Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hodgkin lymfom opstår i lymfeknudernes celler, som er en del af kroppens forsvarssystem. Lymfeknuder findes alle steder i kroppen, især ved halsen, i armhulerne og i lyskerne.
Lymfeknuderne findes overalt i kroppen. De findes især i større samlinger på halsen, i armhulerne og i lyskerne. Derudover findes de i mandlerne (tonsillerne), brislen (thymus), milten, brysthulen og bughulen. Knoglemarven er også en del af dette system.
Lymfeknudecellerne findes desuden flere andre steder, f.eks. i blodet og tarmslimhinden.
Der findes over 400 lymfeknuder i kroppen, og de er forbundet med et karsystem, der hedder lymfekarrene.
Cellerne i lymfeknuderne kaldes lymfocytter. Der findes to slags lymfocytter: B-lymfocytter og T-lymfocytter. Det er i disse celler, lymfekræft opstår.
Den karakteristiske celle for Hodgkin lymfom kaldes en Reed-Sternberg celle, og det er en ændret B-lymfocyt. Ved andre lymfomer ses der ikke en Reed-Stenberg celle – den er altså unik for Hodgkin lymfom.
I lymfekarrene transporteres lymfocytterne (forsvarscellerne) fra vævene til blodbanen. Lymfekarsystemet transporterer desuden overskydende væske væk fra vævene, så der ikke opstår væskeansamlinger (ødemer).
Lymfeknuder og lymfocytter spiller en væsentlig rolle i kroppens forsvarssystem, f.eks. over for infektioner og kræft. En lymfeknude er normalt mellem 1/2 og 2 cm stor. Lymfeknuderne fungerer som et slags filter, der kan fange bl.a. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de spredes rundt i kroppen.
Denne filterfunktion forklarer, hvorfor lymfeknuder hæver ved en infektion. Man kan få hævede lymfeknuder i lysken ved en infektion i benet eller hævede lymfeknuder i armhulen ved spredning af brystkræft.
Lymfocytterne er en væsentlig del af immunforsvaret, fordi de danner antistoffer mod infektioner, og fordi de bidrager til at slå fremmede celler ihjel - f.eks. bakterier eller kræftceller.
Lymfesystemet består af lymfeknuderne og lymfekarrene. Mandlerne, polypperne, thymus, milten og knoglemarven er også en del af immunsystemet.
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Sidst ændret:15.04.2020
Overlæge, ph.d. Peter Kamper (hæmatolog) og overlæge, ph.d. Hanne Krogh Rose (onkolog)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17