Opfølgning efter bugspytkirtelkræft

Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen eller sygeplejersken om eventuelle symptomer, og om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Formålet med opfølgning efter behandling er at:

• Holde øje med tegn på, at kræften er vendt tilbage
• Behandle bivirkninger og senfølger af behandlingen
• Forebygge komplikationer
• Sikre, at din livskvalitet bliver så god som mulig
• Vurdere muligheder for forbedret behandling

Sammensætningen af et opfølgningsprogram skal foregå i en åben dialog mellem patienten og lægen, da der ingen beviser er for, at tæt opfølgning giver en bedre overlevelse efter kræftsygdommen.

Undersøgelse for tilbagefald

Kontroltidspunkterne er 1, 3, 6, 9, 12, 18 og 24 måneder efter operation.

Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver du typisk undersøgt med blodprøver og CT-scanning.

Hvis du ikke er blevet opereret, men får behandling på en kræftafdeling, følges du regelmæssigt med lægesamtaler, CT-scanninger og blodprøver, mens du får kemoterapi. Læs om de forskellige undersøgelser her:

Undersøgelser ved kræft i bugspytkirtlen

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé, at du skriver dine spørgsmål ned hjemmefra. Tag gerne en pårørende eller en ven med til besøgene. Det er en god støtte for mange.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og eventuelt behandling eller lindring. Formålet med opfølgning er også, at du kan få behandlet eventuelle bivirkninger og gener. Du har mulighed for at fortælle om dine behov, bekymringer og om din hverdag. Du kan høre, hvordan du bedst får behandlet eventuelle senfølger, og om du har behov for rehabilitering.

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler

Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til diætist eller specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling. 

Læs mere:

Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for kræft i bugspytkirtlen:

At leve med bugspytkirtelkræft

Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem: 

Bivirkninger og senfølger

Kan jeg selv gøre noget? 
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet: 

Hvad kan du selv gøre

Bekymring for tilbagefald  

Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.   
  
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.   
  
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:  

Ved tilbagefald af bugspytkirtelkræft

Risikoen for, at kræft i bugspytkirtlen vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling du tidligere har fået. For de fleste er det overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men hvis det sker, er der mulighed for behandling.

Hvis kræften i bugspytkirtlen kommer igen, kan det ske enten som et lokalt tilbagefald eller i form af metastaser.

Man kalder det lokalt tilbagefald, hvis kræften kommer igen i samme område, som sygdommen opstod.

Metastaser betyder, at sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen.

De fleste tilbagefald ved bugspytkirtelkræft er lokalt tilbagefald og tilbagefald med spredning til leveren. Men kræften kan også sprede sig til f.eks. bughinden og lungerne.

Behandling af tilbagefald vil oftest kun være lindrende

Kun i meget få tilfælde er det muligt at blive opereret igen. De fleste får tilbudt behandling, som kan lindre og bremse sygdommen.

Den lindrende behandling ved tilbagefald er den samme behandling, som den man får, hvis kræften fra starten ikke kan opereres.

Lindrende behandling ved kræft i bugspytkirtlen

Lindrende behandling med kemoterapi direkte i bughulen (PIPAC) ved spredning til bughinden

Et mindretal af patienter får tilbagefald af bugspytkirtelkræft som har spredt sig til bughulen og bughinden (peritoneale metastaser), uden at det samtidig har spredt sig alvorligt til andre steder. 

Standard behandlingen er kemoterapi, men nogle patienter kan tilbydes behandling i et forsøg med PIPAC (Pressurized IntraPeritoneal Aerosol Chemotherapy), som foregår på Odense Universitetshospital.

Gennem to små huller i bugvæggen får man via en kikkert pumpet forstøvet kemoterapi ind i bughulen, så en sky af kemoterapi dækker hele overfladen af bughinden.

Målet med behandlingen er ikke at helbrede sygdommen, men at holde den i ro og at forbedre din tilstand. 

Se film om behandlingen på Odense PIPAC Centers hjemmeside: 

Odense PIPAC Center

Hvis kræften ikke forsvinder

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. 

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Alt om kræft i bugspytkirtlen

Bugspytkirtelkræft – forsiden