- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Bugspytkirtelkræft
- Hvad er bugspytkirtelkræft?
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvad er bugspytkirtelkræft?
Bugspytkirtelkræft kaldes også pancreascancer. Bugspytkirtlen sidder bag mavesækken og producerer hormoner og fordøjelsessekret, som bl.a. er nødvendigt for, at kroppen kan fordøje føden. Symptomer på kræft i bugspytkirtlen er ofte vage og kan være svære genkende. Det kan bl.a. være mavesmerter, træthed og vægttab.
Her får du et kort overblik over bugspytkirtelkræft og links til mere viden.
Bugspytkirtelkræft opstår hos ca. 970 personer om året og er mest almindelig hos personer over 50 år.
Årsagen er ofte ukendt
Årsagen til bugspytkirtelkræft er oftest ukendt. Rygning er den bedst kendte årsag. Overvægt, sukkersyge og muligvis også alkohol øger risikoen. Arvelige forhold kan øge risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Fysisk aktivitet nedsætter måske risikoen. Læs mere om mulige årsager:
Årsager til bugspytkirtelkræft
Symptomer på bugspytkirtelkræft
Bugspytkirtelkræft udvikler sig ofte langsomt med vage og ukarakteristiske symptomer. Symptomerne kan blandt andet være mavesmerter, oppustet mave, tidlig mæthed, opkastninger, diarré eller forstoppelse samt træthed og eventuelt vægttab. Gulsot kan også forekomme.
Undersøgelse og diagnose af bugspytkirtelkræft
Ved mistanke om kræft i bugspytkirtlen får man ofte først foretaget en CT-scanning.
En kombineret kikkert- og ultralydsundersøgelse (Endoskopisk Ultralydsscanning, EUS) er den sikreste metode til at finde kræft i bugspytkirtlen. EUS er samtidig den bedste metode til at afkræfte en mistanke om kræft i bugspytkirtlen med.
Diagnosen stilles ved at undersøge en vævsprøve (biopsi), som eventuelt tages i forbindelse med ultralydsundersøgelsen.
Undersøgelserne bruges også til at inddele sygdommen i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er.
Video: Bugspytkirtelkræft - kort om symptomer og behandling
Behandling af bugspytkirtelkræft
Hvis det er muligt, får man fjernet kræftknuden ved operation. Afhængig af hvor udbredt sygdommen er, får man i visse tilfælde fjernet hele bugspytkirtlen. Operationen følges op med kemoterapi. Hvis det ikke er muligt at foretage en operation, får man behandling med kemoterapi. Læs mere:
Video: Bugspytkirtelkræft - kort om symptomer og behandling
Livet med bugspytkirtelkræft
Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde - og find gode råd til kost og motion.
Efter behandling: opfølgning ved bugspytkirtelkræft
Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt at gå til opfølgning på hospitalet. Her bliver du undersøgt og taler med en læge eller en sygeplejerske om eventuelle symptomer eller gener efter behandlingen.
Tilbagefald ved bugspytkirtelkræft
Ligesom alle andre kræftformer, kan kræft i bugspytkirtlen vende tilbage. Tilbagefald behandles oftest med kemoterapi.
Mere viden om bugspytkirtelkræft
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om bugspytkirtelkræft.
Statistik om bugspytkirtelkræft
Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.
Statistik om bugspytkirtelkræft
Mød andre på cancerforum
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'bugspytkirtelkræft' på cancerforum.
Alt om kræft i bugspytkirtlen
Sidst ændret:29.01.2019
Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen (kirurg) og professor, overlæge, dr med. Morten Ladekarl (onkolog), begge Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Bugspytkirtelkræft" på Cancerforum.