Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Sjældne kræftformer i øjenlåget
Der findes nogle meget sjældne kræftformer i øjenlåget, hvor der kun ses få tilfælde om året i Danmark. Det drejer sig om kræft i de talgproducerende kirtler samt pladecellekræft, modermærkekræft og Merkelcelle tumor i øjenlågshuden.
Kræft opstået i de talgproducerende kirtler (Meibomsk karcinom)
Både det øvre og nedre øjenlåg indeholder en række talgkirtler (de største hedder de Meibomske talgkirtler). Talgkirtlerne producerer fedtstof, som smører overfladen af øjnene, når man blinker. Olien sørger for at binde tårevæsken til øjets overflade og forhindrer tårerne i at løbe ud over øjenlågskanten.
Der kan i sjældne tilfælde opstå kræft i disse talgkirtler. Der er mindre end 5 tilfælde om året i Danmark. Kræften kaldes for et meibomsk carcinom eller ’sebaceous gland carcinoma’ på engelsk. Årsagen er ukendt.
Tværsnit af øjet. De talgproducerende kirtler ligger i både det øverste og nederste øjenlåg. På tegningen er kun vist det øverste øjenlåg.
Symptomer
Kræft i de talgproducerende kirtler kan vise sig som:
- et ensidig rødt øje
- ensidig øjenlågsbetændelse, hvor øjenlågskanten er rød, hævet og skældende
- en knude i øjenlåget
Det kan i begyndelsen være en rød knude i øjenlågskanten, der breder sig på indersiden af øjenlåget, og kan ligne et bygkorn. Da tilstanden ofte ligner almindelig øjenlågsbetændelse, går der desværre nogle gange lang tid før lægen eller øjenlægen får mistanke om, at det drejer sig om kræft i øjenlåget.
Hvis du har disse symptomer på det ene øje eller et bygkorn, der ikke forsvinder ved behandling, er det en god idé at gå til lægen og få taget en vævsprøve for at udelukke kræft.
Undersøgelse og diagnose
Diagnosen kræft i de talgproducerende kirtler stilles ved, at man får taget en vævsprøve fra øjenlåget i lokalbedøvelse. Derefter bliver vævsprøven sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop. Diagnosen kan først stilles, når resultatet af vævsprøven ligger klart (patologisvar). Det tager ofte omkring en uge, før man får svaret.
Man bliver også tilbudt en PET/CT-scanning for at undersøge for eventuel spredning af sygdommen.
Arvelig genfejl kan øge risiko for kræft i de talgproducerende kirtler
Ved kræft i de talgproducerende kirtler kan lægen i sjældne tilfælde opdage, at man også har en anden kræftsygdom. Det kan skyldes, at man har Muir-Torre syndrom, som er en arvelig tilstand med en genetisk fejl (mutation).
Muir-Torre syndrom
Meibomsk karcinom kan hænge sammen med den arvelige lidelse Muir-Torre syndrom.
Muir-Torre syndrom skyldes en sygdomsfremkaldende fejl i generne MLH1 eller MSH2, som giver øget risiko for kræft i talgkirtlerne. Desuden giver mutation i MLH1 eller MSH2 en livslang øget risiko for kræft i mavetarmkanalen, urinrøret, livmoder, æggestokkene og prostata.
Hvis man får stillet diagnosen kræft i talgkirtlerne, bør man få foretaget en gentest for at blive undersøgt for, om man har denne genændring, så man selv og evt. ens familie kan få kontrolleret tarmen med kikkertundersøgelse.
Kvinder har også ret til gynækologisk undersøgelse. Kontrolprogrammerne er tilpasset til, hvor meget familiens risiko er øget i forhold til den øvrige befolkning.
Tal med din egen læge, som kan henvise dig til en genetisk afdeling, hvor du kan få genetisk rådgivning.
Læs mere om arvelige forhold som årsag til kræft:
Kvinden her havde i 1,5 år haft rødme i kanten af nedre højre øjenlåg, hvor der var skældannelse og vipperne faldt af. En vævsprøve viste kræft i de talgproducerende kirtler (Meibomsk karcinom).
Her ses kvinden tre måneder efter operationen for Meibomsk karcinom. Øjenlåget blev fjernet og rekonstrueret. Da kræften havde spredt sig til øjets bindehinde fik hun efterfølgende lokal kemoterapi med mitomycin C øjendråber.
Behandling af kræft i øjenlågets talgproducerende kirtler
Behandlingen af en kræftknude i øjenlågets talgproducerende kirtler er primært operation, hvor man også får rekonstrueret øjenlåget.
Desværre er sygdommen ofte mere udbredt, end hvad man umiddelbart får indtryk af ved blot at se på øjenlåget. Hvis sygdommen har spredt sig til øjets bindehinde, der dækker bagsiden af øjenlågene og det hvide i øjnene (Pagetoid spredning), kan det være nødvendigt at få fjernet øjet og det øvre og nedre øjenlåg.
