Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Lymfom i øjenhulen er en sjælden sygdom med 5-10 nye tilfælde om året i Danmark. Det er den type lymfom, som kaldes non-Hodgkin lymfom, som er en kræftsygdom, der opstår i kroppens lymfeknuder.
Lymfom i øjenhulen kan i nogle tilfælde opstå, hvis ens immunsystem ikke virker helt normalt som f.eks. ved autoimmune sygdomme, eller hvis man får immunnedsættende medicin inden en organtransplantation.
Lymfom i øjenhulen kan vise sig ved, at øjeæblet bliver skubbet fremad, så man kan se forskel på de to øjne i spejlet. Lymfom i øjenhulen gør normalt ikke ondt.
De almindeligste symptomer og tegn på lymfom i øjet er:
Hvis lymfomet sidder på øjets overflade under øjets gennemsigtig slimhinde, viser det sig som en laksefarvet hævelse, som kan ses, hvis man trækker ud i øjenlåget.
Din øjenlæge vil tjekke dit syn og dine øjenbevægelser, og undersøge nethinden ved at se gennem et såkaldt oftalmoskop, som er en slags lup med lys.
Man får også foretaget en MR- eller CT-skanning, som kan vise, om der er tale om en knude.
Hvis scanningen viser, at der er en knude, får man taget en vævsprøve. Hvis knuden ligger overfladisk, får man taget vævsprøven i lokalbedøvelse, mens det sker i fuld bedøvelse, hvis knuden ligger dybt.
En vævsprøve er altid nødvendig for at kunne stille diagnosen lymfom, da scanningen ikke viser, om der er tale om et lymfom eller en godartet inflammatorisk tilstand.
Ved lymfom vil mikroskopi af vævsprøven vise lymfomceller. Det er også muligt at bestemme, hvilken undertype lymfom der er tale om.
En præcis diagnose er vigtig, for at lægen kan vælge den bedste behandling til dig.
Når øjenlægen har fundet ud af, at der er tale om et lymfom, er det nødvendigt at finde ud af, om sygdommen kun sidder i øjenhulen, da man i nogle tilfælde også kan have lymfom andre steder i kroppen.
Derfor bliver du henvist til nærmere undersøgelse og behandling på en afdeling for blodsygdomme (hæmatologisk afdeling). Her får du taget blodprøver og en prøve fra knoglemarven, og du får også taget en PET/CT scanning af hele kroppen.
Hvis kræften kun sidder i et begrænset område, er strålebehandling som regel den foretrukne behandling. Ved nogle former for lymfom og ved sygdom uden for øjenhulen er behandlingen kemoterapi.
Læs mere om behandling af non-Hodgkin lymfom med strålebehandling og kemoterapi:
Det er for mange en stor omvæltning at blive kræftpatient, og for mange kan rollen som kræftpatient og mødet med sundhedsvæsenet være overvældende.
Læs om, hvad det vil sige at være patient, om dine rettigheder, og hvor du kan få svar på dine spørgsmål:
Det er almindeligt at opleve, at hverdagen ændrer sig, efter man har fået en kræftsygdom. Både symptomer fra sygdommen og behandlingen kan betyde, at du har mindre energi og overskud. Derfor kan det være en god idé, at du prioriterer, hvad der er vigtigt for dig.
Alt efter hvilken behandling du får, kan kan du opleve at få bivirkninger. Kemoterapi kan være en stor belastning, der påvirker ens almentilstand under behandlingen. Det kan derfor være nødvendigt at være sygemeldt i en periode.
Hvis man har fået strålebehandling, kan det nogle gange medføre, at ens øje bliver tørt. Hvis det er tilfældet, kan man få behov for at dryppe øjet med kunstige tårer (øjendråber), som kan købes uden recept på apoteket.
Nogle dråber kan også købes på recept, så er de billigere. Hvis man har behov for kunstige tårer fire gange dagligt eller mere, skal man helst bruge præparater uden konserveringsmiddel, da det i sig selv kan give tørre øjne.
Hvis kunstige tårer ikke virker, kan man spørge sin øjenlæge om medicinsk behandling med øjendråber eller tabletter kan være en mulighed.
Hos nogle kan strålebehandlingen medføre, at der flere år efter behandlingen er afsluttet, opstår uklarhed i øjets linse - også kaldet grå stær. Man kan i så fald blive opereret for grå stær med godt resultat.
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig, og for nogle kommer reaktionen først, når behandlingen er overstået. Læs mere og få gode råd til, hvordan du kan håndtere reaktionerne:
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:
Lymfom kan som andre kræftsygdomme vende tilbage efter behandlingen. Derfor bliver du tilbudt at gå til regelmæssig opfølgning efter endt behandling. Opfølgningsbesøgene foregår på den hæmatologiske afdeling, hvor du er blevet behandlet.
Formålet med opfølgningen er, at lægerne kan holde øje med tegn på, at kræften er vendt tilbage. Derudover kan du også få behandlet eventuelle senfølger og sikre, at din livskvalitet er så god som mulig.
Lymfom i øjenhulen kan vende tilbage som en ny tumor i øjenhulen eller et andet sted i kroppen. Hvis dette skulle ske, får man have taget en ny vævsprøve for at undersøge, om det drejer sig om lymfom.
Hvis lymfekræften kommer igen, er der nye muligheder for behandling. Læs mere om tilbagefald af non-Hodgkin lymfom:
Sidst ændret:01.07.2020
Overlæge Peter Bjerre Toft, Danish Ocular Oncology Group (DOOG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17