Laboratorieskema

Kemoterapi kan give lave koncentrationer af blodlegemer og -plader.

Hvis man er i kemoterapi, vil man derfor især få taget blodprøver, der viser, om koncentrationen af følgende blodlegemer og -plader er lav:

Hæmoglobin (røde blodlegemer):

Hvis hæmoglobinkoncentrationen er lav, er der blodmangel (anæmi).

Leukocytter (hvide blodlegemer):

Hvis mængden af leukocytter (og især den undertype, som kaldes neutrofile granulocytter), er lav, er der øget risiko for infektioner.

Trombocytter (blodplader):

Hvis mængden af trombocytter er lav, kan det give tendens til blødninger.

Kemoterapi kan påvirke leveren. Hvis man er i kemoterapi, vil man derfor eventuelt få taget blodprøver, der belyser forskellige aspekter af leverens funktion. Det er følgende indholdsstoffer, som blodprøven vil blive analyseret for:

• Aspartataminotransferase (ASAT)

• Basisk fosfatase

• Bilirubin

• Faktor II,VII, X

• Laktatdehydrogenase (LDH)

• Serum albumin

Man vil især få taget denne type blodprøver, når lægerne skal stille en diagnose, og mens man er i kemoterapi. Det er vigtigt for lægerne at vide, hvordan nyrerne fungerer, for at man kan få den rette dosis kemoterapi. Mængden af disse stoffer i blodet vil blive undersøgt:

Kreatinin:

Kreatinin er et affaldsstof, der udskilles af nyrerne. Hvis koncentrationen af kreatinin er forhøjet, kan det derfor skyldes en nedsat nyrefunktion.

Kalium og natrium:

Koncentrationen af kalium og natrium kan være forhøjet eller for lav, når der er nedsat nyrefunktion.

Nyrefunktionen bedømmes også ved at tage en urinprøve for protein, sukker, blod og betændelse.

Blodprøverne vil blive analyseret for:

Calcium:

Calcium kan være forhøjet, hvis der er sygdom i knoglerne (metastaser).

Fosfor:

Fosfor kan være nedsat, hvis der er sygdom i knoglerne (metastaser).

Basisk fosfatase:

En forhøjet koncentration af basisk fosfatase kan være et tegn på, at der er sygdom i knoglerne (metastaser). Basisk fosfase kan også være forhøjet ved leverpåvirkning.

D-vitamin og parathyroideahormon:

Andre årsager, som kan påvirke blodprøvetallene, er f.eks. D-vitaminmangel og forstyrrelser i biskjoldbruskkirtlens funktion.

Blodprøverne vil blive analyseret for:

Glukose:

Hvis koncentrationen af glukose i blodet er forhøjet, kan det være tegn på sukkersyge.

Hæmoglobin A1c (HbA1c):

Hvis koncentrationen af hæmoglobin A1c (HbA1c) er forhøjet, kan det være tegn på sukkersyge. Blodprøven kaldes også for det gennemsnitlige blodsukker.

Blodprøverne vil blive analyseret for:

pO-2, PCO-2, pH:

Disse koncentrationer viser ilt- og kuldioxidstatus i kroppen.

Hvis man har en kronisk lungelidelse, er det en vigtig blodprøve til at vurdere lungefunktionen.

Ved nogle kræftsygdomme og især når man får kemoterapi, kan der være en stor celleomsætning. Celleomsætning betyder, at man producerer flere celler end normalt, og at de dør hurtigt.

Blodprøverne vil blive analyseret for:

Laktatdehydrogenase (LDH):

Ved øget celleomsætning vil LDH ofte være forhøjet.

Urat:

Øget celleomsætning, som når man får kemoterapi, kan føre til stigning i urat, som kan skade nyrerne. Derfor får man ofte medicin, som hjælper nyrerne med at udskille urat i forbindelse med kræftbehandling.