Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Celleforandringer i de ydre kvindelige kønsorganer (vulva) er tegn på, at der er sket ændringer i de yderste cellelag i vulvas slimhinde. Der findes forskellige grader af celleforandringer. Celleforandringer skyldes ofte en HPV-infektion.
De ydre kvindelige kønsorganer består af området omkring skedeindgangen, de små og store kønslæber, klitoris og mellemkødet.
Celleforandringer i vulva kaldes også vulvær intraepithelial neoplasi (VIN).
Celleforandringer i vulva er ikke kræft. Celleforandringerne kan være forstadier til kræft, men forstadier er heller ikke kræft.
Ordet celleforandringer bruges både om atypiske celler og om forstadier til vulvacancer. At celler er atypiske vil sige, at de ser unormale ud, når de undersøges i et mikroskop. Ofte kan man ikke se, hvad celleforandringerne skyldes. De kan skyldes betændelse, som går væk af sig selv igen, men de kan også være forstadier til vulvacancer.
Celleforandringerne forekommer overvejende hos ældre kvinder, men der er set stigning i forekomst af VIN hos yngre kvinder inden for de seneste år.
I mange tilfælde vil celleforandringerne forsvinde af sig selv uden behandling. Men man kan ikke se, hvilke tilfælde der vil forsvinde, og hvilke der på længere sigt vil udvikle sig til vulvacancer.
Derfor bliver kvinder med lette celleforandringer kontrolleret, mens kvinder med sværere celleforandringer bliver tilbudt behandling.
Man ved ikke præcis, hvor lang tid der går, før ubehandlede forstadier udvikler sig til kræft. Oftest er der tale om en periode på flere år, men det kan variere fra kvinde til kvinde.
Navn | Årsag | Karakteristik | Hyppighed |
LSIL (low-grade squamous intraepithelial lesion) | Skyldes HPV infektion |
Ses især hos unge. |
Udgør 90% af alle tilfælde af VIN |
HSIL (high-grade squamous intraepithelial lesion) | Skyldes HPV infektion | Ses især hos unge. Sidder ofte flere steder i vulva |
|
dVIN (differentieret vulvær intraepithelial neoplasi) | Ses ofte ved hudsygdommen lichen sclerosus | Rammer oftest ældre kvinder. Sidder ofte kun et sted, har højere risiko for at komme igen og for at udvikle sig til vulvacancer |
Udgør 5-10 pct. af alle tilfælde af VIN |
Forstadier til kræft i de ydre kønsorganer skyldes oftest infektion med human papillomavirus (HPV). De HPV-infektioner, der kan føre til celleforandringer giver ingen symptomer hos hverken mænd eller kvinder.
Specielt hos yngre kvinder er der en sammenhæng med HPV-infektion. HPV er en kendt årsag til kræft i livmoderhalsen.
Infektion med HPV er meget almindelig og cirka 80 pct. af alle seksuelt aktive kvinder vil få infektionen på et eller andet tidspunkt i deres liv. Infektionen er hyppigst hos unge kvinder mellem 20 og 30 år. I de fleste tilfælde forsvinder infektionen af sig selv ligesom ved en almindelig forkølelse.
Det tager ofte mange år, fra man bliver smittet med HPV, til man evt. udvikler forstadier.
Man kan godt blive smittet med HPV uden at have haft samleje, fordi virus også kan sidde på huden omkring kønsorganerne. Kondom beskytter desværre ikke tilstrækkeligt mod HPV-smitte.
Hos en mindre gruppe kvinder kan HPV-infektionen blive kronisk, hvilket kan føre til forstadier og kræft i livmoderhalsen, skeden og de ydre kønsorganer.
Kronisk HPV-infektion kan også føre til kræft i endetarmsåbningen, penis og kræft i munden, mandlerne og svælget.
Ryger du? Og har du besluttet dig for at stoppe? Så er der hjælp at hente:
Kroppens immunforsvar bekæmper mange HPV-infektioner, men der er nogle af typerne, som immunforsvaret har vanskeligere ved at bekæmpe.
Forskere ved, at rygning indvirker negativt på kroppens evne til at bekæmpe en HPV-infektion. Det betyder, at rygning øger risikoen for, at en HPV-infektion bliver kronisk og dermed kan udvikle sig til kræft i de ydre kønsorganer.
Der er en øget forekomst af forstadier til kræft i de ydre kønsorganer hos kvinder, som tidligere har haft livmoderhalskræft, forstadier til livmoderhalskræft, tidligere tilfælde af VIN eller kønsvorter. Det skyldes den fælles relation til HPV-infektion.
HPV-vaccination er indført i det danske børnevaccinationsprogram primært med det formål at forebygge celleforandringer og kræft i livmoderhalsen. Forskere forventer dog, at indførelsen af HPV-vaccination også vil føre til en nedgang i antallet af nye tilfælde af celleforandringer og kræftsygdom i de ydre kvindelige kønsorganer.
Med HPV-vaccinen kan piger og kvinder blive vaccineret mod livmoderhalskræft. Det er bedst at blive vaccineret før det første samleje - dvs. inden man risikerer at blive smittet med HPV. Men langt de fleste seksuelt aktive unge vil også have gavn af vaccinen.
HPV-vaccination tilbydes alle 12-årige børn som en del af børnevaccinationsprogrammet. De kan blive vaccineret gratis hos deres praktiserende læge.
Selvom du er vaccineret, er det stadig vigtigt at deltage i de regelmæssige tjek for celleforandringer, da vaccination ikke beskytter mod alle de typer HPV, der kan give celleforandringer og livmoderhalskræft. Læs mere:
Kvinder, som lider af hudsygdommen Lichen Sclerosus, har en forøget risiko for at udvikle forstadier til kræft i de ydre kvindelige kønsorganer. Immunsuprimerende behandling er også en risikofaktor.