Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Behandling af lymfekræft i huden

Afhængig af typen af lymfekræft i huden (hudlymfomer) og stadiet kan behandlingen være steroidcreme, lysterapi, foto-kemoterapi, lokal kemoterapi, tabletter eller lokal eller helkropsstrålebehandling. Ved mere fremskredne former for lymfekræft i huden kan kemoterapi eller knoglemarvstransplantation blive nødvendig.

Statistik om lymfekræft i huden

Lymfekræft i huden er en sjælden kræftform. Man regner med, at sygdommen opstår hos cirka 50 personer om året i Danmark.

Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men er mest almindelig hos ældre. Gennemsnitsalderen, når sygdommen diagnosticeres, er 55-60 år.

Der er lidt flere mænd end kvinder, der får diagnosen lymfekræft i huden.

Behandlingsformen afhænger af kræfttype og stadie

Valg af behandling afhænger først og fremmest af, hvilken type lymfekræft i huden der er tale om, og hvor udbredt sygdommen er (stadiet). Hvis lymfekræften kun er i huden, bruger lægen generelt kun behandlinger, som er rettet direkte mod huden.

Ens alder, generelle helbredstilstand og eventuelle andre sygdomme har også betydning for hvilken type behandling, man bliver tilbudt.

Behandlingsforløbet er vidt forskelligt for de forskellige typer af lymfekræft i huden og for den enkelte patient.

Effektiv behandling, også når man ikke kan blive helbredt

Selvom sygdommen i nogle tilfælde ikke kan forsvinde helt, kan man ofte få en så effektiv behandling, at det er muligt at fortsætte et normalt liv.

Som regel veksler man mellem perioder, hvor man får behandling, og perioder, hvor man ikke får behandling.

Ofte er målet med behandlingen at nedsætte sygdomsaktiviteten, så perioderne uden behandling kan blive så lange som muligt.

Effekten af behandlingerne varierer, men giver stort set altid resultat, når det drejer sig om lymfomer i huden. Man vil altid blive tilbudt behandling i det omfang, det er nødvendigt.

Vores viden om immunsystemet og lymfekræft i huden er øget betydeligt inden for de senere år, og nye mere målrettede behandlinger er på vej.
Professor, overlæge, dr.med. Lone Skov, Hudafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital

Behandling rettet mod forandringer i huden

Man bliver som regel tilbudt behandling, der er rettet direkte mod forandringerne i huden. Der findes forskellige muligheder:

Lokal binyrebarkcreme (steroidcreme)
Bruges til begrænsede, lette, helt overfladiske forandringer. Bivirkning: Huden kan blive tynd, hvis man bruger cremen længe.
Lysbehandling (ultraviolet bestråling)
Bruges til overfladiske forandringer, også selv om det er på store dele af kroppen. Bivirkninger: Huden ældes, risikoen for almindelig hudkræft øges, og det er en tidskrævende behandling.
Foto-kemoterapi (PUVA)
En kombination af tabletter og ultraviolet bestråling. Bruges til udbredte, overfladiske forandringer. Bivirkninger: Det er en meget tidskrævende behandling, risikoen for almindelig hudkræft øges og nogle får kvalme af tabletterne.
Strålebehandling
Meget effektiv behandling af lymfekræft i huden. Man får en meget overfladisk strålebehandling, hvor der er få bivirkninger. Bruges mod mindre afgrænsede hudområder, men ved udbredte forandringer vil man få tilbudt strålebehandling af hele kroppen (helkropsstrålebehandling).
Lokal kemoterapi
Chlormethin bruges i gel til hvis man har enkelte plaque som er svære at behandle. Mustine (kvælstofsennepsgas) bruges enkelte steder som penslinger.

Medicinsk behandling kan være:

Tabletter med det A-vitamin-lignende stof Bexaroten (det kræver, at man samtidig får medicin for stofskiftet og kolesterol).
Methotrexat, som er en mild kemoterapi.
Injektioner med interferon, der stimulerer immunsystemet.
Inden for de sidste år er der desuden kommer nye mere specifikke behandlinger til visse former af hudlymfom - også kaldet antineoplastiske antistoffer (Rituximab, Mogamulizumab og Brentuximab vedotin). Flere nye er på vej.

Læs mere:

Ved mere fremskredne former for lymfekræft i huden kan det være nødvendigt med kemoterapi - ligesom ved andre Non-Hodgkin lymfomer.

Læs mere:

Non-Hodgkin lymfom

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:

Kemoterapi

Andre behandlingsmuligheder

Man vil få tilbudt anden behandling, hvis der ikke er nogen effekt af behandlingen, eller hvis der er hurtigt tilbagefald eller spredning til huden.

De fleste af behandlingerne bruges også til behandling af andre mere almindelige typer Non-Hodgkin lymfom.

Du kan læse mere om andre behandlingsmuligheder her:

Behandling af Non-Hodgkin lymfom

Lymfekræft i huden hører til lavrisikogruppen

Næsten alle tilfælde af lymfekræft i huden hører til typen af lav-maligne lymfomer, som vokser langsomt over måneder til år. Mange lever og dør med sygdommen, men sjældent af den.

Hos enkelt patienter spreder sygdommen sig til lymfeknuder og blod og vil så opføre sig som et aggressivt lymfom.

Behandlingssteder for lymfekræft i huden

Se et oversigtskort, der viser, hvor i Danmark, der tilbydes behandling for lymfekræft i huden:

Behandlingssteder

Det er godt at motionere. Hvis du ikke trænede, før du blev syg, kan du roligt gå i gang - lidt er bedre end ingenting. Hvis du ikke har overskud til træning, så tænk i stedet bevægelse ind i de daglige gøremål.

Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling

Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer. Bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.

En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.

Ud over mindre træthed oplevede patienterne i undersøgelsen også større tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og færre søvnforstyrrelser.

Læs om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient