Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Symptomer på kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen er svær at opdage. Symptomer på bugspytkirtelkræft kan bl.a. være mavesmerter, opkastninger, diarré og nyopstået sukkersyge, samt træthed, vægttab og gulsot.

Symptomerne behøver ikke at være kræft, men det er vigtigt, du tager dem alvorligt.

Det kan være svært at opdage bugspytkirtelkræft tidligt. Symptomerne er vage, de kan også være tegn på andre sygdomme, og desuden viser de sig ofte først sent. Der går derfor desværre ofte lang tid, fra sygdommen opstår, til man får stillet diagnosen.

Det kan også være svært at opdage sygdommen, hvis du undersøges tidligt i sygdommens forløb, fordi kræftknuden stadig er lille. Undersøgelsen vil ofte vise normale forhold, fordi en lille knude i bugspytkirtlen er svær at få frem på scanningsbilleder.

Mange tilfælde bliver derfor først opdaget, når kræftsygdommen er fremskreden eller har spredt sig. Gennemsnitsalderen for danske patienter med kræft i bugspytkirtlen er 70 år. Sygdommen ses meget sjældent under 40-årsalderen.

Video: Bugspytkirtelkræft kort fortalt - om symptomer og behandling

Ukarakteristiske symptomer

De tidlige symptomer på kræft i bugspytkirtlen er meget lig de symptomer, man får ved helt almindelige, godartede sygdomme. Det kan f.eks. være:

oppustet mave efter måltider
opkastninger
mavesmerter
diarré
tendens til træg mave, som står på i mere end en måned
træthed

I langt de fleste tilfælde skyldes disse symptomer dog en mindre alvorlig lidelse. Det er svært at give en entydig beskrivelse af, hvilke symptomer man bør være på vagt over for. Men nye og vedvarende symptomer skal tages alvorligt.

De ukarakteristiske symptomer, der hver for sig kan synes harmløse, er skyld i, at mange tilfælde af kræft i bugspytkirtlen først bliver opdaget, når sygdommen har nået at udvikle sig.

Andre symptomer kan være:

gulsot
diarré
smerter opadtil i maven eventuelt med udstråling til ryggen
vægttab og manglende appetit
betændelse i galdeblæren
betændelse i bugspytkirtlen
sukkersyge type II

Gulsot er det vigtigste alarmsymptom

Gulsot kan være et tegn på kræft i bugspytkirtlen. Sygdommen starter oftest i bugspytkirtlens caput (hoved), som ligger tæt på tolvfingertarmen og galdegangen fra leveren. Hvis kræften blokerer galdegangen, kan galden ikke løbe fra leveren til tolvfingertarmen. I stedet optages galden i blodbanen og føres ud i kroppen.

Dette medfører, at hud og slimhinder bliver gule på grund af ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i kroppen. Tilstanden kaldes gulsot (ikterus). Gulsot kan give hudkløe og gør, at urinen bliver mørk og afføringen grålig lys.

Ved pludselig opstået gulsot uden anden forklaring bør man have undersøgt bugspytkirtlen i kræftpakkeforløb.

Tegningen viser en kræftknude i den del af bugspytkirtlen (caput), som ligger tæt på tolvfingertarmen. En knude hér kan give gulsot.

Diarré

I nogle tilfælde får man fedt-diarré. Det kan ofte ses som klistret ildelugtende afføring, som flyder oven på vandet i toilettet, og som kan være vanskelig at skylle ud.

Man får fedt-diarré, fordi kræften blokerer udførselsgangen fra bugspytkirtlen, så de enzymer, der skulle nedbryde fedtet i maden, ikke når ud i tarmen. Når fedtet i maden ikke nedbrydes, kan der derfor opstå løs, fedtet afføring eller diarré.

Mavesmerter

Andre symptomer på kræft i bugspytkirtlen kan være vægttab eller mave- og rygsmerter. Smerterne sidder som regel opadtil i maven lige under brystbenet og kan stråle ud i ryggen. Smerterne kan i starten komme og gå, men senere blive mere konstante. Har man fedt-diarré kan man få kolikagtige smerter og oppustethed på grund af diarréen.

Betændelse og sukkersyge type II
Betændelse i galdeblæren eller i bugspytkirtlen kan opstå, hvis udførselsgangene bliver stoppet af knuden. Hvis man får sukkersyge type II, er over 50 år og samtidig har mavesymptomer, bør man være opmærksom på, om det kan være et tegn på kræft i bugspytkirtlen.

Alt om kræft i bugspytkirtlen

Bugspytkirtelkræft - forsiden

Sidst ændret:06.10.2022

Tekst:

Digital Redaktør Kim Fisker Ringgaard og læge Elisabeth Kjems

Foto:

Tomas Bertelsen

Illustration:

Lotte Clevin

Kilde:

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen (kirurg) og professor, overlæge, dr med. Morten Ladekarl (onkolog), begge Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top