Koloskopi

Et koloskop er en bøjelig slange (samme tykkelse som en finger), som er forsynet med en slags kamera. Billederne af tarmen bliver vist på en videoskærm.

Med koloskopet kan lægen undersøge endetarmen, tyktarmen og det sidste stykke af tyndtarmen.

Fortæl, hvis du er gravid

Hvis man er gravid, skal man huske at fortælle lægen det inden undersøgelsen, så lægen kan undgå at bruge røntgen.

Sådan foregår undersøgelsen

Ved undersøgelsen skal man ligge på venstre side eller på ryggen. Der bliver lagt en tynd kanyle ind i en blodåre i armen, hvori der kan gives beroligende eller smertestillende medicin ved behov.

Hvis det kun er den nederste del af tyktarmen, der skal undersøges (sigmoideoskopi), er medicin ikke nødvendig.

Herefter fører lægen koloskopet ind i endetarmsåbningen og videre til tyktarmen, som undersøges. Koloskopet skal føres helt op til nederste del af tyndtarmen.

Under undersøgelsen blæses lidt luft ind i tarmen, og det kan give en trykkende fornemmelse. Undersøgelsen kan undertiden være forbundet med smerter. I de tilfælde er det muligt at få smertestillende medicin gennem en tynd kanyle i armen.

Undersøgelsen varer mellem 30 og 60 minutter.

Efter undersøgelsen vil medicinen stadig virke

Hvis man har fået beroligende eller smertestillende medicin til undersøgelsen, vil medicinen virke i flere timer. Medicinen nedsætter ens reaktionsevne, og man må derfor ikke køre bil før 24 timer efter undersøgelsen.

Meget lille risiko for komplikationer ved koloskopi

Koloskopi er en meget sikker undersøgelse. I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme komplikationer. Det kan f.eks. være bivirkninger til den beroligende medicin.

Blødning eller hul gennem tarmens væg (perforation) kan også forekomme - især hvis der er fjernet polypper eller udført anden behandling i forbindelse med koloskopien.

I visse tilfælde kan sådanne komplikationer gøre det nødvendigt med en operation. Disse komplikationer viser sig ved svære mavesmerter, feber eller blødning fra tarmen.

Risikoen for blødning eller perforation er sjælden og ses ved to ud af 1000 undersøgelser.

Hvis ændringer i afføringen er årsag til, at man får undersøgt tyktarmen, vil lægen i nogle tilfælde vælge at foretage sigmoideoskopi (den korte kikkertundersøgelse) suppleret med en undersøgelse af, om der er blod i afføringen.

Koloskopi kan med stor sikkerhed påvise polypper og svulster i tyk- og endetarm

Herudover kan lægen bruge undersøgelsen til at vurdere inflammatoriske forandringer (betændelsesforandringer).

Hvis lægen finder en polyp, vil den som regel kunne fjernes gennem koloskopet, og der bliver herefter lagt et kontrolprogram.

I kontrolprogrammet følger man enten befolkningsscreeningen for tarmkræft, eller man bliver tilbudt en ny koloskopiundersøgelse efter 1 eller 3 år, så det hurtigt opdages, hvis der vokser nye polypper frem.

Kontrolprogrammet afhænger af typen af de fjernede polypper, og lægen kan først lægge programmet, når polypperne er undersøgt i mikroskop.

Finder lægen en kræftknude, vil man få foretaget andre undersøgelser, som skal være med til at vurdere, om sygdommen skulle have bredt sig. Det kan f.eks. være CT-scanning af lever og lunger. Herefter planlægger lægerne en eventuel operation eller anden kræftbehandling.

Svaret på koloskopien fås umiddelbart efter undersøgelsen

Det vil sige, når man er klar efter den beroligende medicins virkning. Er der taget vævsprøver, kan der gå cirka en uge, før man får svar på prøven.

Læs alt om undersøgelser for kræft

Undersøgelser - forsiden