- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Bugspytkirtelkræft
- Om bugspytkirtlen
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Om bugspytkirtlen
Bugspytkirtlen er et relativt fladt 15 cm langt kirtelorgan med form nærmest som en trekant. Man inddeler bugspytkirtlen i tre dele: Caput, corpus og cauda (hoved, krop og hale), hvor caput er den brede del i kroppens højre side, og cauda er den smalle del, som peger mod venstre. Bugspytkirtlen kaldes også pancreas.
Bugspytkirtlen ligger opad- og bagtil i bughulen bag mavesækken mellem tolvfingertarmen og milten tæt på flere større blodkar.
Tegningen viser bugspytkirtlens placering i kroppen. Bugspytkirtlen er det orange organ på tegningen.
Tegningen viser bugspytkirtlen og nogle af de omkringliggende organer. (På tegningen er bugspytkirtlen gennemsigtig, så man kan se strukturerne, der ligger bagved).
Bugspytkirtlen har to funktioner
Bugspytkirtlen producerer ½-1 liter fordøjelsessekret i døgnet. Det indeholder hydrogenkarbonat og enzymer, som er nødvendige for, at du kan fordøje maden. De dannes i specielle celler i bugspytkirtlen og ledes ud til føden i tolvfingertarmen via en udførselsgang, som ligger inde i kirtlen.
Bugspytkirtlen danner også hormonerne insulin og glukagon. Hvis der dannes for lidt insulin, giver det sukkersyge. Hormonerne sendes rundt med blodet i hele kroppen og styrer mængden af sukker i blodet.
Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Alt om kræft i bugspytkirtlen
Sidst ændret:06.10.2022
Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen (kirurg) og professor, overlæge, dr med. Morten Ladekarl (onkolog), begge Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Bugspytkirtelkræft" på Cancerforum.