Sæd- og ægdeponering før kræftbehandling

Mænd: Få nedfrosset sæd

Hvis man er mand eller teenagedreng, kan behandlingen af ens kræftsygdom med kemoterapi, stråler eller operation indebære en risiko for, at man efterfølgende kan blive steril. Man har ret til gratis at få oprettet et sæddepot, inden kræftbehandlingen går i gang.

Det er vigtigt, at du selv tager initiativ til at tale med lægen på hospitalet, om din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt. Gør opmærksom på, hvis du ønsker at få oprettet et sæddepot.

Regler for opbevaring og udlevering af sæd

I Danmark har det offentlige hospitalsvæsen aftale med sædbanker om gratis opbevaring af sæd, hvis sæddeponeringen skyldes kræft. 

Sæden opbevares i 5 år (dog for unge under 18 år i 10 år) med mulighed for forlængelse. Sædbanken kontakter patienten hvert 5. år for at høre, om man ønsker at forlænge sæddeponeringen.

Den nedfrosne sæd kan kun udleveres til en behandlingsgivende fertilitetsklinik efter din skriftlige accept. Sæden må kun udleveres, mens patienten er i live, medmindre sæden er testamenteret sæden til ægtefælle/partner. Du kan læse mere om reglerne og fremgangsmåden på Rigshospitalets hjemmeside:

Sædbanken Rigshospitalet

Hvad får man dækket, og hvad skal man som kræftpatient selv betale?

Opbevaring af sæd til senere brug er gratis – dog har man som patient kun ret til gratis deponering af sæd på den klinik, som det offentlige henviser en til – det kan være en offentlig eller en privat klinik. Regionen er fritstillet i forhold til, om den vil henvise til egen eller privat sædbank.

Sæddonation

Hvis kræftbehandlingen har medført sterilitet hos en mand, og det ikke har været muligt at deponere sæd, kan det være en mulighed at bruge donorsæd.

Alle sæddonorer bliver helbredsundersøgt. Ofte er det muligt at få en donor, hvor der er taget hensyn til højde, hårfarve og øjenfarve i forhold til det modtagende par. 

En sæddonor kan være anonym og ikke-anonym. I forbindelse med anvendelse af en anonym donor kan der kun gives oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt.

Læs mere om de forskellige sæddonortyper og om mænds muligheder for at få børn efter kræft:

Mænds muligheder for at få børn efter kræft

Kvinder: Få nedfrosset æg eller væv fra en æggestok

Hos kvinder og piger kan kræftbehandling med kemoterapi, stråler eller operation skade evnen til at få børn. Tal med hospitalslægen og få afklaret, om din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt.

Hvis det er tilfældet, findes der mulighed for at få udtaget æg eller væv fra en æggestok til nedfrysning, inden kræftbehandlingen går i gang.

Det er vigtigt, at du selv tager initiativ til at tale med lægen på hospitalet, om hvorvidt din behandling påvirker din evne til at få børn på kort eller lang sigt. Gør opmærksom på det, hvis du ønsker at få udtaget æg eller væv fra en æggestok til nedfrysning. Lægen kan rådgive dig om, hvilken løsning der vil være mest hensigtsmæssig for dig.

Regler for nedfrysning af æg

Hvis din kræftbehandling i alvorlig grad vil kunne skade din evne til at få børn, har du mulighed for at få udtaget æg fra æggestokken før kræftbehandlingen.

Hvis man udtager æg, kan det i nogle tilfælde være en fordel at befrugte ægget, inden det nedfryses.

Det er i Danmark tilladt at opbevare både befrugtede og ubefrugtede æg nedfrosset indtil den dag kvinden fylder 46 år. Derefter skal de destrueres. Æggene skal destrueres ved separation, skilsmisse eller den ene parts død.

Regler for nedfrysning af æggestok

En anden mulighed er at få udtaget den ene æggestok før kræftbehandlingen.

Det nedfrosne æggestokvæv opbevares, til man eventuelt ønsker det lagt tilbage.

Der er ingen regler for, hvor gammel man må være, når æggestokvævet bliver lagt tilbage. Det anbefales dog ikke at blive gravid senere end andre kvinder.

Der gælder ingen tidsbegrænsninger for, hvor længe væv fra æggestokke må opbevares. Vævet bliver destrueret, når man engang dør, eller når man selv beder om at få det destrueret.

Ægdonation

Kvinder kan få ægdonation og blive befrugtet med sin partners sæd, hvis hun kan bære en graviditet, men ikke selv har æg tilbage.

For at komme på venteliste til donation af æg på offentlige klinikker må kvinden ikke være fyldt 39 år, og der må ikke være fælles børn i parforholdet. På offentlige klinikker kan man blive tilbudt at forsøge oplægning af donerede æg tre gange.

Alle ægdonorer bliver helbredsundersøgt. Donor af et ubefrugtet æg kan være anonym eller ikke-anonym. I forbindelse med anvendelse af en anonym ægdonor kan man kun få videregivet oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, alder, blodtype, højde og vægt. 

Læs mere om de forskellige muligheder for ægdonation og om kvinders muligheder for at få børn efter kræft:

Kvinders muligheder for at få børn efter kræft

Læs også:

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn

Fertilitetsbehandling efter kræftbehandling