Gå til sygdomsliste

Grupper og netværk

På denne side finder du grupper og netværk for kræftpatienter, pårørende og efterlevende hos kræftrådgivningen i Aalborg

Kræftpatienter

Gruppe for kræftpatienter (fra 18 år)

Gruppen henvender sig til personer over 18 år med en aktuel kræftsygdom.

Når man har fået en kræftdiagnose, dukker der mange tanker og følelser op.

Måske kan man ikke længere kende sig selv og sine egne reaktioner. For mange påvirker sygdommen også ens familie og øvrige relationer, ens arbejde og fritidsliv.

Formålet med gruppen er at have et fortroligt rum, hvor du kan tale frit om det, der fylder.

Her er der blandt andet mulighed for at sætte ord på din egen situation, dele dine tanker og erfaringer med andre, samt give og få inspiration til at mestre din situation.

Se mere

Kræftrådgivningen i Aalborg
tlf.: 70 20 26 85 | aalborg@cancer.dk 

Café - for kvinder behandlet for brystkræft 

Brystkræft kan ramme kvinder i alle aldre. Diagnosen kræft er/kan være skræmmende og tager tid at bearbejde. At få brystkræft kan have mange forskellige konsekvenser for dig og dine pårørende. Det kan være en hjælp for dig at møde andre i samme situation og vide, at du ikke er alene, at din reaktion er din, og er normal i din nuværende situation.

Cafen bliver ledet af frivillige og ansatte fra Kræftens Bekæmpelse. 

Program for forår 2024


Tilmeld dig online via cancer.dk / kalender

Kræftrådgivningen i Aalborg
tlf.: 70 20 26 85 | aalborg@cancer.dk 

Netværksgruppe for mænd der har eller har haft kræft

Mandenetværket er et tilbud til mænd, der har eller har haft kræft. Det er for mænd, der har brug for rådgivning og et socialt samvær med andre mænd, der står i samme situation.
Ønsker du at deltage, skal du være velkommen til bare at møde op, når gruppen mødes den anden og fjerde onsdag i hver måned kl. 17-20.

Gruppe for patienter, der har kronisk og uhelbredelig kræft.

Når man er kronisk syg kan et virvar af store og små spørgsmål trænge sig på. I gruppen kan du dele dine tanker og bekymringer med andre som er i samme situation.

Er du interesseret kan du kontakte Kræftens Bekæmpelse 70202685 (Vibeke eller Susanne) eller aalborg@cancer.dk  

Tirsdage  kl. 13.30 – 15.30, minimum 8 gange med mulighed for forlængelse.

Se også vedlagte flyer 

Støttegruppe for brystkræftpatienter med metastaser
Støttegruppen mødes i Aalborg 1. torsdag i måneden kl. 15.30 - 17.30

Kræftens Bekæmpelse, Steenstrupsvej 1, 9000 Aalborg

Ønsker du at høre mere om gruppen kontakt

Nina K Sperling 40 85 27 31 I nisp@brystkraeft.dk

Netværksgruppe for kræftoverlevere med senfølger
Gruppen mødes i Aalborg.

Pårørende

Café for voksne pårørende fra 18 år - til en kræftpatient

Er en af dine nærmeste ramt af kræft? Så er denne gruppe måske noget for dig.

Formålet med denne café er:

  • At blive lyttet til og forstået i et rummeligt og respektfuldt fællesskab
  • At ligestillede kan mødes - hjælpe og støtte hinanden i en svær tid samt få mulighed for at tale om det, der kan være udfordrende eller svært at tale om i familien

Gruppen mødes mandag i lige uger k.16.30 - 18.30

Ønsker du at høre mere om tilbuddet, kan du kontakte Kræftrådgivningen på tlf.: 70 20 26 85 | aalborg@cancer.dk

Efterlevende

Sorggrupper for unge voksne 18-24 år

Når en af dine nærmeste bliver syg eller måske dør af kræft, kan det være en stor lettelse at mødes med andre, der er i samme situation. Her kan du dele erfaringer og frit dele alle de følelser, der måske ikke er plads til, når du snakker med venner og familie.

Gruppen mødes mandage i ulige uger fra kl. 17.00 - 19.00

Vil du høre mere om de enkelte grupper, kan du kontakte kræftrådgivningen på tlf.:  70 20 26 85 | aalborg@cancer.dk    

Sorggruppe for unge voksne, der har mistet en nærtstående 25-40 år:

Formålet med gruppen er at have et sted, hvor der er mulighed for at møde ligestillede samt tale om egen livssituation. Gruppen henvender sig til unge voksne, der har mistet en nærtstående – eksempelvis forældre, søskende, ægtefælle eller andre nærtstående i familien. Gruppen ledes af to frivillige, som er klar til at lytte og støtte initiativer. Inden du kan optages i gruppen, vil du blive inviteret til en samtale. Gruppens størrelse er 6-8 deltagere. Der er tavshedspligt i gruppen.

Gruppen er et løbende tilbud året igennem med pause i sommerperioden. Det er den enkelte og gruppelederne, der sammen afgør forløbets varighed. Gruppen mødes tirsdag i ulige uger kl. 18.30-20.30.

Ønsker du at høre mere om gruppen, kan du kontakte Kræftrådgivningen i Aalborg på tlf.: 70 20 26 85 | aalborg@cancer.dk 

Samtalegruppe for efterladte

Formålet med gruppen er at have et sted, hvor der er mulighed for at møde ligestillede samt tale om egen livssituation. Gruppen ledes af to frivillige, som er klar til at lytte og støtte initiativer. Gruppens størrelse er 6-8 deltagere. Inden du kan optages i gruppen, vil du blive inviteret til en samtale. Gruppen oprettes efter behov og er et løbende tilbud året igennem med pause i sommerperioden. Gruppen er en lukket gruppe, hvor der er tavshedspligt og mødes 10 gange.

Du kan høre mere om gruppen ved at kontakte Kræftrådgivningen på
tlf: 70 20 26 85 | aalborg@cancer.dk 

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter