Gå til sygdomsliste

Grupper og netværk for kræftpatienter

På denne side finder du grupper og netværk for kræftpatienter hos kræftrådgivningen i Aabenraa

Grupper

Kræft midt i livet 
Er du ca. 35+ år og ramt af kræft eller tidligere kræftramt? Savner du at være en del af et fællesskab med fokus på hyggeligt samvær, gode oplevelser - og hvor du har mulighed for at dele tanker om stort og småt med andre i en lignede situation?

Gruppetilbuddet ”Kræft midt i livet” er for dig, der står midt i livet med en kræftdiagnose i bagagen. Vi i gruppen mødes ca. én gang om måneden til hyggeligt samvær og nye oplevelser. Gruppedeltagerne har selv indflydelse på de aktiviteter, der indgår i programmet.

Kontakt rådgivningen for tilmelding eller yderligere oplysninger, tlf.: 70 20 26 72 eller e-mail aabenraa@cancer.dk 

Gruppetilbud for alle med uhelbredelig kræftsygdom.

Her er mulighed for at dele de tanker og følelser, der knytter sig til livet med alvorlig sygdom.

Vi vil få vendt det, som fylder for dig, og hvad hver enkelt er optaget af.

I fællesskab vil vi finde frem til ressourcer og inspiration til, hvordan livet kan leves bedst muligt på trods af dette særlige livsvilkår. Gruppen mødes hver 2. uge. 

Kontakt rådgivningen for tilmelding eller yderligere oplysninger, tlf.: 70 20 26 72 eller e-mail aabenraa@cancer.dk 

Mandeklubben Aabenraa
Klubben er for mænd, der har eller har haft kræft og som gerne vil møde andre i samme situation. Det primære fokus er samvær, f.eks. fælles udflugter, virksomhedsbesøg, foredrag, erfaringsudveksling.
Kontakt rådgivningen for tilmelding eller yderligere oplysninger, tlf.: 70 20 26 72 eller e-mail aabenraa@cancer.dk 

Netværk

PROPA
Netværksgruppen er for mænd, der har eller har haft prostatakræft. Vi er parate til at støtte og hjælpe hinanden i spørgsmål om livet med prostatakræft og behandling. Vi mødes hver måned - skiftevis i Aabenraa og Sønderborg - til gode snakke. Kontakt rådgivningen for yderligere oplysninger, tlf.: 70 20 26 72 eller e-mail aabenraa@cancer.dk 

Myelomatosenetværk

Patienter og pårørende mødes i et mindre og trygt forum og udveksler erfaringer, tanker og følelser omkring det liv, de har fået med en kræftdiagnose. 
I netværkene mødes man under ganske uformelle former. Der er ingen fast dagsorden til møderne, men tovholderne planlægger mødernes indhold - det eks. være et foredrag med en foredragsholder.

Du kan få yderligere information hos kontaktpersonerne:

  • Lena Remmer Lund tlf.: 61 33 84 11
  • John Lauritzen tlf.: 20 84 64 11 
 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter