Gå til sygdomsliste

Hvis barnet bliver ked af det

Børn reagerer ofte med at blive bange og kede af det, når mor eller far har fået kræft. Du eller andre voksne kan hjælpe barnet.

Mange forældre oplever, at deres børn reagerer med at blive kede af det og græde, når mor eller far har kræft. Det kan f.eks. være, når barnet tænker på sygdommen eller bliver bange for, hvad der skal ske med dig.

Det er en naturlig og tydelig følelsesmæssig reaktion, som er til at få øje på som forælder.

Pige spiller brætspil med sin mor

Du kan hjælpe dit barn med idéer til, hvad hun kan gøre, når hun er ked af det.

Barnet har brug for at blive trøstet og lyttet til

Når du skal trøste dit barn, kan det være en god idé med kropskontakt. Tag f.eks. barnet i hånden eller op på skødet og hold om det. Den fysiske kontakt kan være en god trøst i sig selv og skabe nærvær og tryghed.

Du kan hjælpe barnet ved at lytte til, hvad der gør barnet ked af det. Du kan f.eks. spørge:

- Er der noget særligt, du tænker på, når du bliver ked af det?

Det kan støtte barnet, at du fortæller, at du godt kan forstå, at han eller hun bliver ked af det, og at det er helt okay at have det sådan.

Snak også gerne med barnet om sygdommen, så du sikrer dig, at barnet ikke tror noget forkert.

Læs mere om at fortælle dine børn om kræftsygdommen og de spørgsmål, børn kan have:

Fortæl børnene du er syg

Ideer til at håndtere at være ked af det

Du kan hjælpe barnet med at håndtere at være ked af det. Sammen kan I få idéer til, hvad barnet kan gøre, når han eller hun bliver ked af det. Du kan f.eks. spørge:

- Har du nogen idéer til, hvad du kan gøre, når du bliver ked af det?

Hvis barnet ikke kan komme på noget, kan du hjælpe til:

- Måske det kunne være en idé, at du kommer til mig og siger, at det er tid til en krammer?

- Hvis det er i skolen, kan du måske fortælle det til læreren?

- Er der en af dine venner, eller er der en anden voksen, som du har lyst til at fortælle det til? En, som du synes er god at være sammen med?

- Eller hvis du ikke har lyst til at tale om det, kan du prøve at tænke på noget rart? Hvad kunne det rare være?

Vrede er også en typisk reaktion

Vrede er en anden almindelig følelse hos børn, når far eller mor får kræft. Du kan hjælpe barnet med at håndtere vreden:

Hvis barnet reagerer med vrede eller trods


Læs alt følelser hos børn, når mor eller far har kræft:

Følelser hos børn


 
Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.