Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis det efter omfattende undersøgelser ikke er muligt at bestemme, hvor kræftcellerne er opstået, får man diagnosen ukendt primær tumor. Lægen vil dog ofte have en ide om, hvor i kroppen sygdommen er opstået.
Hos 3-5 pct. kan lægerne trods omfattende undersøgelser ikke fastslå, hvor kræften oprindelig er opstået. Er det tilfældet får man diagnosen ’ukendt primær tumor’.
Selv om man har fået diagnosen ukendt primær tumor, vil undersøgelserne som regel give lægen en ide om, hvor kræften højst sandsynligt er opstået.
I nogle situationer vil lægen afprøve en behandling for at se, hvad kræften reagerer på, og i hvor udtalt grad. Dette kan også hjælpe med at afsløre, hvilken type kræft det drejer sig om.
Ukendt primær tumor kan inddeles i følgende overordnede grupper efter vævstype:
Nogle sygdomme findes kun hos det ene køn, f.eks. underlivskræft, testikelkræft og prostatakræft.
Metastaser fra ukendt primær tumor påvises ofte i lever, lunge eller lymfeknuder enten på halsen, i armhulerne eller i lysken. De kan også findes i knoglerne eller bughulen.
Kræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. En kræftsygdoms stadie siger noget om, hvor meget den har spredt sig.
Stadieinddeling bygger normalt på tre hovedinformationer:
Hver type kræft har sit eget specielle system til stadieinddeling. For de fleste typer kræft er der fire stadier, hvor stadie 1 er tidlig kræft og stadie 4 er fremskreden kræft.
Ved kræft med ukendt primær tumor ved lægen ikke, hvor i kroppen kræften er opstået. Denne type kræft vil altid være stadie 4.
Kræft med ukendt primær tumor kan som regel ikke helbredes, men der er flere muligheder for behandling.
Behandlingen kan bremse sygdommen i en periode og virke livsforlængende, ligesom den kan give en bedre livskvalitet og forhindre alvorlige komplikationer.
Der forskes i forskellige metoder til at stille en hurtigere og sikrere diagnose hos patienter, der ellers ville have fået diagnosen ukendt primær tumor.
Derudover er forskere flere steder i gang med at etablere et tumorbibliotek med genprofiler fra kendte kræftformer.
De fleste almindelige kræftformer har nemlig et genetisk fingeraftryk (en genprofil), der er unik for den enkelte kræftform. Metastaser har ofte samme genprofil som den primær tumor, de stammer fra.
Formålet med et tumorbibliotek er at sammenligne genprofiler fra patienter med ukendt primær tumor med genprofiler i tumorbiblioteket for på denne måde at finde ud af, hvor kræften stammer fra.
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringsselskab, faglige organisation eller bank:
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om, at noget alvorligt kunne være galt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her:
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning. Læs mere:
Sidst ændret:13.02.2020
Professor, overlæge dr.med. Gedske Daugaard (onkolog)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17