Musikterapi og musikmedicin

Undersøgelser viser, at musikterapi kan have en positiv effekt på behandlingen af psykiske lidelser, at musikterapi kan lindre smerter og andre bivirkninger samt forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft, men der er behov for mere forskning på området.

Moderne musikterapi og musikmedicin er blevet udøvet i den vestlige verden i de sidste 40-50 år.  Behandling af sygdomme med musik og lyd har dog eksisteret i årtusinder i alle verdens kulturer, da det er en almindelig opfattelse, at musik kan påvirke mennesker fysisk, psykisk, eksistentielt og socialt.

Hvad er forskellen på musikterapi og musikmedicin?

Musikterapi bruges ofte som en fællesbetegnelse for alle behandlingsformer, som bruger lyd og musik. Der er dog forskel på musikterapi og musikmedicin.

I musikterapi indgår altid tre faktorer: Musikken, patienten og terapeuten, hvor dynamikken og selve relationen mellem de tre spiller en afgørende rolle.

I musikmedicin er det musikken selv, der 'gør arbejdet'. Her bruges særligt udvalgt eller specialkomponeret musik til at påvirke behandlingssituationen ved at aflede ens opmærksomhed fra støj og smerte og i stedet støtte afspænding og stimulere fantasien.

Musikterapi udøves af en uddannet musikterapeut, mens musikmedicin ofte udføres af  f.eks. sygeplejersker.

Hvordan virker musikterapi og musikmedicin på krop og psyke?

Musik kan påvirke det autonome nervesystem, hormonproduktionen og vores psykiske velbefindende. Fordi musik påvirker vores følelser, kan man kalde det for en følelsesmæssig form for kommunikation.

Musik kan dog også påvirke vores krop direkte, fordi musik og lyd er fysiske svingninger. Via den resonans (medsvingning), der opstår, kan musik påvirke f.eks. muskelfunktioner, puls, vejrtrækning og hjerterytme.

Musik kan f.eks. bruges til afspænding, smertelindring og regulering af en lang række kropsfunktioner, men det kan også bruges til at bearbejde psykiske problemer, vanskelige følelser og skabe mening eller orden i kaos. Det sidste gør man bedst sammen med en musikterapeut.

Forskellige typer af musik kan virke forskelligt på os - og den samme musik virker ikke ens på alle mennesker.

Musik kan skabe fællesskab og har ingen bivirkninger

Musik også et socialt fænomen, og musikaktiviteter kan skabe oplevelser af sammenhæng og fællesskab i større eller mindre grupper. I både musikterapi og musikmedicin kan det bruges til at hjælpe mennesker, der har fysiske, psykiske og sociale problemer.

Musikmedicin er næsten altid individuelt, mens musikterapi både kan tilrettelægges individuelt og i mindre eller større grupper.

Behandling med både musikterapi og musikmedicin har ingen bivirkninger.

Musikterapi har to hovedformer

Musikterapi kan deles op i to hovedformer:

• Den aktive eller ekspressive musikterapi, hvor man selv er udøvende
• Den lyttende eller receptive musikterapi, hvor man er modtagende

Aktiv musikterapi – om at finde energi og slippe bekymringer

Den aktive (eller ekspressive) musikterapi kaldes også for ’udøvende musikterapi’, fordi man her deltager aktivt og udtrykker sig gennem musikken. Det kan f.eks. være ved at synge - enten selv, sammen med terapeuten eller i en gruppe.

Aktiv musikterapi kræver ikke særlige musikalske evner men foregår på den måde, at musikterapeuten og patienten sammen opbygger og udvikler musikken ud fra nogle enkle regler. Udover sang kan der også indgå forskellige musikinstrumenter, klokker, syngeskåle eller lignende, ligesom man kan arbejde med at skrive sangtekster eller musik.

Den aktive musikterapi handler om, at man finder energi i musikken og oplever fællesskab og begejstring. Det kan medvirke til, at man slipper stress og bekymringer.

Lyttende musikterapi bruges til afspænding og smertelindring

I den lyttende (eller receptive) musikterapi er man i en modtagende rolle, hvor man lytter til musik sammen med terapeuten. Musikken, som man lytter til, kan enten være selvvalgt, valgt af musikterapeuten eller valgt i fællesskab. Som patient sidder eller ligger man og lytter til musikken.

Musikken kan være specielt komponeret til at bruge i musikterapi. Musikstilen er oftest rolig med et flydende tempo og måske med behagelige lyde fra naturen. Det kan være klassisk eller elektronisk musik.

At lytte til musik bruges ofte til afspænding og smertelindring. Under afspændingen kan man opleve indre billeder og komme på en 'fantasirejse med musik'. De følelser og kropslige fornemmelser, man oplever, deles med terapeuten og bearbejdes efter psykoterapeutiske principper.

Musikmedicin

Musikmedicin er forskellige former for musik, som kan bruges i særlige situationer. Musikken kan f.eks. afspilles af hospitalspersonalet i forbindelse med opvågning efter bedøvelse eller som smertelindring. Musikmedicin kan enten være specialkomponeret musik eller musik, der er særligt udvalgt af en musikterapeut til at passe til et bestemt formål.

Forskning viser, at musikmedicin virker bedst, hvis der bruges musik, der er afstemt efter, hvad patienten foretrækker, så derfor kan du ofte selv vælge musikken ud fra spillelister, som musikterapeuten har lavet.

