Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Man kan få fjernet polypper i blæren ved en kikkertoperation gennem urinrøret, hvor man er i fuld bedøvelse. I nogle tilfælde bliver man også behandlet med blæreskylning efterfølgende for at nedsætte risikoen for, at polypper eller celleforandringerne vender tilbage.
I en del tilfælde vil kikkertoperationen være tilstrækkelig behandling af knuder i blæren. Ved kikkeroperationen kan lægen tage vævsprøver (biopsier) af de knuder, han kan se. I de fleste tilfælde kan han fjerne hele knuden.
Man er som regel indlagt 1-2 dage bagefter.
I nogle tilfælde skal man have gentaget kikkertoperationen efter 1-3 uger for at sikre, at alle polypper i blæren er fjernet.
Ved kikkeroperationen kan lægen tage vævsprøver (biopsier) af de knuder, han kan se. I de fleste tilfælde kan han fjerne hele knuden.
Ved kikkertundersøgelsen vælger lægen i nogle tilfælde at anvende fluorescens til at finde forstadier til kræft eller kræftceller i blæren.
Inden undersøgelsen får man 50 ml fluorescerende væske lagt op i blæren gennem et kateter. En time senere har eventuelle kræftceller optaget fluorescensen, og væsken tømmes ud igen ved, at man tisser.
Når lægen lyser med blåt lys inde i blæren gennem kikkerten, vil kræftceller og forstadier til kræft vise sig som røde lysende områder på blærens slimhinde.
Med denne metode kan lægen mere sikkert finde forstadier og små kræftknuder ved en operation. Man kan opnår samme effekt ved at benytte en speciel lyskilde kaldet ”narrow band imaging”.
Ved godartede polypper og celleforandringer - eller hvis lægen vurderer, at der er en tydelig risiko for, at celleforandringerne kommer igen - vil man som regel blive tilbudt blæreskylning i løbet af det første døgn efter operationen.
Ved blæreskylning skylles blæren med Calmette-vaccine (BCG-vaccine, som bruges ved tuberkulose) eller stoffet Mitomycin C, som nedsætter tendensen til at danne polypper.
Blæreskylning bruges først og fremmest til at behandle svære celleforandringer, såkaldt carcinoma in situ, men anvendes også, hvis der er så mange polypper, at de er vanskelige at fjerne ved en kikkertoperation.
Man kan også blive behandlet med skylning, hvis polypperne kommer igen, efter at de er fjernet.
Behandlingen mindsker risikoen for tilbagefald med omkring 50 pct.
Polyppen eller polypperne indeholder celler af høj malignitetsgrad (svære/store forandringer), og der ikke er behov for anden behandling
Der er mange polypper i blæren
Polypperne kommer hyppigt igen
Polypperne er store
Der er fundet helt overfladisk blærekræft, hvor lægen vurderer, at det stadige er sikkert at beholde blæren.
Man får som regel én blæreskylning med BCG-vaccine om ugen i 6 uger. Skylningerne foregår ambulant. Nogle patienter fortsætter med vedligeholdelsesskylninger med måneders mellemrum i op til flere år.
Man får lagt et blødt plastikrør (kateter) gennem urinrøret op i blæren. BCG-vaccinen sprøjtes derefter gennem røret direkte ind i blæren. Væsken skal blive i blæren i 1-2 timer, hvorefter det tømmes ud ved, at man tisser.
Hvis den første skylning med BCG ikke har en positiv effekt, kan lægen prøve at gentage behandlingen. Hvis behandlingen stadig ikke virker, vil man i nogle tilfælde få tilbudt en operation, hvor man får fjernet blæren.
Bivirkningerne ved skyllebehandling med BCG kan ligne symptomer på blærebetændelse:
Der er en tendens til, at bivirkningerne tiltager, jo flere skylninger man har fået. I svære tilfælde kan man forebygge nogle af bivirkningerne med medicin.
I meget sjældne tilfælde kan man få symptomer på tuberkulose i forbindelse med skylning med BCG-vaccine. Hvis det er tilfældet, er det nødvendigt, at man bliver behandlet for tuberkulose.
Mitomycin C er en slags kemoterapi, der også kan bruges til at skylle blæren med. Denne cellegift bruges, hvis der er mange polypper med lette celleforandringer (low grade), eller de kommer hurtigt igen.
Man skyller blæren at lægge et blødt plastikrør (kateter) gennem urinrøret op i blæren. Skyllevæsken sprøjtes gennem røret direkte op i blæren. Væsken skal blive i blæren i 1-2 timer, hvorefter den tømmes ud ved, at man tisser.
Behandlingen foregår ambulant, det vil sige, at man ikke bliver indlagt.
Da cellegiften kun kommer ind i blæren og ikke ind i blodbanen, er der ikke de samme bivirkninger, som når man får kemoterapi i blodbanen. Nogle oplever at få symptomer som minder om blærebetændelse. Det går som regel over i løbet af et par dage. Du kan læse mere om medicinen og dens bivirkninger her:
Hvis man har fået fjernet en polyp eller er blevet behandlet for celleforandringer, vil man som regel få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren med mellem 4 måneders mellemrum og senere med 1 års mellemrum, afhængigt af om sygdommen kommer tilbage.
Man bliver kontrolleret for celleforandringer og polypper, fordi ca. to ud af fire patienter udvikler nye polypper eller celleforandringer inden for 5 år.
Hvis man finder nye ændringer ved en af disse kontroller, vil man blive behandlet for at forhindre, at forstadierne udvikler sig til kræft.
Sidst ændret:24.08.2020
Overlæge, dr. med. Lisa Sengeløv (onkolog) og professor, overlæge, dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen (urinvejskirurg)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17