- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og vid ..
- Kræftformer
- Forstadier til ..
- Forstadier til blærek ..
- Undersøgelser og diagnose p ..
Facebook
Twitter
LinkedIn- Kræftsygdomme
- Metastaser (spredning)
- Forstadier til kræft
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser og diagnose på forstadier til kræft i blæren
For at vurdere om der er forstadier til kræft i blæren, får man foretaget en kikkertundersøgelse, hvor lægen tager vævsprøver fra blæreslimhinden. Du får også lavet en CT-scanning af urinvejene fra nyrerne til blæren.
Kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren foregår i lokalbedøvelse
Ved en kikkertundersøgelse undersøger lægen blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop), som er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren.
Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter. Det kan være en smule ubehageligt, men det giver normalt ikke smerter. Man bruger lokalbedøvende gelé til undersøgelsen.
Vævsprøven foregår oftest i fuld bedøvelse
Hvis polyppen er ganske lille, eller slimhinden kun ser lidt unormal ud, kan man få taget en vævsprøve (biopsi) ved kikkertundersøgelsen i ambulatoriet.
Hvis kikkertundersøgelsen viser, at man har en knude i blæren, får man en ny tid til kikkertoperation enten ambulant eller under en kort indlæggelse.
På hospitalet får man så i fuld bedøvelse udført en kikkertundersøgelse, hvor lægen enten fjerner knuden (kaldet TURB) eller tager en vævsprøve fra knuden.
Det fjernede væv bliver sendt til undersøgelse. I mikroskopet kan lægen (patologen) vurdere, om cellerne er normale, eller om der er celleforandringer.
CT-scanning
I forbindelse med kikkertundersøgelsen (cystoskopi) af blæren laver lægen også en CT-scanning af blæren, nyrerne og urinlederne (CT-urografi).
CT-scanningen kan nogle gange afsløre, om der er sygdom til stede, og hvor udbredt den i så fald er. Lægen kan desuden bruge billederne efter behandlingen til at kontrollere, om sygdommen udvikler sig. Læs mere:
Diagnosen forstadier i blæren
Man får først stillet diagnosen forstadier til kræft i blæren, hvis vævsprøven viser, at der er forstadier til stede.
Alle undersøgelser er vigtige for, at lægen kan vælge den rigtige behandling
Når der er kommet svar fra mikroskopien af vævsprøven (patologisvaret) og de øvrige undersøgelsesresultater, ved man, hvor udbredt sygdommen er. Det vil sige, hvilket stadium sygdommen er på. Ud fra det samlede billede bestemmer lægerne, hvilken behandling man skal have.
Læs mere om forstadier til kræft:
Sidst ændret:21.08.2020
Overlæge, dr. med. Lisa Sengeløv (onkolog) og professor, overlæge, dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urinvejskirurg)