Musikterapi kombineret med andre former for behandling

Musikterapi bliver ofte brugt sammen med forskellige former for mind-body-medicine f.eks. healing, hypnose, meditation, visualisering eller afspændingsteknikker.

Når man kombinerer musik med visualisering, kaldes det ’Guided imagery and music’ (GIM). Nogle musikterapeuter bruger GIM som indgang til at få patienten til at tale om oplevelser, reaktioner og følelser, som ellers kan være svære at tale om. Her kan man opnå noget af det samme som ved samtaleterapi, men på en måde som for nogle kan føles lettere.

Behandling med lyd og musik bliver i nogle tilfælde kombineret med healing. Her bruger behandleren bestemte lyde til at skabe en særlig stemning som grundlag for behandlingen.

Læs mere om Jacobs historie og forskningsprojektet med musikterapi, som hjælper børn bedre gennem deres kræftbehandling:

Musikterapien hjalp mig, når jeg var trist

Forskning i musikterapi, musikmedicin og kræft

I Danmark er der gennemført flere forskningsprojekter i musikterapi til både børn og voksne med kræft.

Et igangværende skandinavisk forskningsprojekt, der foregår på fem universitetshospitaler i Danmark, Norge og Sverige undersøger effekten af specialdesignede musikfortællinger til børn og unge mellem 7 og 17 år, der er i behandling for kræft. Formålet med projektet er at undersøge, om musikterapi kan reducere kvalme, opkast og andre bivirkninger fra kemoterapien, og om musikterapien kan styrke børnenes mentale ressourcer og deres evne til at håndtere stressede situationer i forbindelse med sygdom og behandling.  Læs mere:

Forskningsprojekt: MICO Music Imagery in Child Oncology

Der er også lavet flere forskningsprojekter med voksne kræftpatienter, der viste at deltagerne blev bedre til at mestre deres livssituation og oplevede forbedret livskvalitet som følge af musikterapien.

Musik kan reducere stress og sænke åndedrætsrytme og hjerteslag

Undersøgelser viser, at musik kan påvirke det hormonelle system og derved nedsætte produktionen af stresshormoner som f.eks. kortisol hos både dyr og mennesker. Det gælder både ved akut fremprovokeret stress, men også hos patienter, der er i en kronisk tilstand af stress.

Forholdet mellem længerevarende stress og kroppens immunforsvar har været beskrevet i flere undersøgelser, og det tyder på, at store mængder stresshormoner kan være med til at svække immunforsvarets celler. Selvom musik kan være med til at sænke niveauet af stresshormoner i kroppen, ved man endnu ikke, hvor stor en rolle musik kan spille for immunforsvaret hos mennesker, da der endnu er lavet for få og utilstrækkelige undersøgelser på området.

Visse former for musik har også vist sig at kunne sænke blodtryk og puls og dermed virke beroligende på patienter i forbindelse med bedøvelse og kirurgiske indgreb. I et lodtrækningsforsøg målte man puls, hjerteslag og blodtryk hos en gruppe patienter, der skulle i fuld narkose. Nogle af patienterne hørte musik under bedøvelsen, mens andre ikke gjorde. De patienter, der - uden at vide det - havde lyttet til musik under narkosen, havde en mindre stigning i hjerteslag og blodtryk end den gruppe af patienter, der ikke havde lyttet til musik.

Musik og effekten på livskvalitet, smerter og symptomer på angst

Musikterapi kan være med til at forbedre livskvaliteten hos kræftpatienter ved at mindske symptomer på angst og depression. Flere studier viser, at musik kan dæmpe symptomer på angst i forbindelse med visse hospitalsundersøgelser og efterbehandlinger.

F.eks. viste en undersøgelse blandt 42 patienter, der skulle opereres ambulant, at de patienter, som både hørte musik og fik information inden deres operation, havde væsentlig lavere hjertefrekvens end de, som kun modtog information.

Overordnet set viser studier med fokus på musik som smertelindring, at musik kan være med til at mindske styrken af smerter og begrænse behovet for smertestillende medicin - men dog kun i et ganske lille omfang. Der er derfor endnu ikke solid dokumentation for den smertelindrende effekt af at lytte til musik.

Der er behov for mere forskning i musikterapi

Selvom der er lavet en del undersøgelser af musikterapi, så kræver det mere forskning at forstå de mange mekanismer, der ligger bag musikkens eventuelle effekt på vores psyke og krop.

Danmark er langt fremme i denne forskning, og musikterapi er også ved at vinde indpas i praksis på hospitaler og hos private behandlere.

Nogle af udfordringerne er at få mere viden om den måde, vi mennesker opfatter musik på. Musik er til dels en kulturelt bestemt kommunikationsform, men vi har også alle vores personlige musiksmag.

Hvis man kan forstå forskelligheden, vil man også kunne udvikle den bedst mulige terapeutiske musik til den enkelte patient.

Her kan du læse mere om musikterapi:

Center for dokumentation og forskning i musikterapi

Memorial Sloan Kettering Cancer Center - Music therapy

Cancer Research UK - Music therapy

Læs også:

Naturlægemidler og kosttilskud (oversigt)

Alternative behandlingsformer (oversigt)