Gå til sygdomsliste

Alternativ behandling - dine rettigheder og klagemuligheder

Der gælder ikke de samme regler for alternative behandlere, som for behandlere inden for det offentlige sygehusvæsen. Du har f.eks. ikke de samme muligheder for at klage over en alternativ behandling som over sygehusbehandlingen, med mindre den alternative behandling er udført af din læge.

Kvinde, der laver en kande te i sit køkken

Mange bruger alternativ behandling som et supplement til kræftbehandlingen. Dine rettigheder og klagemuligheder afhænger af, hvordan den alternative behandler er organiseret.

Klagemuligheder ved alternativ behandling

Dine rettigheder og klagemuligheder afhænger af, om den alternative behandler er med i en forening, der er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed - Registreret Alternativ Behandler (RAB) - eller om behandleren ikke er registeret. RAB-ordningen siger ikke noget om behandlingens kvalitet. Læs mere:

Registreret (RAB) eller ikke registreret alternativ behandler


Alternativ behandling når du er indlagt?

Du kan fortsætte med den alternative behandling under indlæggelse, så længe din læge vurderer, at det ikke er til gene for den behandling, du får på hospitalet. Læs mere:

Alternativ behandling under indlæggelse


Tilskud til alternativ behandling?

Som hovedregel ydes der ikke offentlige tilskud til alternativ behandling, da der ikke er videnskabelig dokumentation for virkningen.

Men nogle private sygeforsikringer, f.eks. Sygeforsikringen 'danmark', giver tilskud til akupunktur og zoneterapi. For at få tilskuddet skal en læge have stillet en diagnose (ikke henvisning), og behandleren skal være RAB-godkendt.

Læs mere om alternativ behandling og kræft

Få viden om en række alternative behandlingsformer, naturlægemidler og kosttilskud i relation til kræft. Du finder også en guide til, hvad der kan være godt at overveje, inden du vælger alternativ behandling:

Alternativ behandling


Læs alt om dine rettigheder, når du er i behandling for kræft:

Rettigheder under behandlingen

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning