Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser ved kræft i bugspytkirtlen
Ved mistanke om kræft i bugspytkirtlen bliver man som regel undersøgt med blodprøver og scanninger. Hvis det er nødvendigt, undersøges man også med et operativt indgreb.
Husk, at selv om du er blevet henvist til udredning for kræft, så er det ikke sikkert, at du har kræft.
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Der er forskellige måder at undersøge for kræft i bugspytkirtlen:
Blodprøve
Som regel vil lægen tage en række blodprøver. Nogle patienter med kræft i bugspytkirtlen har blodmangel eller andre følgetilstande, og leverens funktion kan være nedsat i de tilfælde, hvor kræften klemmer galdegangen sammen.
Hvilken form for undersøgelse lægen vælger afhænger blandt andet af, om man har gulsot. Er det ikke tilfældet, kan det enten skyldes, at sygdommen ikke er særlig udbredt, eller at kræftknuden sidder i kroppen eller halen af bugspytkirtlen. Er huden derimod gul, tyder det på, at kræftknuden sidder i bugspytkirtlens hoved tæt på galdegangen.
Det er ikke muligt at stille diagnosen kræft i bugspytkirtlen med blodprøver alene.
CT-scanning
CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens organer. Scanneren sender impulserne videre til en computer, som omdanner dem til en række tværsnitsbilleder af den del af kroppen, som bliver undersøgt.
Ved en CT-scanning vil lægen ofte kunne se, om der er kræft i bugspytkirtlen, og hvor knuden i så fald sidder. Billederne vil også kunne vise, om kræften har bredt sig til andre organer og om den er vokset ind i de omkringliggende blodkar
Hvis knuden i bugspytkirtlen er under 2 cm i diameter, eller bugspytkirtlen er betændt, kan den være vanskelig at finde ved CT-scanning.
Man må ikke spise eller drikke i fire timer før CT-scanningen. Før undersøgelsen skal man drikke et kontraststof, så galdegangene kan ses på røntgenbillederne. Under scanningen får man lidt mere kontraststof direkte i en blodåre på armen eller hånden. En CT-scanning gør ikke ondt og tager omkring 10-30 minutter.
Kan det være kræft? Henvist til kræftpakke.
For mange er det chokerende at blive henvist til en kræftpakke, hvor man skal undersøges for, om man har kræft. Prøv at huske dig selv på, at selv om du skal til udredning , så er det ikke sikkert, at du har kræft. Læs mere:
Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.
MR-scanning
Med MR-scanning kan man få foretaget en undersøgelse af galdegangene og bugspytkirtelgangene, der kaldes MRCP (magnetisk resonans cholangio-pancreaticografi). MRCP bruges primært til at afgøre, om det er en knude som klemmer på galdegangene og bugspytkirtlens udførselsgang.
I MR-scanneren ligger man i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod det område af kroppen, der skal undersøges og registrere ekkoet, kan en computer omdanne signalet til et præcist og detaljeret billede af kroppens indre.
En MR-scanning gør ikke ondt og tager omkring 30 minutter.
Endoskopisk ultralydsscanning (EUS)
Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører en lang, tynd, bøjelig kikkert gennem munden ned til tolvfingertarmen tæt på bugspytkirtlen. For enden af kikkerten sidder der et lille ultralydsapparat (ekkolod), som kan undersøge bugspytkirtlen. Ved undersøgelsen kan lægen også tage vævsprøver.
Ved en endoskopisk ultralydsscanning er det muligt se, hvor dybt kræftknuden vokser, og om den har spredt sig til omgivelserne.
EUS er den mest sikre metode til at be- eller afkræfte tilstedeværelsen af kræft i bugspytkirtlen. Undersøgelsen foregår ambulant, og man kan som regel få svar på undersøgelsen, inden man tager hjem igen. EUS kan også bruges til at vurdere og tage prøver fra mulige forstadier til kræft i bugspytkirtlen.
Læs mere om endoskopisk ultralydsscanning
Læs mere om vævsprøver (biopsi)
ERCP (endoskopisk retrograd cholangio-pancreaticografi)
Hvis knuden afklemmer galdevejene og giver anledning til gulsot (ikterus) kan man - før den egentlige behandling af knuden begynder – få lagt et lille rør ind i galdevejen igennem det afklemte område og dermed få gulsoten til at forsvinde. Dette foregår ved hjælp af ERCP.
