Gå til sygdomsliste

Navigator – få støtte af en bisidder

Hvis du står alene i kræftforløbet er Kræftens Bekæmpelses Navigatortilbud måske noget for dig. En navigator kan f.eks. tage med til samtaler på sygehuset og give opbakning og støtte undervejs.

Hvis du har særligt behov for støtte i kræftforløbet, er Kræftens Bekæmpelses Navigatortilbud måske noget for dig. Det kan f.eks. være, hvis du ikke har nære pårørende, som kan støtte dig, og du har svært ved at overskue de mange aftaler, undersøgelser og behandlinger i dit forløb.

Portræt af Ib Jacobsen

Video: 51-årige Ib Jacobsen fortæller i denne film om at stå alene i et kræftforløb, og hvordan hjælp fra den frivillige navigator Helga gjorde en stor forskel (3:21 min)


En navigator kan f.eks.:

  • Tage med til samtaler på sygehuset og kommunen. Navigator kan støtte dig i at få stillet de relevante spørgsmål under samtalerne og sikre, at du forstår de informationer, du får, og de aftaler, der bliver indgået. Det kan både være samtaler på sygehuset, i kommunen og hos den praktiserende læge 
  • Hjælpe med at skabe overblik i kræftforløbet. Navigator kan hjælpe dig med at holde styr på undersøgelser, behandling og rehabiliteringstilbud. Navigator kan støtte dig, så du får gennemført de planlagte undersøgelser og aktiviteter. Navigator kan gøre opmærksom på relevante tilbud i og udenfor Kræftens Bekæmpelse
  • Lytte til dig og give dig psykisk støtte. En navigator kan lytte til dine tanker og bekymringer og give dig opbakning. Navigator kan også hjælpe med at finde løsninger på praktiske problemer, f.eks. transport

Video: 'Uden Per var jeg gået helt ned med flaget.' 54-årige Allan Rasmussen fortæller i denne film om sit kræftforløb og den støtte, han fik fra sin navigator (3:08 min).


Hvem kan få en navigator?

Du kan som kræftpatient få tilknyttet en frivillig navigator i forbindelse med, at du får stillet diagnosen eller under behandling og rehabilitering.

Tilbuddet er særligt til dig, som har svært ved at håndtere kræftforløbet på egen hånd. Det kan f.eks. være, hvis du ikke har pårørende, som kan hjælpe, og derfor står meget alene i forløbet. Andre faktorer som at være uden for arbejdsmarkedet eller have en kort eller ingen uddannelse kan også spille ind. 

Med ordningen får du tilknyttet en frivillig navigator, der som udgangspunkt står til rådighed i ca. 3 timer ugentligt i 6 måneder. Den konkrete støtte aftales mellem dig og navigator ud fra dit behov.

Tilbuddet er som udgangspunkt landsdækkende, men der kan være byer, hvor vi aktuelt ikke har frivillige navigatorer.

Hvordan får jeg en navigator?

Kontakt nærmeste kræftrådgivning, hvis du eller en du kender, kan have brug for den støtte, en navigator tilbyder.

Kontakt nærmeste kræftrådgivning

Kontakt nærmeste kræftrådgivning, hvis du eller en du kender, har brug for den støtte, en navigator tilbyder. Du finder kontaktoplysninger og en oversigt over kræftrådgivningerne her:

Find nærmeste kræftrådgivning

Vil du være navigator?

Hvis du overvejer at blive frivillig navigator kan du finde jobopslag i dit lokalområde på frivillig.dk. Se under aktuelle frivilligjobs inden for patientstøtte.

Find navigatorjobs på frivillig.dk

Video: 51-årige Susanne Nielsen fortæller i denne film om, hvordan den frivillige navigator blev et sikkerhedsnet, så hun følte sig mindre alene i kræftforløbet (3:11 min).

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter