Gå til sygdomsliste

Hvad er knoglesarkomer?

Knoglesarkomer er en kræfttype, der opstår i knoglerne, ofte tæt på skulder-, knæ-, eller hofteled. Knoglesarkomer kaldes også 'primær knoglekræft'. Behandling af knoglesarkomer er først og fremmest operation, som kan suppleres med strålebehandling.

Her kan du få et kort overblik over hudkræft med links til mere viden.

Illustration af en krop med skelettet synligt

Vedvarende eller usædvanlige smerter i en knogle er det mest almindelige tegn på knoglesarkomer, men kræft i knoglerne gør ikke altid ondt.

Fakta om knoglerne

Knoglesarkomer inddeles i undertyper efter, hvor i kroppen sarkomet er opstået. Kondrosarkom, Osteosarkom og Ewings sarkom er de mest almindelige sarkomtyper.

Om knoglerne

Hvorfor får man knoglesarkomer?

Årsagen til knoglesarkom er oftest ukendt. Risikoen er let øget efter tidligere strålebehandling, ved nogle knoglesygdomme og ved visse meget sjældne arvelige sygdomme. Læs mere om mulige årsager:

Årsager til knoglesarkomer

Tegn på knoglesarkomer kan være smerter eller en bule på knoglen

Tegn på et knoglesarkom kan være vedvarende eller usædvanlige smerter i en knogle, men det er ikke altid man får smerter.

Det første symptom på et knoglesarkom kan også være en bule på knoglen, som man kan mærke. Det føles som en hård knude, der ikke kan flyttes i forhold til den underliggende knogle.

Symptomer på knoglesarkomer


Undersøgelser kan være scanning og røntgen

Ved mistanke om knoglesarkom får man en røntgenundersøgelse og måske MR-scanning.

Hvis undersøgelserne tyder på, at det er et sarkom, henvises man til sarkomcentret i Århus eller på Rigshospitalet, hvor man undersøges med knoglescintigrafi eller PET/CT-scanning og en vævsprøve (biopsi).

Undersøgelser for knoglesarkomer


En præcis diagnose er vigtig for din behandling

Der findes en række forskellige undertyper af knoglesarkomer. Undertypen af knoglesarkomet kan have betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.

Diagnose og stadieinddeling af knoglesarkomer


Man behandler knoglesarkomer med operation

Behandling af knoglesarkomer er først og fremmest operation, hvor sarkomet bliver fjernet.

Børn og yngre voksne har ofte en særlig sarkomtype, hvor der desuden gives kemoterapi og eventuelt strålebehandling.

Behandling af knoglesarkomer


Få gode råd til at håndtere livet med knoglesarkomer

Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag, og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og om at leve med protese - og find gode råd til kost og motion.

At leve med knoglesarkomer


Kontrol efter afsluttet behandling

Efter behandlingen bliver du tilbudt at være i et opfølgningsforløb. Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud og behandling af bivirkninger og senfølger.

Kontrol efter knoglesarkomer


Hvad sker der hvis kræften kommer igen

Risikoen for, at knoglesarkomer vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået.

Tilbagefald ved knoglesarkomer


Knoglesarkomer i tal

Knoglesarkomer − kræft i knoglerne − er en sjælden kræfttype. Knoglesarkomer opstår hos cirka 55 personer om året i Danmark.

Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.

Statistik for knoglesarkomer


Mød andre online

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Sjældne kræftformer" på Cancerforum.

Cancerforum.dk


Læs mere om knoglesarkomer

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om knoglesarkomer.

Links om knoglesarkomer

Andre kræftformer i knoglerne

Knoglesarkomer kaldes også ’primær knoglekræft’, og det er vigtigt at skelne sygdommen fra andre former for kræft i knoglerne:

Knoglemetastaser

Knoglemetastaser er kræft, der har spredt sig til knoglerne fra et andet sted i kroppen, kaldes også ’sekundær knoglekræft’. Disse sygdomme er langt den hyppigste form for kræft i knoglerne hos voksne patienter:

Knoglemetastaser

Myelomatose

Kræft i knoglemarven:

Myelomatose

Alt om knoglesarkomer

Knoglesarkomer – forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Sjældne kræftformer" på Cancerforum.