ERCP er en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse af galdegange og udførselsgange fra bugspytkirtlen.
Ved ERCP-undersøgelsen får man ført en tynd, bøjelig kikkert gennem munden og ned til tolvfingertarmen. Derefter sprøjter lægen et kontraststof ind i udførselsgangen fra bugspytkirtlen og ind i den store galdegang, der kommer fra leveren.
Lægen kan også tage vævsprøver og placere dræn i galdevejene ved denne undersøgelse.
Før undersøgelsen skal maven være helt tom, så man må ikke spise eller drikke i 6 timer før. For bedre at kunne slappe af får man beroligende medicin og lokalbedøvende spray i svælget. I nogle tilfælde får man antibiotika før en ERCP for at forebygge infektioner. ERCP-undersøgelsen foregår oftest ambulant.
Tegningen viser en ERCP-undersøgelse. Med en lang, tynd, bøjelig kikkert sprøjter lægen et røntgenkontraststof op i udførselsgangene fra bugspytkirtlen og leveren. På tegningen er tarmvæggen åbnet, så man kan kikke ind i tarmen.
PTC (perkutan transhepatisk kolangiografi)
Hvis kræftknuden sidder, så det ikke er muligt at foretage en ERCP, vil lægen i nogle tilfælde foretage en nærmere undersøgelse af galdevejene med en metode kaldet PTC.
PTC er en røntgenundersøgelse af galdevejene, hvor man får sprøjtet kontraststof direkte ind i en galdegang i leveren.
Man må ikke spise eller drikke i seks timer før undersøgelsen, da maven skal være helt tom. I de fleste tilfælde foregår undersøgelsen i fuld bedøvelse. I nogle tilfælde får man også antibiotika før og efter en PTC for at forebygge infektioner.
Ved PTC fører lægen en tynd plastikslange gennem huden og ind i leverens galdegange. Lægen sprøjter kontraststof ind gennem slangen og kan derefter se på røntgenbillederne, om knuden presser på galdegangene. Ved PTC kan lægen også lægge et dræn igennem det snævre område af galdevejene og dermed få gulsoten til at forsvinde.
Kikkertoperation (laparoskopi)
Hvis forundersøgelserne viser, at knuden kan opereres, vil man ofte før den egentlige operation få undersøgt bughulen med en kikkert ved en såkaldt laparoskopi.
En laparoskopi er en mindre operation, der foregår ved hjælp af en tynd kikkert med et kamera for enden.
Kikkertoperationen bliver foretaget gennem et lille snit på forsiden af maven. Ved laparoskopi kan lægen se direkte på kræftknuden, foretage ultralydsscanning direkte på bugspytkirtlen og leveren samt tage vævsprøver. Lægen kan derudfra vurdere, om knuden kan bortopereres.
Ved en laparoskopi får man pustet gas (kultveilte) ind i bughulen, for at lægen bedre kan se. Gassen kan medføre luft og spændinger i maven, når man vågner efter bedøvelsen. Man kan eventuelt også få skuldersmerter, der kan vare i nogle dage.
Ubehaget kan lettes ved, at man bevæger sig, så gassen slipper ud. I forbindelse med kikkertoperationen (laparoskopi) er man indlagt i et døgn.
Billedet viser en kikkert-operation (laparoskopi), hvor lægen ved hjælp af en kikkert kan se organerne efter i bughulen og foretage ultralydsscanning samt tage vævsprøver (biopsier).
Undersøgelsesoperation (laparotomi)
Hvis det ikke er muligt at stille diagnosen kræft i bugspytkirtlen ved hjælp af de nævnte undersøgelser, kan det være nødvendigt at få foretaget en laparotomi.
En laparotomi er en operation, hvor lægen undersøger bugspytkirtlen, galdegangene, lever og omkringliggende væv. Lægen kan også tage vævsprøver under operationen.
Hvis der bliver fundet kræft ved en laparotomi, og der ikke er tegn på spredning, kan lægen måske fjerne kræftknuden med det samme.
Alt om kræft i bugspytkirtlen
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Bugspytkirtelkræft" på Cancerforum.