Registreret (RAB) eller ikke registreret behandler

Registreringsordningen (RAB) giver dig mulighed for at få oplysninger om en alternativ behandlers uddannelsesbaggrund og de betingelser, behandleren arbejder under, inden du køber en behandling.

Er du utilfreds med den behandling, du har fået hos en Registreret Alternativ Behandler, kan du klage til foreningens klageorgan. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du se, hvilke behandlerforeninger, der er med i RAB-ordningen:

Styrelsen for Patientsikkerheds oversigt over RAB-behandlere

Frivilligt for den alternative behandler at være med i RAB-ordningen

Registreringsordningen er frivillig. Det betyder, at en behandler, der ikke ønsker at være med i ordningen, eller ikke lever op til kravene stadig kan arbejde som alternativ behandler.

En ikke registreret behandler kan sagtens være lige så god og kompetent som en Registeret Alternativ Behandler.

Foreninger af alternative behandlere kan blive godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis de opfylder en række krav. Herefter udpeger foreningen selv de medlemmer, der må kalde sig Registreret Alternativ Behandler.

Det er også den enkelte forening, der beslutter, hvilke krav en registreret behandler skal opfylde. Der er dog i lovgivningen sat en række minimumskrav til uddannelse, som alle skal opfylde.

Specifikke krav til en registreret alternativ behandler

En registreret alternativ behandler skal være medlem af en forening, der er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Desuden stilles følgende krav til den registrerede alternative behandlers uddannelse:

• En sundhedsmæssig uddannelse på minimum 660 undervisningstimer
• Mindst 250 undervisningstimer i det primære fagområde (behandlingsformen)
• Undervisning i basal sundhedslovgivning (herunder autorisationslovens bestemmelser om kvaksalveri)
• Klinikvejledning og vejledning i behandling af klienter
• Psykologi
• Præsentation af andre alternative fagområder (behandlingsformer)

RAB er Ikke en blåstempling af bestemte behandlere

Registreringsordningen (RAB) er administreret af branchen selv, og er dermed ikke en blåstempling af bestemte behandlere eller behandlingsformer.

Styrelsen for Patientsikkerhed tager ikke stilling til kvaliteten af de enkelte behandlingsformer, men vurderer blot ansøgninger fra foreninger af alternative behandlere, der ønsker at være med i ordningen. Styrelsen skal dog gribe ind, hvis en forening ikke overholder reglerne.

Læs mere om RAB-ordningen på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside:

Registrerings­ordning for alternative behandlere

Ingen offentlig klageinstans for brugere af alternativ behandling
En registreret behandler har ikke pligt til at have en ansvarsforsikring, der dækker, hvis noget går galt i behandlingsforløbet, og der findes ikke en offentlig klageinstans, du kan klage til.

Er du utilfreds med en Registreret Alternativ Behandler, er det bedst først at prøve at få en aftale i stand med behandleren - f.eks. om en ny behandling eller tilbagebetaling af penge. Hvis du og den alternative behandler ikke kan nå til enighed, kan du lave en skriftlig klage.

RAB-foreningernes klageorgan

Giver behandleren dig ikke ret i din klage, kan du sende klagen videre til den pågældende RAB-forenings klageorgan. Du kan f.eks. klage over, at behandleren ikke har overholdt foreningens regelsæt for god klinisk praksis.

Du skal kontakte den pågældende forening for at få at vide, hvordan og til hvem du skal klage. Hvis foreningen når frem til, at du har ret i din klage, har foreningen følgende sanktionsmuligheder:

• Give behandleren en irettesættelse
• Fratage behandleren sit medlemskab af foreningen
• Fratage behandleren retten til at kalde sig Registreret Alternativ Behandler

Det er ikke muligt at klage til Styrelsen for Patientsikkerhed eller en anden myndighed over de afgørelser, som foreningens klageorgan har truffet. Hvis du er utilfreds med en forenings administration af klageordningen, kan du anmelde foreningen til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det vil dog ikke få indflydelse på din egen konkrete klage over en behandler.

Er du ikke tilfreds med klageorganets afgørelse, kan du overveje at anlægge et civilt søgsmål ved domstolene, men det vil ofte være dyrt og tidskrævende.

Er der tale om overtrædelse af autorisationslovens bestemmelse om kvaksalveri, kan du kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed, som vil vurdere, om sagen skal sendes videre til politiet.

Ikke registreret alternativ behandler

Hvis den alternative behandler ikke er RAB-registreret, behøver hun i princippet ikke leve op til Styrelsen for Patientsikkerheds krav til en alternativ behandler. Det betyder, at dine muligheder for at klage over en behandling er meget begrænsede. Er du utilfreds med behandlingen må du klage direkte til den alternative behandler.

Kontakt behandleren og lav en skriftlig klage

Vil du klage over en behandling hos en ikke registeret alternativ behandler, kan du kontakte behandleren og prøve at få en aftale i stand, f.eks. om en ny behandling eller tilbagebetaling af penge.

Hvis du og den alternative behandler ikke er enige, kan du sende en skriftlig klage. Hvis du ikke får noget ud at din skriftlige klage, kan du kontakte en advokat og evt. anlægge en civil sag ved domstolene. Det vil dog ofte være både dyrt og tidskrævende at føre en retssag, og for mange vil dette ikke være den rette løsning. Hvis du ønsker at anlægge en sag, bør du undersøge, om du har en retshjælpsforsikring, der kan dække nogle af dine udgifter.

Læs mere om alternativ behandling og kræft

Få viden om en række alternative behandlingsformer, naturlægemidler og kosttilskud i relation til kræft. Du finder også en guide til, hvad der kan være godt at overveje, inden du vælger alternativ behandling:

Alternativ behandling

Læs alt om dine rettigheder, når du er i behandling for kræft:

Rettigheder under behandlingen