Gå til sygdomsliste

Den første tid hos os

Kræftens Bekæmpelse byder på mere end det, der står i ansættelseskontrakten.

To kolleger på walk and talk på Strandboulevarden og Kræftens Bekæmpelse

Walk & Talk kan gøre møderne mindre formelle og giver energi

Du bliver taget godt imod - det lover vi dig

Når du først har været igennem nogle gode samtaler, og kontrakten er underskrevet, så vil du opdage, at der er en masse gode oplevelser i arbejdsdagen, som du ikke umiddelbart kan læse dig til i kontrakten. 

Introduktionsdage
Når du starter hos os, får du et fint 2-dages introforløb, hvor du også møder andre nye kolleger.

Walk & Talk møder - vi tager vores egen medicin
Alle ved, at motion er godt. Færre ved, at motion faktisk kan være med til at forebygge kræft. Vi har selvfølgelig møder i løbet af arbejdsdagen, men det er helt OK at holde nogle af møderne gående.... og nu vi taler om møder - så har vi netop indført et mødefrit kvarter hver time. Vi kalder det KB-kvarteret. Så bliver der plads til lidt pausegymnastik eller en kop kaffe inden næste møde. Vi arbejder kontinuerligt med at få gode møde- og mailvaner, for vi har fokus på, at vi hver især kan få mere luft og energi ind i hverdagen.

Frugtordning
Vi har naturligvis alle sammen mulighed for at hente frisk frugt, når vi ikke arbejder hjemmefra. Det hører til den fysiske arbejdshverdags mange, små glæder.

Hvis du arbejder fra Strandboulevarden i København
Hvis du arbejder fra vores kontor på Strandboulevarden i København, kan du spise i den gode kantine med masser af økologi, kødfrie dage og lækre smagsoplevelser. Vi har også en cykelkælder med 'pusleplads' indrettet til ladcykler og med lånecykler, hvis du skal til møde ude i byen. Og i vores kælder finder du også et lille fitnessrum, som du kan benytte gratis.

- Kan jeg virkelig tillade mig at være så glad for at gå på arbejde, når andre har det så slemt?

Ellis Torun Pattinama Coleman
Kollega der spiller klaver

Ellis Torun Pattinama Coleman, en af vores kolleger på Strandboulevarden

Aarhus Kræftrådgivning i smukke omgivelser ved sø og natur

Vores nybyggede Kræftrådgivning i Aarhus

Hvis du arbejder fra en af vores 40 lokationer rundt om i landet

Kræftens Bekæmpelse har rådgivninger og områdekontorer mange steder i Danmark - og inden længe også på Grønland. 

Sammen med Realdania har vi bygget syv nye kræftrådgivninger tæt på sygehusenes kræftafdelinger. Husene er bygget efter principper om helende arkitektur. Projektet kaldes Livsrum, da ambitionen er at skabe huse, der inviterer indenfor og giver plads til livet. Nøgleordene er tryghed, hjemlighed, åbenhed og nærvær. Så skal du arbejde i et af disse rådgivningscentre rundt om i landet, kan du opleve en varm og ligefrem smuk, arkitektonisk arbejdsplads.

Læs om Mathias, der er så heldig at arbejde fra smukke Aarhus Kræftrådgivning:

Mød Mathias Nielsen, politisk specialkonsulent

Fleksibilitet i din løn og i arbejdstiden

Foruden en årlig ambassadørdag, fri juleaftensdag, nytårsaftensdag, fredagen efter Kristi Himmelfartsdag og Grundlovsdag, har du også en fritvalgsordning. Den optjener du i kalenderåret, og den giver dig 2% oven i din løn, som du selv kan vælge at få udbetalt – enten som pension, løn eller ekstra fridage. Og apropos pension, så betaler Kræftens Bekæmpelse fuldt ud for dig.

Arbejdstiden er fleksibel, og der er er mulighed for hjemmearbejde:

Sådan arbejder vi sammen

Og så er der mange forskellige netværk internt, ligesom vi har fokus på vores kollegers faglige udvikling:

Faglig udvikling og efteruddannelse

Orden i penalhuset

Vi er en stor organisation, og som nyansat vil du hurtigt erfare, at vi selvfølgelig har en god personalepolitik, en politik om mobning og chikane, privatlivspolitik, Whistleblowerordning og en plan for kønsligestilling:

Vores personalepolitik

Privatlivspolitik

Whistleblowerordning

Plan for kønsligestilling (PDF)