Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelser for knoglemetastaser

Undersøgelser for metastaser i knoglerne foregår ved hjælp af blodprøver, røntgenundersøgelse, CT-scanning, MR-scanning eller knogleskintigrafi eller ved at få taget en vævsprøve (biopsi) af knoglen.

Der findes forskellige undersøgelser, der kan vise, om kræften har spredt sig til knoglerne.

Blodprøver

Man får taget blodprøver, for at lægen kan undersøge, om der er noget unormalt i blodet – f.eks. forhøjet kalkindhold, blodmangel eller nedsat antal blodplader. Blodet undersøges også for at udelukke andre sygdomme. Læs mere om blodprøver:

Blodprøver

Røntgenundersøgelse

Normalt tager lægen røntgenbilleder af de knogler, hvor der er mistanke om, at der kan være metastaser. Man vil som regel kunne se en knoglemetastase på et almindeligt røntgenbillede.

Ofte tager lægen også et billede af lungerne for at se, om kræften har spredt sig dertil. Læs mere om røntgenundersøgelser generelt:

Røntgenundersøgelse

CT-scanning

Ved en CT-scanning er det muligt at få foretaget en mere detaljeret undersøgelse. Lægen kan som regel se små metastaser, der ved en almindelig røntgenundersøgelse ikke kan ses tydeligt. Læs mere om CT-scanninger generelt:

CT-scanning

MR-scanning

MR-scanning er den mest effektive (følsomme) metode til at give et præcist billede af knoglemetastaser.

En MR-scanning viser metastasernes størrelse og placering. Disse oplysninger kan være vigtige, hvis lægen skal tage en vævsprøve af en metastase.

MR-scanning er også en vigtig undersøgelsesmetode ved behandling af tryk på nerverne i rygmarven (medullært tværsnitssyndrom). Læs mere om MR-scanning generelt:

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Knogleskintigrafi

Knogleskintigrafi er en undersøgelsesmetode, hvor man får en indsprøjtning med et radioaktivt stof (en isotop).

Det radioaktive stof binder sig til de steder, hvor der er størst aktivitet i knoglerne. På den måde kan lægen se de steder i knoglen, hvor der sker ændringer.

Efter indsprøjtningen kan lægen med et særligt kamera se de steder i knoglen, hvor ændringerne sker.

En lang række tilstande vil kunne ændre knoglen – f.eks. slidgigt, følger efter stød, brud og lignende. Lægen kan derfor blive nødt til at undersøge årsagen til ændringerne nærmere (f.eks. ved almindelig røntgenundersøgelse eller CT-scanning), før man ved, om der er tale om knoglemetastaser. Læs mere:

Skintigrafi

Vævsprøve (biopsi)

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få taget en vævsprøve (biopsi) af det syge område i knoglen. Billeder fra CT- og MR-scanning er en stor hjælp, når lægen skal tage en vævsprøve. Vævsprøven bliver ofte taget ved en lille operation, hvor man er i fuld bedøvelse.

I andre tilfælde er det tilstrækkeligt med en såkaldt nålebiopsi. Man er lokalbedøvet, mens lægen tager en lille prøve af vævet med en nål. Man behøver ikke at være indlagt for at få taget en nålebiopsi.

Vævsprøven bliver sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop for at se, om den indeholder kræftceller. Det tager 1 til 2 uger, før man får svar, da prøven først skal bearbejdes på forskellige måder. Læs mere:

Vævsprøve – biopsi