Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Opfølgningsforløb for livmoderkræft
Når du har afsluttet din behandling for livmoderkræft, vil du blive tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet. Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Det er den hospitalsafdeling (gynækologisk afdeling eller kræftafdelingen), der har afsluttet din behandling, der har ansvaret for at give dig en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen bør rumme, hvad du har og kan få behov for, efter kræftbehandlingen er afsluttet.
Formålet med opfølgning efter behandling af livmoderkræft er at:
- Holde øje med tegn på, at kræften er vendt tilbage
- Behandle bivirkninger og senfølger af behandlingen
- Forebygge komplikationer
- Sikre at din livskvalitet bliver så god som mulig
- Vurdere muligheder for forbedret behandling
Hvor møder man til opfølgning?
Opfølgningen foregår ambulant på hospitalet, dvs. uden at man bliver indlagt. Det videre forløb kan også foregå hos din egen læge eller en praktiserende speciallæge.
Efter afsluttet behandling for livmoderkræft kan man blive fulgt i op til 3 år med lægeundersøgelse og gynækologisk undersøgelse, og i nogle tilfælde kan der være behov for billedundersøgelser.
Opfølgningen er individuel på basis af ens sygdom og vil afhænge af den aftale, man træffer med lægen i ambulatoriet. For mange vil der kun være behov for at møde til et enkelt opfølgningsbesøg ca. 3 måneder efter operationen.
Nogle kvinder kan have behov for opfølgning på den behandlede afdeling hver 3. til 6. måned i op til 5 år efter behandlingen.
Hvis kræftsygdommen eller dens behandling medfører gener og forandringer, som gør det svært at få en hverdag til at fungere, kan man få hjælp i form af rehabilitering eller lindrende behandling (palliation) via sin kommune.
Start på opfølgningsforløb
Hospitalet udleverer et skema, som kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilket behov du har for støtte. Her kan du tage stilling til, om du har udfordringer i hverdagen, som du har brug for hjælp og støtte til f.eks. arbejde, madlavning, transport, dit sociale liv og din fysiske og psykiske formåen. Skemaet bruges ved første samtale i ambulatoriet med lægen og sygeplejersken, som vurderer dit behov for støtte.
Typisk får man ved første opfølgningssamtale orientering om:
- Den behandling man har modtaget
- Hvordan det er gået efter behandlingen
- Hvorvidt man kunne have gavn af yderligere behandling
- Den anbefalede opfølgningsplan.
Man får den anbefalede opfølgningsplan med hjem på skrift.
Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?
Ved besøgene taler du med lægen om om eventuelle gener eller symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen.
Det er vigtigt, at du selv holder øje med symptomer
Som en vigtig del af opfølgningen vil lægen instruere dig i at holde øje med tegn på aktivitet i sygdommen. Spørg om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvor du skal henvende dig, hvis symptomerne opstår.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, bør du altid henvende dig til afdelingen på hospitalet.
Kontakt hospitalet, hvis du får nye symptomer
Det er vigtigt, at du reagerer på nye symptomer, der varer ved. Henvend dig på den afdeling, hvor du sidst er behandlet, så du kan blive undersøgt nærmere. Kontaktoplysninger vil fremgå af den udleverede opfølgningspjece.
Symptomer på tilbagefald kan være:
- Blødning/udflåd fra skeden
- Nyopstået hævelse af det ene eller begge ben
- Vedvarende smerter
Et eventuelt tilbagefald optræder hyppigst i toppen af skeden, der hvor livmoderen sad. Det vil som regel give udflåd og/eller blødning fra skeden.
Ved mere fremskreden sygdom, hvor kræften har spredt sig, kan man få symptomer fra bughulen, leveren eller lungerne:
- Oppustet mave (en fornemmelse af at være fyldt op)
- Øget mave omfang
- Nyopståede ændringer i afføringsmønstret, ofte forstoppelse
- Uforklarlig vægtændring
- Vejrtrækningsbesvær
- Tør hoste
- Nyopstået træthed
Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler
Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.
Kontakt også lægen ved gener efter behandlingen
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det kan f.eks. være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen, som lægen kan søge at behandle og lindre.
Lægen vil informere dig om, hvornår og hvor du skal henvende dig, hvis du får fysiske og psykiske senfølger. Senfølger er symptomer eller gener, som er opstået efter behandlingen – måske efter måneder eller år. Efter behandling for livmoderkræft kan man f.eks. ønske at tale med lægen om gener på grund af overgangsalder.
Opfølgning af senfølger kan foregå hos ens egen læge.
Hvis man ikke skal gå til opfølgning
I nogle tilfælde beslutter læge og patient sammen, at det ikke er nødvendigt at gå til opfølgning. I stedet bliver man informeret om, hvilke symptomer man skal reagere på, og hvor man skal henvende sig til nærmere undersøgelse.
Tips til opfølgningsbesøg
- Ved opfølgningsbesøgene kan man tage sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive spørgsmålene ned i forvejen
- Overvej at tage en pårørende eller en ven med til samtalen – det er en god støtte for mange
- Gør opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring
Her kan du få inspiration til, hvordan du kan forberede dig til mødet med lægen:
Forbered dig på opfølgningsforløb
Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt
Opfølgningsforløb efter behandling for kræft
Læs også:
Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for livmoderkræft:
At leve med livmoderkræft
Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem:
Bivirkninger og senfølger
Kan jeg selv gøre noget?
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet:
Hvad kan du selv gøre
Bekymring for tilbagefald
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Mød andre i samme situation
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum:
Cancerforum.dk
Ved tilbagefald af livmoderkræft
Risikoen for, at kræft i livmoderen vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling. Det er imidlertid sjældent, at sygdommen kommer igen, da livmoderkræft i langt de fleste tilfælde bliver opdaget i et tidligt stadie, hvor behandlingen er mest effektiv.
Hvis man får tilbagefald af livmoderkræft, sker det i langt de fleste tilfælde (70-95 pct.) inden for 3 år efter endt behandling. Både tilbagefald og senfølger kan dog opstå mange år efter, at behandlingen er afsluttet.
Hvad er tilbagefald af kræft?
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.
Lokalt tilbagefald
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.
Tilbagefald med spredning
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.
Undersøgelser for tilbagefald
Er der mistanke om tilbagefald, vil lægen foretage en gynækologisk undersøgelse og tage en vævsprøve fra toppen af skeden for at kunne udelukke et tilbagefald.
I nogle tilfælde vil man få foretaget en CT-, PET/CT- eller MR- scanning af lungerne for at få afklaret, om kræften eventuel har spredt sig.
Hvis livmoderkræft spreder sig, sker det oftest til lymfeknuder, lunger, lever eller knogler.
Behandling af tilbagefald
Langt den hyppigste form for tilbagefald efter behandling for livmoderkræft er tilbagefald i toppen af skeden. Det viser sig næsten altid ved blødning fra skeden. Denne form for tilbagefald kan næsten altid kureres med enten operation, hvis tilbagefaldet er lille, og ellers med strålebehandling.
Ved mere fremskredent tilbagefald bliver du ofte behandlet med kemoterapi, evt. kombineret med strålebehandling, hvis du ikke tidligere har fået stråler. Nogle gange kan du også blive tilbudt hormonbehandling. I sjældne tilfælde kan operation også komme på tale, men det kræver, at tilbagefaldet sidder på en måde, hvor kirurgen kan fjerne al kræften.
Hvis tilbagefaldet ikke kan fjernes
Hvis tilbagefaldet ikke kan fjernes, er der flere muligheder for at få lindrende behandling. Hvis du har smerter eller kvalme, kan du få medicin, der lindrer disse symptomer.
Der findes flere og gode muligheder for behandling af smerter.
Hvis kræften ikke forsvinder
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs alt om livmoderkræft
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.