Operation - hvor øjet og det øvre og nedre øjenlåg bliver fjernet
Denne operation kaldes exenteratio orbita. Hvis det er nødvendigt at få fjernet øjet og det omkringliggende væv inklusiv øjenlågene, kan man ikke bruge en almindelig øjenprotese, fordi der ikke er øjenlåg til at holde den på plads. I stedet kan man få en såkaldt eksoprotese.
En eksoprotese er et kunstigt øje, hvorpå der også er kunstige øjenlåg, som er fremstillet af et blødt silikonemateriale. En eksoprotese skal enten limes fast eller monteres på skruer, der er sat ind i knoglen (læs mere herunder).
Undersøgelse for spredning til skildvagtslymfeknuden
Hvis kræftknuden er stor, får man også taget en skildvagt-lymfeknudebiopsi for at undersøge for spredning til lymfeknuderne. Den lymfeknude, som først modtager lymfe fra det syge område, og dermed eventuel spredning med kræftceller, kaldes skildvagtslymfeknuden. Den undersøges ved hjælp af metoden 'sentinel node biopsy', hvor lægen kan spore og derefter fjerne den.
Undersøgelse med sentinel node metoden
Først får man sprøjtet lidt radioaktivt sporstof ind omkring kræftknuden. Efter nogle timer kan lægen med en Geigertæller se, hvilken lymfeknude(r) kontrasten har bevæget sig hen til. Den eller de pågældende lymfeknuder bliver derefter fjernet og undersøgt i mikroskop for, om der er kræftceller tilstede.
Behandling af spredning
Hvis der er spredning til lymfeknuderne, vil man få tilbudt strålebehandling eller en operation, hvor lægen fjerner resten af lymfeknuderne i området. Man kan også vælge at få foretaget hyppig undersøgelse af halsens lymfeknuder med ultralyds- eller CT-skanninger med det formål tidligt at opdage spredning, som så kan behandles.
Hvis kræftcellerne har spredt sig til øjets slimhinde, bliver man behandlet med kemoterapi øjendråber, som hedder mitomycin C.
Rekonstruktion med øjenprotese og øjenlåg i silikone (eksoprotese)
Hos mange kan øjenlåget rekonstrueres ved operation med et kosmetisk pænt resultat.
Denne kvinde har fået fjernet sit højre øje og øjenlåg, og lever nu med en eksoprotese, som består af et kunstigt øje, hvorpå der er monteret kunstige øjenlåg af et silikonemateriale. Øjet kan ikke blinke men ligner et naturligt øje.
Hvis det har været nødvendigt at få fjernet hele øjet og øjenlågene, opstår der en fordybning, hvor øjet har været. Det er ikke muligt at bruge en almindelig øjenprotese, fordi øjenlågene også er fjernet. Man kan i så fald få lavet en såkaldt eksoprotese.
En eksoprotese består af en øjenprotese og øjenlåg lavet i silikone. Øjenlågene kan ikke blinke. Exoprotesen kan holdes fast af lim eller titaniumskruer, som bliver fæstnet i pandebenet.
Nogle patienter vælger i stedet et mat brilleglas eller ingenting.
At leve med sygdommen
Hvis du har fået fjernet et øje og eventuelt også fået lavet en ansigtsprotese, vil det i de fleste tilfælde ændre dit udseende. Det tager tid at vænne sig til et ændret udseende og det kan være svært at acceptere forandringerne. Tal med din læge, som kan henvise dig til hjælp fra f.eks. en psykolog.
Denne kvinde fik fjernet højre øje og øjenlåg, da kræften var vokset ind i øjenhulen. Hun har foreløbigt valgt ikke at bruge eksoprotese og har det godt med det. I stedet er øjenhulen helet af sig selv med huden fra øjenlågene.
Hvis synet er godt på det tilbageblevne øje, kan de fleste vænne sig til kun at have et øje.
Hos Øjenforeningen kan du læse mere om hverdagen med et glasøje:
Opfølgning efter behandlingen
Efter behandlingen for kræft i de talgproducerende kirtler bliver du tilbudt at gå til opfølgning i fem år på den afdeling, hvor du er blevet behandlet.
Ved opfølgningsbesøgene vil du blive undersøgt for tegn på tilbagefald, og du kan få hjælp til at håndtere eventuelle senfølger.
Tilbagefald
Hvis det ikke er lykkedes at fjerne al kræften ved operationen, kan kræften komme igen. Tilbagefaldet kan opstå enten i øjenlåget eller i lymfeknuderne ved øret eller på halsen.
Kræft opstået i de talgproducerende kirtler kan også sprede sig til resten af kroppen, f.eks. til lunger og lever. Behandlingen foregår på en specialiseret kræftafdeling (onkologisk afdeling) og er meget sjældent.
Andre sjældne typer kræft i øjenlågene: Pladecellekræft, modermærkekræft og Merkelcelle tumor
Pladecellekræft, modermærkekræft og Merkelcelle tumor ses meget sjældent i øjenlågene. Disse tre kræftformer i øjenlågene udgør tilsammen kun omkring 5 tilfælde om året i Danmark.
Årsagen til disse tre kræftformer er ukendt, men sollys spiller en rolle. Alle tre former vokser hurtigere end basalcellekræft.
