Vi ved, at 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Det vil sige, at vi aktivt kan vælge at gøre noget ved bestemte risikofaktorer, som eksempelvis at spise mindre kød og forarbejdede kød- og fjerkræprodukter, for at forebygge tyk- og endetarmskræft.

Kød kan bidrage til en balanceret kost, hvis du spiser det i moderate mængder. Forarbejdede kød- og fjerkræprodukter bidrager derimod ikke med noget godt til kosten. Der er IKKE forskning, der peger på negative effekter af fjerkræ, fisk, æg eller mælk i forhold til kræft. 

Det ser ud til, at tarmkræftpatienter har en bedre overlevelse, hvis de fulgte anbefalingerne for kost, motion og vægt, før de blev syge. Overlevere af tarmkræft har også en lavere dødelighed og mindre sandsynlighed for at få tarmkræft igen, hvis de lever efter anbefalingerne.

Det er muligt, at store mængder fuldkorn og grove grøntsager kan have en betydning for den absolutte risiko for tarmkræft hos den enkelte. Men på nuværende tidspunkt er det ikke beregnet med sikkerhed, hvor meget der skal til for at opveje den negative effekt af kød og forarbejdede kød- og fjerkræprodukter.

Kød er en god kilde til forskellige næringsstoffer som jern og vitamin B12. Der er dog også andre gode kilder til de næringsstoffer som kød indeholder. En varieret kost vil dække behovet - og det kræver ikke store mængder kød.

Med 350 gram kød om ugen vil du få dækket dit proteinbehov uden problemer - også selvom du træner meget. Børn vil også få protein nok, hvis de får en varieret kost og kød tre gange om ugen.

Der er mange gode kilder til protein i en varieret kost - fjerkræ, fisk, æg, mælk og mejeriprodukter, men også linser, bønner, kikærter og kornprodukter.

Det sundeste er helt at lade være med at spise forarbejdede kød- og fjerkræprodukter. Men der er altid en sundhedsmæssig gevinst i at skære ned, fordi kræftrisikoen falder, jo mindre du spiser. Vælg eksempelvis æg, fiskepålæg (makrel, tun, sild, osv.), avocado, hummus, ost og grøntsager. Du kan også bruge resterne fra aftensmaden som pålæg. Se også 10 forslag til madder uden kød.

Der er endnu ikke foretaget en vurdering af de enkelte produkttyper, men DTU Fødevareinstituttet arbejder på én, som vi naturligvis vil informere om, hvis deres arbejde viser væsentlige forskelle mellem de forskellige produkter.

Nøglehulsmærket ses på kødpålæg der indeholder mindre fedt, salt eller sukker, sammenlignet med andre produkter i samme kategori. Det siger dog intet om, hvordan det er forarbejdet eller hvilke typer af salt der er anvendt. Så kødpålæg med nøglehulsmærket kan også indeholde nitritsalte og andre kræftfremkaldende stoffer.

Leverpostej kan laves på flere måder, men en hjemmelavet version med ferskt spæk og lever, tilsat krydderier har en lav grad af forarbejdning. Det samme gælder rullepølsen, hvis du ikke røger og/eller nitritsalter kødet. Det er altså ikke et spørgsmål om hvem, men hvad der er blevet gjort ved kødet.

Ja, men de er dog et lidt bedre valg, fordi der ikke er tilsat nitrit. Hvis du ind i mellem gerne vil have pølser eller kødpålæg, er det en god idé at vælge danske, økologiske produkter, da de ikke må tilsættes nitrit og generelt indeholder få tilsætningsstoffer. Vær opmærksom på, at der gælder andre regler for økologi uden for Danmark.

Tilberedning ved lave temperaturer og uden direkte kontakt til flammer eller varme overflader er sandsynligvis de metoder, hvor der vil blive dannet færrest kræftfremkaldende forbindelser. Så tilberedning i ovnen op til 175 grader og kogning er de bedste metoder. Farven på kødets overflade er en god indikator på, hvor mange af de såkaldte stegemutagener, der er dannet. En mørk stegeskorpe er tegn på, at mange af de kræftfremkaldende stoffer er til stede.