Gå til sygdomsliste

Behandlere akupunktur

Akupunktører i Danmark kan have vidt forskellige uddannelser. Nogle er uddannet i traditionel kinesisk medicin, og andre er f.eks. læger, sygeplejersker og jordemødre. Du kan i nogle tilfælde få tilskud til behandlingen, hvis du er henvist af en læge.

Der er ingen statsautoriseret akupunkturuddannelse i Danmark, derfor har akupunktører ingen autorisation i Danmark. Man må derfor spørge den enkelte behandler, hvilken faglig baggrund han/hun har.

Hvad koster behandling med akupunktur?

Hvis du er medlem af sygesikringsgruppe 1, er behandlingen med akupunktur gratis, hvis det foregår hos egen læge.

Det er også gratis at få akupunkturbehandling hos en speciallæge, hvis man er blevet henvist af sin egen læge.

Er du medlem af sygesikringsgruppe 2, er akupunkturbehandling ikke gratis. Men du kan få tilskud til behandlingen fra både den offentlige sygesikring, og hvis du er medlem af Sygesikringen Danmark.

Privat sundhedsforsikring kan dække behandling hos en læge

Har man - f.eks. gennem sin arbejdsplads - tegnet en privat sundhedsforsikring, så dækker forsikringen som regel 8-12 akupunkturbehandlinger. Spørg dit forsikringsselskab til råds.

Du skal dog være henvist til behandlingen af en læge, men du kan selv vælge, om akupunkturbehandlingen skal foregå hos en speciallæge eller hos en ikke-læge, der er medlem af Praktiserende Akupunktører.

Her kan du finde en akupunktør:

Dansk Medicinsk Akupunktur Selskab
Her finder du en liste over akupunktører med lægefaglig baggrund.

Praktiserende akupunktører
Organisationens medlemmer har ikke en lægefaglig baggrund, men er underlagt en række sikkerhedskrav med hensyn til uddannelse og behandling.

Danske akupunktører

Organisationens medlemmer har ikke en lægefaglig baggrund, men er underlagt en række sikkerhedskrav med hensyn til uddannelse og behandling.

Læs også:

Dine rettigheder og klagemuligheder ved alternativ behandling


 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning