Gå til sygdomsliste

Årsager til kræft i munden

Rygning og alkohol øger risikoen for kræft i munden. Risikoen er også forøget, hvis man tidligere har haft mundkræft. Frugt og grønt nedsætter muligvis risikoen.

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for kræft i mundhulen (inklusiv kræft i tungen og i læberne). Cigar- og piberygning øger også risikoen for mundhulekræft. Brugen af alkohol i kombination med tobaksrygning øger risikoen markant.

Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Hvis man holder op med at ryge, falder risikoen for at få kræft i munden

Eksrygere har en markant lavere risiko for at udvikle mundhulekræft end dem, der fortsat ryger. Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Efter cirka 10 års rygestop er risikoen for at få mundhulekræft faldet og svarer til en ikkerygers. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge.

Læs mere om hjælp til rygestop:

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Alkohol øger risikoen

Hvis man drikker alkohol, har man større risiko for at udvikle mundhulekræft, end hvis man ikke drikker alkohol. Risikoen stiger med mængden, man drikker.

Læs mere om alkohol og kræft:

Alkohol

Øget risiko for nyt tilfælde af hoved-halskræft

Hvis man har haft kræft i munden tidligere, er der en øget risiko for at få et nyt tilfælde af kræft i munden eller en anden type hoved-halskræft.

Infektion med human papillomavirus (HPV) kan muligvis øge risikoen

HPV er en kendt årsag til kræft i livmoderhalsen. Derudover øger infektion med HPV risikoen for kræft i mundsvælget, men der findes meget sjældent HPV ved kræft i mundhulen. 

Læs mere om HPV og kræft:

HPV som årsag til kræft

Alt om kræft i munden

Mundhulekræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.