Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Opfølgning efter endetarmskræft

Når du har afsluttet din behandling, vil du blive tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet. Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. 

Opfølgningen efter endetarmskræft foregår som regel på den afdeling, hvor du er blevet opereret. Opfølgningsbesøgene foregår ambulant, det vil sige uden at du skal indlægges. Ved besøgene taler du med lægen og bliver undersøgt.

Opfølgningsforløbet efter operation af endetarmskræft har tre formål:

At undersøge, om der er opstået en ny kræftknude i tarmen
At kontrollere, om kræften har spredt sig til andre organer (fjernmetastaser)
At du kan stille spørgsmål og får hjælp ved evt. symptomer eller gener

Undersøgelser, der skal vise om der er opstået en ny kræftknude i tarmen

Du vil ved opfølgningsbesøget blive undersøgt for, om der er opstået en ny polyp (forstadie til kræft) eller en ny kræftknude i tarmen.

Det sker ved, at du får foretaget en kikkertundersøgelse (koloskopi). Hvis der ikke bliver fundet en ny kræftknude, foregår kontrollen hvert femte år, indtil du fylder 75 år. Risikoen for nye knuder er på det tidspunkt lille.

Hvis der derimod bliver fundet polypper eller en ny knude, vil du får fjernet dem, og kontrollen foregår hvert tredje år eller hvert femte år afhængig af polyptypen.

Kontrol for, om kræften har spredt sig til andre organer (fjernmetastaser)

Du bliver undersøgt for, om kræften har spredt sig til andre organer, ved at få foretaget en CT-scanning af brysthulen og maven (bughulen). Du får denne undersøgelse 1 og 3 år efter, du er blevet opereret. Hvis kontrolundersøgelserne ikke viser tegn på kræft, skal du ikke have flere CT-scanninger.

Der er ingen øvre aldersgrænse for tilbuddet om kontrol for fjernmetastaser.

Opfølgning efter behandling for spredning til andre dele af kroppen

Hvis du er blevet opereret for endetarmskræft spredt til lever eller lunger, så er der hyppigere opfølgning. Det er hver 3. måned det første år. Derefter øges intervallerne, og opfølgningen varer i alt 5 år.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt din læge.

Symptomerne på lokalt tilbagefald af endetarmskræft er:

Smerter nedadtil i maven, ofte med udstråling til lænden og korsbenet
Nedsat appetit
Kvalme og eventuelt opkastninger
Vægttab
Eventuelt kontroltab af blære- og endetarmslukning
Træthed

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Husk at fortælle lægen om f.eks. afføringsforstyrrelser, vandladningsbesvær eller seksuelle problemer.

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op.

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler 

Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det.  Hvis du har problemer med din stomi, kan du ofte få en samtale med en stomisygeplejerske, som kan hjælpe.

Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.  

Gode råd om at gå til opfølgning

Ved udskrivningen kan du spørge din læge på afdelingen, hvor tit du skal komme til opfølgning 
Hør også hvilke særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår 
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste besøg, og giv denne viden videre ved opfølgningsbesøget 
Det er en god ide at skrive dine spørgsmål ned i forvejen 
Tag gerne en pårørende eller en ven med til besøgene. Det er en god støtte for mange

Her kan du få inspiration til, hvordan du kan forberede dig til mødet med lægen:

Forbered dig på opfølgningsforløb

Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Læs mere:

Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for endetarmskræft:

At leve med endetarmskræft

Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem: 

Bivirkninger og senfølger 

Kan jeg selv gøre noget? 
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet: 

Hvad kan du selv gøre

Bekymring for tilbagefald 

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.  

Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.  

Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere: 

Kræftens Bekæmpelses rådgivning  
 
Mød andre i samme situation  
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:  
 
Cancerforum.dk  

Ved tilbagefald af endetarmskræft

Risikoen for, at endetarmskræften vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandlingen, og hvilken behandling man tidligere har fået. Det er overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men er det tilfældet, er der nye muligheder for behandling.

Hvad er tilbagefald af kræft?

Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.

Lokalt tilbagefald

Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.

Tilbagefald med spredning

Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.

Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.

En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.

Behandling af tilbagefald og spredning

Hvis du får tilbagefald lokalt eller til andre organer i kroppen, kan du ofte blive tilbudt ny behandling.

Læs mere om behandlingsmulighederne her:
Behandling af endetarmskræft med spredning

Symptomer, hvis kræften har spredt sig til andre organer (metastaser)

Kræft, der har spredt sig til f.eks. knoglerne, kaldes knoglemetastaser. Hvis endetarmskræft spreder sig til knogler i rygsøjlen, kan der opstå tryk på rygmarven. Symptomerne er smerter i ryggen og føleforstyrrelser og lammelser i benene.

Spredning til leveren kan give smerter i højre flanke og eventuelt gulsot.

Spredning til lungerne giver sædvanligvis ingen symptomer.

Læs mere om behandling af metastaser - altså kræft spredt til andre dele af kroppen:

Metastaser (spredning)

Hvis kræften ikke forsvinder

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft