Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

Du får tilbudt en gentest, hvis der er mistanke om, at du har Familiær Adenomatøs Polypose (FAP). Gentesten kan ud fra en blodprøve vise, om man har genforandringer. Viser testen, at man har arvet sygdommen, får man også en kikkertundersøgelse af tarmen. På baggrund af undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose.

Når man får konstateret FAP, bør resten af ens familie (børn, søskende og forældre) også blive undersøgt for, om de har FAP.

Analyse af blodprøve (gentest)

For at finde den genvariant (mutation), som medfører FAP i en familie, vil man først analysere en blodprøve fra et familiemedlem, som har FAP. Når genvarianten er fundet, kan andre familiemedlemmer fra omkring 10-12-årsalderen blive tilbudt gentest. Læs mere:

Analyse af blodprøve – gentest


Undersøgelse for polypper med kikkertundersøgelse

I nogle familier er det ikke muligt at finde mutationen (genforandringen). Disse familier bliver i stedet tilbudt kikkertundersøgelser for polypper i tarmen. Læs mere:

Kikkertundersøgelse ved Familiær Adenomatøs Polypose


Læs alt om Familiær Adenomatøs Polypose

Familiær Adenomatøs Polypose – forsiden


 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud