- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og vid ..
- Kræftformer
- Forstadier til ..
- Celleforandringer på livmoderhalsen ..
- HPV er årsag til cell ..
Facebook
Twitter
LinkedIn- Kræftsygdomme
- Metastaser (spredning)
- Forstadier til kræft
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
HPV er årsag til celleforandringer
Celleforandringer på livmoderhalsen skyldes HPV (Human papillomavirus). HPV er en seksuelt overført virus. Op mod 80 pct. af alle, der har sex, vil på et tidspunkt i deres liv blive smittet. Det tager ofte mange år, fra en kvinde bliver smittet med HPV, til hun eventuelt udvikler forstadier.
HPV er en fællesbetegnelse for mere end 100 forskellige typer virus, som hver har et nummer. Cirka 15 HPV-typer kan give forstadier og måske senere livmoderhalskræft.
Nogle typer HPV har en større tendens til at give vedvarende infektion, som kan forårsage forandringer i slimhindens celler. Disse forandringer kaldes forstadier, fordi de kan udvikle sig til kræft, hvis de ikke behandles.
HPV smitter ved seksuel kontakt
HPV smitter ved seksuel kontakt, og HPV-infektion er meget almindelig hos både kvinder og mænd. De fleste vil på et eller flere tidspunkter i deres liv blive smittet med HPV. HPV-infektion er dog mest almindelig hos unge under 30 år.
Man kan godt blive smittet med HPV uden at have haft samleje, fordi virus også kan sidde på huden omkring kønsorganerne. Kondom yder desværre ikke tilstrækkelig beskyttelse mod HPV-smitte.
Vaccine mod HPV
HPV-vaccinen kan vaccinere piger og kvinder mod livmoderhalskræft. Det er bedst at blive vaccineret før seksuel debut - dvs. inden man risikerer at blive smittet med HPV. Men langt de fleste seksuelt aktive unge vil også have gavn af vaccinen.
Alle 12-årige piger får tilbudt vaccinen som en del af børnevaccinationsprogrammet. De kan blive vaccineret gratis hos deres praktiserende læge. Drenge, der er født d. 1. juli 2007 eller senere, kan også blive vaccineret gratis, indtil de fylder 18 år.
Vigtigt med regelmæssige tjek for celleforandringer (screening)
Selvom du er vaccineret, er det stadig vigtigt at deltage i de regelmæssige tjek for celleforandringer, da vaccination ikke beskytter mod alle de typer HPV, der kan give celleforandringer og livmoderhalskræft. Læs mere:
Immunforsvaret har svært ved at bekæmpe nogle typer HPV
En HPV-infektion giver sjældent symptomer. Det gælder både for både kvinder og mænd. I de fleste tilfælde forsvinder infektionen af sig selv, ligesom en forkølelse gør.
Kroppens immunforsvar bekæmper således mange HPV-infektioner.
Der er dog nogle af HPV-virustyperne, som immunforsvaret har vanskeligere ved at bekæmpe.
Sker det, kan en HPV infektion blive kronisk. Det kan give symptomer i form af blødning efter samleje, pletblødninger og øget udflåd.Det tager ofte mange år, fra en kvinde bliver smittet med HPV til hun eventuelt udvikler forstadier og i nogle tilfælde senere livmoderhalskræft. Derfor kan det være svært at vide hvornår og af hvem, man er blevet smittet.
Hjælp til at blive røgfri
Ryger du? Og har du besluttet dig for at stoppe? Så er der hjælp at hente:
Rygning øger risikoen for, at en HPV-infektion bliver kronisk
Forskere ved, at rygning modarbejder kroppens evne til at bekæmpe en HPV-infektion.
Det betyder, at rygning øger risikoen for, at en HPV-infektion bliver kronisk - og dermed kan udvikle sig til livmoderhalskræft.
Læs mere om HPV som årsag til kræft:
Læs alt om celleforandringer på livmoderhalsen
Sidst ændret:06.06.2019
Professor, overlæge, Ph.d. Pernille Tine Jensen (gynækologisk kræftkirurg). Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, Cervixcancergruppen.
Cand.scient.san.publ., ph.d. Louise Thirstrup Thomsen, Virus, Livsstil og Gener, Kræftens Bekæmpelse
Cand.scient. Anne-Line Brink, Tobak, Kræftens Bekæmpelse
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?