Symptomer
Pladecellekræft, modermærkekræft, og Merkelcelle tumor viser sig alle som en tumor i øjenlåget:
- Pladecellekræft er en hudfarvet tumor, som ofte har sårdannelse. Ses typisk hos ældre efter mange års udsættelse for sollys
- Modermærkekræft er en brun/sort plet, som er nyopstået eller som vokser, den kan evt. være med sår
- Merkelcelle tumor er en hurtigt voksende rød-violet tumor lige under hudoverfladen. Sidder ofte på det øvre øjenlåg hos ældre mennesker
Undersøgelser og diagnose
Lægen fjerner tumoren i øjenlåget i lokalbedøvelse og sender den herefter til nærmere undersøgelse under mikroskop. Det kaldes en vævsprøve. Er der mistanke om modermærkekræft, vil lægen forsøge at fjerne hele modermærket i vævsprøven.
Diagnosen kan først stilles, når resultatet af vævsprøven ligger klart (patologisvar). Det tager ofte omkring en uge, før man får svaret.
Behandling
Pladecellekræft, modermærkekræft og Merkelcelle tumor behandles alle med operation, hvor tumoren og nogle millimeter af det omkringliggende væv bliver fjernet.
Især modermærkekræft og Merkelcelle tumor kan sprede sig til lymfeknuder i nærheden, og man bør derfor have undersøgt lymfeknuderne med en såkaldt skildvagtslymfeknudebiopsi. Hvis der ved denne undersøgelse findes spredning, vil lægerne ofte vælge at fjerne de resterende lymfeknuder på samme side af halsen ved operation.
Ved Merkelcelle tumor vil man efter operationen ofte få strålebehandling af området, hvor tumoren sad. Ved fremskreden sygdom kan immunterapi med stoffet avelumab have god effekt.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Rekonstruktion
Det er bedst at få fjernet tumoren i øjenlåget i stor afstand, det vil sige, at lægen fjerner 5 millimeter eller mere af vævet omkring kræftknuden. Derfor er det nødvendigt at få foretaget en rekonstruktion efter operationen.
Det vil som regel selv efter rekonstruktion være synligt, at man er blevet opereret, men ofte er det muligt at opnå et pænt kosmetisk resultat.
Hverdagen efter behandlingen
Efter en operation, hvor det er lykkedes at fjerne al kræften, kan man som regel vende tilbage til sin almindelige hverdag. Øjenlåget vil i nogen grad bære præg af operationen, f.eks. vil øjenvipperne mangle på noget af øjenlåget. Nogle vil også opleve gener i øjet og have brug for smørende øjendråber eller måske en beskyttende kontaktlinse.
Opfølgning
Alle tre kræftformer kan komme igen trods behandling. Man bliver derfor tilbudt opfølgende besøg i fem år på den hospitalsafdeling, hvor man er blevet behandlet.
Tilbagefald
Hvis al kræften ikke er blevet fjernet ved operationen, kan kræften komme igen, enten i øjenlåget eller f.eks. i lymfeknuderne ved øret eller på halsen.
Pladecellekræft, modermærkekræft og Merkelcelle tumor kan også sprede sig til andre steder i kroppen, f.eks. til lunger og lever. Behandlingen for tilbagefald foregår på en kræftafdeling (onkologisk afdeling).
Sådan kan sygdommene se ud
Her kan du se et par eksempler på, hvordan de sjældne kræftformer i øjenlåget ser ud:
Pladecellekræft i nedre højre øjenlåg før operation.
Pladecellekræft i øjenlåget
Hos den ældre kvinde på billedet her var en knude i nedre øjenlåg vokset frem gennem 2-3 år. Der var tidligere taget vævsprøver, som ikke viste noget ondartet. Vævsprøven blev gentaget og viste så pladecellekræft. Kvinden blev behandlet ved operation, hvor øjenlåget blev fjernet og rekonstrueret.
Efter operationen for pladecellekræft i nedre øjenlåg.
Her ses samme kvinde et halvt år efter operationen for pladecellekræft. Det nedre øjenlåg er rekonstrueret med væv fra kvindens øvre øjenlåg. Bemærk at der ikke er øjenvipper på det nedre øjenlåg.
Modermærkekræft i nedre højre øjenlåg.
Modermærkekræft i øjenlåget
Manden på billedet havde hen over et år bemærket en brun plet på sit nedre øjenlåg. Pletten var langsomt blevet større. Lægen kunne stille diagnosen ved hjælp af en vævsprøve, hvor den brune plet blev fjernet i 1 millimeters afstand. Efterfølgende blev en stor del af øjenlåget fjernet og rekonstrueret samtidig med skildvagtslymfeknudebiopsi, som var uden tegn på spredning.
Merkelcelletumor i øvre øjenlåg.
Merkelcelle tumor i øjenlåget
Hos denne kvinde var en knude vokset hurtigt frem i løbet af to måneder på det øvre venstre øjenlåg. En vævsprøve viste, at det var en Merkelcelle tumor. Lægen lavede en skildvagt lymfeknudebiopsi, og øvre øjenlåg blev fjernet ved operation og rekonstrueret.
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen?
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum: