- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og vi ..
- Rettigheder
- Rettigheder under be ..
- Klager og ersta ..
- Indberet en sag til Styrelsen ..
Facebook
Twitter
LinkedIn-
Rettigheder under behandlingen
- Frit sygehusvalg
- Pakkeforløb og maksimale ventetider
- Patientansvarlig læge og patientvejleder
- Klager og erstatning
- Behandling i udlandet
- Behandling hvis man er udlandsdansker
- Alternativ behandling
- Genoptræning
- Fertilitetsbehandling
- Patienthotel
- Rekreation
- Behandlingstestamente
- Tavshedspligt
- Eksperimentel behandling
- Hjælp i hjemmet
- Arbejde og pension
- Økonomisk hjælp
- Forsikring
- Køb af medicin på nettet
- Orlov til at passe syg pårørende
- Familier med kræftramte børn
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Indberet en sag til Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs om dine muligheder for at indrapportere en utilsigtet hændelse eller en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Utilsigtet hændelse
Hvis noget går galt i sundhedsvæsenet, har du mulighed for at indrapportere oplevelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed som en såkaldt utilsigtet hændelse.
På den måde er du med til at sikre, at sundhedsvæsenet lærer af sine fejl til gavn for fremtidige patienter. Hændelsesstedet får besked om hændelsen og vil analysere den og lære af den.
En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der eksempelvis er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.
Læs mere om utilsigtede hændelser på styrelsens hjemmeside:
Styrelsen for patientsikkerhed: utilsigtede hændelser
Indrapporter en utilsigtet hændelse:
Dansk Patientsikkerhedsdatabase
Bekymringshenvendelse
Hvis du har mistanke om, at en sundhedsperson eller et behandlingssted udgør en risiko for sine patienter, kan du sende en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det kan eksempelvis dreje sig om, at en sundhedsperson har et misbrug eller udgør en risiko for sine patienter på grund af sygdom eller faglige problemer.
Det kan også dreje sig om følgende:
- Et behandlingssted, hvor du er bekymret for patientsikkerheden
- En plejeenhed, hvor du er bekymret for den fornødne kvalitet af hjælpen, plejen og omsorgen til de ældre.
Når styrelsen får en bekymringshenvendelse, undersøger de, om mistanken er begrundet eller ej. Hvis mistanken er begrundet, iværksætter styrelsen de nødvendige tiltag for at stoppe den farlige eller bekymrende adfærd.
Her kan du læse mere om bekymringshenvendelser og læse vejledningen om, hvordan man sender en bekymringshenvendelse:
Sidst ændret:23.01.2023
Styrelsen for Patientsikkerhed, stps.dk