Symptomer på skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtlen kan være forstørret, uden at der er tale om en kræftknude. Forstørrelse af skjoldbruskkirtlen kaldes for struma.

Skjoldbruskkirtlen ligger tæt på luftrør, spiserør og nerver. Hvis en kræftknude trykker på disse, kan der derfor opstå åndedrætsbesvær, synkeforstyrrelser og hæshed.

Skjoldbruskkirtlen producerer hormoner. Men for højt eller for lavt stofskifte er normalt ikke et symptom på skjoldbruskkirtelkræft, da kræft som regel ikke påvirker kirtlens hormonproduktion.

Disse symptomer kan forstærke mistanken om, at det drejer sig om kræft og ikke en godartet knude eller struma:

• Knuden vokser hurtigt (inden for få uger)
• Knuden er hård
• Knuden sidder fast på omgivelserne
• Hæs stemme - læs mere herunder
• Hævede lymfeknuder

Hvis der er andre familiemedlemmer, der har haft kræft i skjoldbruskkirtlen, eller hvis man har været udsat for radioaktiv stråling, bør man være særlig opmærksom.

Recurrensparese - lammelse af stemmebånd

Kræft i skjoldbruskkirtlen kan gøre, at nerven til et af stemmebåndene bliver lammet. Enten fordi kræften trykker på nerven, eller fordi den vokser ind i nerven. Det viser sig ved, at man får en hæs, svag stemme, og at det er anstrengende at tale, fordi det kræver mere luft. 

Oplever man disse symptomer, og har man en knude i skjoldbruskkirtlen, skal man derfor henvises til et pakkeforløb for udredning for kræft i skjoldbruskkirtlen.

Ved lammelse står stemmebåndet åbent

Hvis stemmebåndet lammes, bliver det stående ubevægeligt i en halvåben position. Når stemmebåndene ikke lukker sig, har man svært ved at hoste, da man ikke kan lave det tryk, der skal til. Det vil derfor også være et problem ved tunge løft og toiletbesøg.

Hvis lammelsen har ramt begge stemmebånd, kan man få vejrtrækningsbesvær. 

Undersøgelse ved recurrensparese 

Ved mistanke om, at stemmebåndet er lammet, vil din læge henvise dig til nærmere undersøgelse. Det er oftest hos en øre-næse-halslæge, der med en bøjeligt kikkert gennem næsen kan undersøge strubens og stemmelæbernes bevægelighed.

Det kan måske også komme på tale med en MR- eller CT-skanning.

Behandling hos talepædagog og eventuelt operation

Hvis du har store krav til din stemme, kan du blive henvist til en talepædagog med henblik på stemmeforstærker eller undervisning.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, eller hvis det vurderes, at der ikke er udsigt til forbedring af stemmen, kan man få foretaget en lille operation. Her får man sprøjtet fylde ind i det lammede stemmebånd. Dette skubber stemmebåndet ind mod midten, så det kan lukke sammen med det andet stemmebånd.

Operationen kan foregå i lokalbedøvelse, hvor man er vågen, eller i fuld narkose.

Fylden forsvinder langsomt efter 6-12 måneder. Man kan få gentaget indsprøjtningen.

Efter operationen har man mindre plads mellem stemmelæberne og mindre luftpassage, når man trækker vejret. Dette kan være et problem, når man dyrker motion, eller hvis man har nedsat lungefunktion.

Hvis du har vedvarende problemer, kan du få foretaget en mere permanent operation, der kaldes en thyroplastik.

Ved thyroplastik får man indsat en lille kile af silikone bag det lammede stemmebånd, så det bliver skubbet i lukkestilling. Dette virker på samme måde som ved en indsprøjtning. Du kan se video om operationen her:

Video om thyroplastik

Læs alt om skjoldbruskkirtelkræft

Skjoldbruskkirtelkræft – forsiden