Gå til sygdomsliste

Aktiviteter og andre tilbud

På denne side finder du aktiviteter og andre tilbud, som kræftrådgivningen i Odense tilbyder

Caféklubben Odense
Caféklubbens formål er at skabe positive oplevelser og hyggeligt samvær. I  Caféklubben mødes vi til uforpligtende samvær med interessante foredrag og du møder ligestillede, som kan blive dine gode venner. Caféklubben er for kræftramte, pårørende og efterladte.  Arrangementet er den sidste tirsdag i måneden. Du tilmelder dig til arrangementet i kalenderen på vores hjemmeside.

Samtaletilbud til kvinder med brystkræft
Der er mulighed for at få en personlig samtale med en frivillig mentor, som selv har været igennem et sygdomsforløb med brystkræft. Det kan være af værdi at møde andre, som er i en lignende situation og få lejlighed til at gå i dialog om de mange spørgsmål, som kan melde sig, når man får en diagnose med brystkræft.
Kontakt Kræftrådgivningen i Odense på tlf. 70 20 26 87 eller send en mail til odense@cancer.dk 

Kursus

Kursus: Styrk din mentale robusthed
At få kræft er en stor belastning, også mentalt.
Både under og efter sygdomsforløbet er det almindeligt at opleve angst, svære tanker og manglende overskud. Med afsæt i nyere psykologisk forskning i mental robusthed (resilliens) tilbyder Kræftens Bekæmpelse derfor kurset: ”Styrk din mentale robusthed” til kræftpatienter.

Mental robusthed dækker over det at kunne klare sig på trods af svære belastninger i livet. På kurset arbejder du med egne styrker og værdier, dit netværk og din indflydelse på eget liv.
Målet er, at du undervejs og efter endt kursus oplever større styrke, mental robusthed og flere handlemuligheder i livet med kræft. Kurset er en blanding af oplæg, øvelser og
erfaringsudveksling med andre kursister. Derudover lægges op til, at du arbejder med øvelserne mellem de enkelte kursusgange.
Kurset henvender sig til mennesker, som har eller har haft kræft. Kunne kurset være noget for dig?
Så henvend dig i åben rådgivning inden for vores åbningstid, som er mandag-torsdag kl. 10-16 og fredag kl. 10-13.

Motionstilbud

Gåture i Odense
Har du været eller er du i behandling for en kræftsygdom og har du brug for at komme i gang igen? Hvis du har lyst til at følges med nogen, så kom og vær med på Gåture i Odense. Gåturene tilrettelægges, så alle kan deltage.

Alle er velkomne - ingen tilmelding - mød blot op.

Vi mødes hver mandag kl. 11.00 ved Skovsøen.
Turledere er frivillige.

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter