Diagnose og stadieinddeling af skjoldbruskkirtelkræft

Lægen tager vævsprøver (biopsier) af knuden og sender dem til nærmere undersøgelse under mikroskop (mikroskopi). I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om.

Der findes flere forskellige typer af kræft i skjoldbruskkirtlen, som har navn efter hvor kræften udvikler sig fra:

• Papillære karcinomer
• Follikulære karcinomer
• Medullære thyroidea karcinomer
• Lavt differentierede karcinomer
• Udifferentierede/anaplastiske karcinomer
• Lymfom, planocellulære karcinom og sarkom (sjældne typer)

Papillære og follikulære karcinomer er de mest almindelige typer af kræft i skjoldbruskkirtlen. Begge typer opstår i de celler, der danner stofskiftehormon. De ses typisk hos personer i 40-50-årsalderen.

Papillære karcinomer

Papillære karcinomer udgør omkring 67 pct. af alle kræftknuder i skjoldbruskkirtlen. De har en tendens til at sprede sig via lymfekar. Det betyder, at der ofte er knuder flere steder i skjoldbruskkirtlen, og at der i mere end en tredjedel af tilfældene er spredning til lymfeknuder på halsen. Papillære karcinomer spreder sig kun sjældent til andre organer.

Follikulære karcinomer

Navnet kommer af, at kræftvævet i knuden er opbygget af celler, som danner strukturer med hulrum (follikler). De udgør omkring 15-20 pct. af alle kræftknuder i skjoldbruskkirtlen.

Follikulære karcinomer adskiller sig fra de papillære karcinomer ved sjældent at sprede sig til lymfeknuder. Derimod spreder de sig oftere gennem blodkar til lungerne og knoglerne. Kræften har dog sjældent spredt sig, hvis den bliver opdaget i et tidligt stadium.

Medullære karcinomer

De medullære karcinomer kommer fra de såkaldte parafollikulære celler (C-celler) i skjoldbruskkirtlen. De parafollikulære celler danner hormonet calcitonin, der regulerer indholdet af kalk i blodet.

De parafollikulære celler udgør cirka syv pct. af tilfældene af kræft i skjoldbruskkirtlen. Denne type kræft i skjoldbruskkirtlen er arvelig i 20 pct. af tilfældene, hvilket undersøges med en blodprøve.

Medullære karcinomer kan sprede sig til de lokale lymfeknuder, lunger, knogler og lever.

Lavt differentieret (insular) karcinom

Det er en sjælden tumor, der udgør mindre end fem pct. af alle kræftknuder i skjoldbruskkirtlen. Den er en overgangsform mellem de såkaldt 'differentierede' (papillære og follikulære karcinomer) og det 'anaplastiske karcinom'.  

Udifferentierede/anaplastiske karcinomer

Det er en meget aggressiv kræftform, og den udgør cirka otte pct. af tilfældene. Knuden kan vokse meget hurtig (uger) og kan give synke- og åndedrætsbesvær. 

Hos omkring 1/3 har kræften spredt sig til andre steder i kroppen på diagnosetidspunktet.

Lymfom og sarkom (sjældne typer)

Lymfomer udgør mindre end fem pct. af alle knuder i skjoldbruskkirtlen. Lymfom i skjoldbruskkirtlen ligner lymfekræft og opfører sig på samme måde. Læs mere:

Lymfekræft

Undersøgelser til at stadieinddele kræft i skjoldbruskkirtlen

Af hensyn til behandlingen er det vigtigt at vide, hvor stor kræftknuden er, hvor dybt den vokser, og hvor meget den har spredt sig.

Forskellige undersøgelser hjælper lægerne til at stille diagnosen og fastslå sygdommens stadium.

Lægen danner sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse, og dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.

Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen vurdere, hvilken type cellerne er. Man bliver også ultralydsscannet og røntgenfotograferet, så lægen kan måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.

System til stadieinddeling

Kræft i skjoldbruskkirtlen inddeles i fire stadier. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt. Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er.

Stadieinddeling ved kræft i skjoldbruskkirtlen:

Stadium 1-4
Stadieinddeling beskriver, hvor aggressiv kræften er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.

Stadieinddelingen siger også noget om mulighederne for at blive helbredt. Stadieinddeling betyder desuden, at lægen kan kontrollere effektiviteten af den givne behandling.

De fleste kræftformer inddeles i fire stadier, afhængigt af hvor meget sygdommen har bredt sig i kroppen. Stadieinddelingen følger internationale retningslinjer.

Ved kræft i skjoldbruskkirtlen anvendes stadieinddeling 1 til 4 af sygdomsspredning. Til stadieinddeling anvendes også TNM-systemet.

Stadieinddeling af forskellige typer kræft i skjoldbruskkirtlen:

Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme:

Stadieinddeling

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Læs mere

At leve med skjoldbruskkirtelkræft

Hvis du lige har fået kræft

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden