Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
INDSATS
Ulighed i kræft
I Danmark er vi alle lige - eller er vi?
Uligheden følger os gennem hele livet
Uligheden begynder allerede, før vi bliver født. Den vokser gennem livet og følger os, til vi dør. Socialt sårbare grupper har større risiko for at blive ramt af kræft og dårligere chancer for at overleve sygdommen.
Den sociale ulighed betyder, at alle danskere ikke har de samme muligheder for at leve et sundt og godt liv. Årsagerne er mange og komplekse.
De hænger sammen med forskelle i både sociale forhold, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst, og om man bor alene.
Her på siden kan du læse om, hvor uligheden opstår, hvem den går ud over, og hvad Kræftens Bekæmpelse gør for at begrænse den.
Hvorfor rammer kræft skævt?
Hvorfor rammer nogle kræftformer oftere personer med kort end lang uddannede? Det forsøger professor og seniorforsker i ulighed Susanne Dalton at svare på her:
Nyheder om ulighed i kræft - følg med løbende
I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi hårdt på at sætte fokus på uligheden på kræftområdet. Blandt andet gennem nyheder på området. Følg med her:
Den sociale ulighed stiger
Gunn Ammitzbøll, der er forsker i Kræftens Bekæmpelse, fortæller om, hvordan forskning hjælper med at identificere sårbare grupper og sikre, at de får den nødvendige støtte.
Navigator - en hjælpende hånd til særligt sårbare kræftpatienter
Navigatorordningen
Tilbuddet om en navigator henvender sig til kræftpatienter, som har svært ved at håndtere sygdomsforløbet selv. F.eks. fordi de er alene, mangler pårørende eller har svært ved at forstå lægernes beskeder.
Navigatoren kan f.eks. hjælpe med at skabe overblik i forløbet, tage med til samtaler, lytte og støtte. Læs mere her:
Helge hjælper sårbare kræftsyge
Helge er frivillig navigator og hjælper og støtter særligt sårbare kræftpatienter. En opgave, der ifølge ham, burde ligge hos sundhedsvæsenet. Læs hele Helges historie:
Ib fik hjælp af en navigator
Sklerose og et begrænset netværk betød, at Ib Beyer Jacobsen havde behov for særlig støtte, da han fik uhelbredelig tarmkræft. Læs Ibs historie her:
Navigator gjorde en forskel
Hør Allan på 58 fortælle om sit kræftforløb og om den store forskel, det gjorde for ham at have støtte fra sin navigator, Per, undervejs (3:08 min.).
Holdninger til ulighed i sundhed
Özlem Cekic om ulighed i sundhed
Brobygger og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic har som pårørende og gennem sit arbejdsliv oplevet konsekvenserne af social ulighed i sundhed for de mest sårbare patienter. Hør hende fortælle i videoen (0:21 min.), og læs hele interviewet med hende her:
Fordomme ødelægger sårbare patienters mulighed for den bedste behandling
Debatindlæg af Jesper Fisker
Sundhedsreformen bruger ikke mange ord på at beskrive, hvordan ulighed i kræft skal bekæmpes. Det er ikke særligt konkret, og der er ikke afsat midler. Jeg håber, de folkevalgte skruer op for ambitionerne, skriver Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, i et debatindlæg:
Debat: Ramt af kræft og kortuddannet? Det er en rigtig dårlig kombi!
Morten Sodemann: Der er brug for et 'nødspor'
Alt for mange sårbare borgere falder mellem to stole i sundhedsvæsenet, og det er nødvendigt at etablere et 'nødspor' til patienter, der har brug for mere af tid og støtte end det ressourcestærke og veluddannede flertal. Læs nyheden:
Indsatsområder
Det mener Kræftens Bekæmpelse
Der skal gøres en særlig indsats over for de grupper af patienter, som klarer sig dårligst i sundhedsvæsenet. Alle skal have målrettet hjælp til at forebygge kræft og tilbydes den bedste behandling og støtte, hvis de får kræft. Læs mere:
Et pejlemærke for Kræftens Bekæmpelse
Mindre ulighed i kræft er ét af Kræftens Bekæmpelses i alt tre pejlemærker frem mod 2025, hvor vi vil arbejde målrettet for at igangsætte indsatser, som både på kort og længere sigt mindsker ulighed i kræft.
Læs om pejlemærket her:
Artikler og rapporter
Artikel om ulighed i Tæt på kræft
Det er desværre ikke lige meget, om du er lagermedarbejder eller direktør, hvis du får kræft. For uligheden er stor og koster hvert år menneskeliv. Læs artiklen i medlemsbladet Tæt på kræft:
Rapport: Kræft i Danmark 2022
I årsrapporten er der bl.a. opdaterede tal for social ulighed i kræft. De viser, at chancen for at overleve kræft er markant højere for folk med lang end kort uddannelse. Du kan læse rapporten her:
Hvidbog, Social Ulighed i Kræft
Denne 2. udgave af Kræftens Bekæmpelses Hvidbog om Social Ulighed i Kræftforløbet er opdateret med viden fra i alt 208 undersøgelser, heraf er 74 nye i forhold til 1. udgave:
Responsum til Hvidbog om Social Ulighed i Kræft, 2. udgave
I forbindelse med 2. udgave af hvidbogen har professor emeritus Finn Diderichsen skrevet et responsum.
I det kommer han med konkrete bud på, hvordan embedsmænd og politikere kan arbejde med at reducere ulighed i kræft og sundhed generelt i kommune, sundhedsklynge eller region:
Samarbejde på tværs
Alliancen mod social ulighed i sundhed
Der er behov for en fælles indsats på tværs af regioner, organisationer og det private for at mindske den sociale ulighed. Kræftens Bekæmpelse er derfor med som partner i Alliancen, som du kan læse mere om her:
COMPAS - Center for Lighed i Kræft
Forskningscenter for Lighed i Kræft er etableret med støtte fra Knæk Cancer i 2018. Centret arbejder på at sikre optimal kræftbehandling til alle uanset social status. Læs her hvordan: