Gå til sygdomsliste

  • TEMA

    Tabubelagte kræftsygdomme

    Nogle kræftsygdomme og senfølger kan være særligt svære at tale om.


Ud over at skulle forholde sig til at have fået en kræftsygdom, er nogle mennesker også tvunget til at skulle forholde sig til, at kræften sidder et 'privat' sted, som man måske ikke er vant til at tale med andre om. Eller måske har behandlingen givet bivirkninger og senfølger, som kan have en kæmpe betydning for ens liv, men være svære at tale om. 

Tabu kan desværre også betyde, at man udskyder livsvigtige lægebesøg, hvis man oplever gener, man ikke har lyst til at få set på eller tale med lægen om. 

Her på siden kan du møde en række personer, der ærligt fortæller om at have fået - og taklet - 'pinlige' og ofte tabubelagte kræftsygdomme og senfølger.

Hvordan fortæller man om at have fået kræft i vulva?


Hør Maibrits tanker om at gøre sine kønsdele til samtaleemne.


Personlige beretninger


Maibrit kom tabuet i forkøbet


"I går forsøgte jeg mig med at kaste med potteplanter! Det virkede ikke, jeg var nemlig ikke vred, men ked af det!" Sådan starter Maibrit sit opslag på Facebook den dag i bilen på vej hjem fra sygehuset, hvor hun har fået at vide, at hun har vulvakræft og skal have bortopereret klitoris.

På det tidspunkt tog 36-årige Maibrit et aktivt valg: Hun ville komme tabuet i forkøbet og dele åbent om det hele på Facebook – også selv om det indebar at snakke om både klitoris og kønslæber:

”Jeg nægtede at skamme mig over, at kræften sad i mine kønsdele”


Udskød lægebesøg i 10 år

50-årige Dorte udskød lægebesøg i 10 år, fordi hun var pinlig over at have symptomer på, at noget var galt i endetarmen. Efter operation for endetarmskræft havde hun voldsomme senfølger i årevis, før hun fik en pacemaker i ballen. Det hjalp. I starten var det meget skamfuldt ikke at kunne holde på sin afføring, men er i dag er Dorte blevet meget god til at tale om det.

Læs Dortes historie


Diarré begrænsede Connis liv


- Diarré er frygteligt invaliderende, og samtidig er det et tabu; noget vi ikke taler om. Men jeg vælger at tale åbent om det i håb om, at det kan medvirke til, at andre derude med de samme problemer også kan få en bedre livskvalitet.

Sådan fortæller Conni Haugbølle, der døjede med diarré i 20 år efter at være blevet strålebehandlet for kræft i underlivet:

"Jeg vidste præcis, hvor de offentlige toiletter lå i Roskilde"


Impotent efter prostatakræft


Lars Emil mistede potensen, da han blev opereret for prostatakræft i ung alder.

Læs, hvordan blandt andet mødet med andre med prostatakræft hjalp ham at takle den svære situation:

"Dét at skulle sprøjte sig selv i lillemanden er jo forfærdeligt"


Rådgiverens tre gode råd


Bjørn Ruben Pedersen er rådgivningsleder ved Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Aarhus. Han møder mange kræftpatienter, der er flove over deres kræftsygdom eller de senfølger, de slås med: 

- Det, der handler om seksualitet og kønsorganer, er ofte svært at tale om. Det taler vi normalt ikke om med hvem som helst, heller ikke, når det gælder kræft. For mænd kan det være enormt tabuiseret og skamfuldt, at de ikke længere kan få erektion eller tager på for eksempel efter behandling for prostatakræft. Personer, der får en HPV-relateret og seksuelt overført kræftsygdom kan føle, at det er deres egen skyld, selv om det på ingen måde er tilfældet.

Kræftpatienter er i forvejen i en belastet situation, og skammen kan øge denne belastning. Hvis man både skal forholde sig til sin sygdom og skam, kan man have sværere ved at håndtere sin situation.

Husk, at det ikke er dig, der er noget galt med – ofte bliver det nemmere, når man åbner op for sine tanker. 

1. Øv dig


Formuler nogle sætninger, der fortæller om dine udfordringer og øv dig på dem hjemme. Begynd med at sige sætningerne til dine nærmeste og start roligt op.

Efterhånden vil du kunne fortælle mere frit og uddybende om din situation – også til mennesker, du ikke er tæt med.

2. Opsøg andre


Når du møder eller hører om andre med samme problem som dig, normaliserer det din situation. Læs på nettet, Tag kontakt til Senfølgeforeningen, patient-foreninger, eller Kræftens Bekæmpelses rådgivning eller find hjælp i Facebookgrupper. Du er ikke alene – der er mange, der har det som dig.

3. Tal med dine behandlere


Hvis du stadig er i behandling, så tal om dine tanker og udfordringer med lægen eller sygeplejersken. De kan hjælpe dig eller sende dig videre til sexologisk klinik, senfølgeklinik eller andre, der muligvis kan hjælpe. Og ellers kan du altid ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen: 8010 3010.


Permanente kropsforandringer


Mange oplever, at kroppen forandrer sig, når man er i behandling for kræft. Det kan være svært at acceptere og håndtere. Noget kan genoptrænes, når behandlingen er slut, men nogle gange er der forandringer og senfølger, som er permanente.

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Stinne, Trine og Lars har oplevet deres krop ændre sig


I medlemsbladet Tæt på kræft kan du læse om Stinne, Trine og Lars, der alle har været gennem en kræftsygdom, som har ændret deres krop, og som de har skulle lære at leve med:

Tæt på kræft: Kræft og kærlighed


Her kan du få hjælp


Kræftlinjen - ring eller skriv til en rådgiver


Har du spørgsmål om kræft eller brug for rådgivning og støtte, kan du kontakte Kræftlinjen, hvor du kan tale eller skrive en af de professionelle rådgivere. Det er gratis. 

Ring på: 80 30 10 30 eller læs mere her: 

Kræftlinjen

Få hjælp i en kræftrådgivning


Du er altid velkommen i en af Kræftens Bekæmpelses mange rådgivninger landet over. Her kan du tale med en rådgiver, deltage i grupper og aktiviteter og meget mere. Det er gratis - bare kom forbi. Find en rådgivning nær dig her:

Find kræftrådgivning


Cancerforum - tal med andre med kræft inde på livet


Cancerforum er et online forum, hvor du anonymt og sikkert kan skrive sammen med andre kræftpatienter og pårørende.

Her kan du stille spørgsmål og dele erfaringer med andre:

Cancerforum


Læs om bivirkninger og senfølger

Bivirkninger opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen og forsvinder normalt igen, når behandlingen er slut. Senfølger er derimod varige gener og kan være både fysiske og psykiske. Find viden om senfølger og hjælp til at håndtere dem:

Bivirkninger og senfølger

Find hjælp og viden hos Senfølgerforeningen


Senfølgerforeningens vision og overordnede mål er at styrke, støtte og vejlede kræftpatienter til at kunne håndtere et hverdagsliv med senfølger:

Senfølgerforeningen