Kræftpatienter behøver ikke undgå sukker

Myten om, at sukker skulle være et særligt problem for kræftpatienter, tager udgangspunkt i en sandhed, der desværre er blevet misforstået.

Det er nemlig rigtigt, at alle vores celler – også kræftceller – skal bruge ’sukkermolekyler’ (eller mere præcist sakkarider) som brændstof, når de deler sig. Men de sukkermolekyler kommer ikke bare fra hvidt sukker, men mange forskellige slags mad og drikke.

Sukkermolekyler kommer ikke kun fra hvidt sukker

Når man taler om sukker, tænker de fleste på den slags, man kan købe i kilovis på pose, og som er i sodavand, slik, kager og andre søde mad- og drikkevarer.

Men de sukkermolekyler, som vores celler skal bruge, stammer fra alle typer af kulhydrater, og altså ikke bare fra almindeligt hvidt eller brunt sukker. De kan lige så godt komme fra grøntsager, frugt, mælk eller korn, som de kan komme fra sukker.

Alle celler bruger sukkermolekyler

I alle celler, også kræftceller, findes der enzymer, som er involveret i dannelse af sukkermolekyler på cellens overflade. Den proces kaldes 'glykosylering'.

Glykosylering er en meget væsentlig proces for cellerne, og sukkermolekyler fremmer utvivlsomt væksten af både kræftceller og af alle vores andre celler. Der er også forskning, som peger på, at kræftceller måske adskiller sig fra raske celler i forhold til, hvordan sukkermolekylerne bliver optaget.

Sukker nedbrydes til glukose og fruktose

Den kemiske betegnelse for det vi kalder sukker, er sukrose. Sukrose består af to såkaldte sakkarider, nemlig glukose og fruktose.

Opsplitningen af sukrose til de to sakkarider glukose og fruktose går hurtigt. Meget sker allerede i munden og giver den søde smag, en smule sker i mavesækken og resten i tyndtarmen.

Sukrose kan i sig selv ikke passere over tarmvæggen og optages i kroppen og kan derfor aldrig nå frem til eventuelle kræftceller.

’Sukker’ optages altså først i kroppen, efter det er spaltet til de to sakkarider glukose og fruktose.

Det betyder, at kroppen får tilført sukkermolekyler (eller mere præcist sakkarider) uanset, hvilken type kulhydratholdige fødevarer vi spiser.

Det gælder:

• de usunde fødevarer, der er rige på hvidt sukker f.eks. slik, sodavand og kage.
• og også de ting, vi skal spise meget af, f.eks. rugbrød, grøntsager, frugt og bær. 

Cellen er ligeglad med, om sukkeret kommer fra en sukkerknald eller et blåbær

Når vi taler om sukkermolekyler, som indgår i cellernes glykosylering, er det altså ikke molekyler, der nødvendigvis stammer fra hvidt eller brunt sukker – de kan stamme fra alle typer af kulhydrater.

Det gør ingen forskel for cellen, om sukkermolekylet stammer fra en sukkerknald eller fra et blåbær. Det er derfor forkert alene at skyde skylden på sukker  – altså det hvide fra posen.

Læs alt om kost til kræftpatienter

Kost til kræftpatienter (forside)