Gå til sygdomsliste

Grupper og netværk for efterladte

Har du mistet en nærtstående til kræft, er du velkommen i vores gruppe for efterladte

Sorggruppe for dig, der har mistet en ægtefælle/partner

At miste
At miste og være i sorg vil ofte føles som en ubærlig byrde uden positive udsigter. Det er ikke ualmindeligt, at livet går i stå, man isolerer sig, verden mister mening og man opsluges af følelser. Samtidig føles det ofte som om, at omverdenen trods gode intentioner ikke kan byde ind i forhold til at løfte den byrde, man står med.

Sorg er en proces, der tager tid, men det er ikke det samme, som at den proces ikke kan lindres og gøres nemmere. Det er vores erfaring, at man i mødet med andre i samme situation kan finde en smule af den mening og det håb, man føler man mangler.

Gruppen er en måde at finde et hjem til alle de følelser og tanker, man måske har svært ved at kapere eller finde plads til. Samtidig er det meget normalt, at man finder en samhørighed og refleksion, der i sig selv kan være lindrende.

Formålet med disse mødegange er at tilbyde et sted, hvor man blive mødt af medmenneskeligt nærvær, få erfaring og reflektere over situationen.

Sorggruppe
Gruppen er en lukket gruppe, der mødes otte gange, hvoraf de første fire gange er sammen med to rådgivere. De første fire gange vil bestå af et kort oplæg fra en rådgiver samt efterfølgende refleksion og samtale. De sidste fire gange vil gruppen fortsætte  i lokalerne i Herlev, men uden rådgivere tilknyttet gruppen.

Tilbuddet er for alle voksne, som har mistet en ægtefælle/partner til kræft.

Vi anbefaler at vente med at starte til nogle måneder efter, at du har mistet. Gerne minimum 3 måneder.

Tidspunkt
Hver 2. uge, primært torsdage kl. 15.00 -17.00.

D. 25/4, 8/5 (obs! onsdag), 23/5, 6/6, 20/6, 27/6 (obs! lige uge).

Tilmelding: Tilmelding nødvendig her via vores kalender. Tilmeldingsfrist d. 23/4.

Vi henviser også til www.sorgvejviseren.dk hvor du kan finde eventuelle sorgtilbud i dit nærområde.

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter