Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Behandling af kræft i galdeblære og galdegange

Behandling af kræft i galdeblære og galdegangene kan være operation eller kemoterapi - eller en kombination af begge dele. Valget af behandling afhænger af kræftknudens størrelse og placering, om kræften har spredt sig og af din almene helbredstilstand.

Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.

Her kan du læse et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling ved kræft i galdeblære og galdegange:

I de seneste år er der kommet bedre behandlinger til patienter med kræft i galdeblære eller galdegange. Standardkemoterapi er en kombination af de to stoffer cisplatin og gemcitabin. Denne kombination har vist sig mest effektiv og med begrænsede bivirkninger. Ved denne behandling er der god mulighed for at slå sygdommen ned og derved opnå forlænget levetid med god livskvalitet.

Der forskes desuden meget inden for immunterapi (stimulering af ens eget immunforsvar til at genkende kræftcellerne og derved fjerne dem). Det er håbet, at immunterapi også kan komme til at gavne patienter med kræft i galdeblære eller galdevejene.
Overlæge, ph.d. Finn Ole Larsen, Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital

Operation

Hos cirka en tredjedel af alle patienter med kræft i galdegang eller galdeblære er det muligt at få fjernet kræften ved en operation. Nogle patienter får kemoterapi inden operationen. Læs mere:

Operation af kræft i galdeblære og galdegange

Kemoterapi ved kræft i galdeblære og galdegange

Hvis operation ikke er muligt, f.eks. hvis sygdommen har bredt sig, kan kemoterapi være en mulighed. Kemoterapi kan få kræften til at blive mindre eller holde sygdommen i ro. Hos enkelte patienter kan kræften blive så lille, at det er muligt at blive opereret efterfølgende. Læs mere:

Behandling af kræft i galdeblære og galdegange med kemoterapi

Lindrende behandling

Ved kræft i galdeblære og galdegange viser det sig desværre ofte, at al kræften ikke kan fjernes ved operation, eller at sygdommen har spredt sig. Der er flere forskellige muligheder for lindrende behandling, som kan mindske de gener, sygdommen medfører. Læs mere:

Lindrende behandling af kræft i galdeblære og galdegange

Forsøgsbehandling

Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:

Forsøgsbehandling for galdeblære- og galdegangskræft

Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient

Behandlingssteder

Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for kræft i galdeblære og galdegangene i Danmark:

Behandlingssteder for galdeblære- og galdegangskræft

Læs også:

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:

Ny kræftmedicin

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling

Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og symptomer på depression. Fysisk aktivitet kan til gengæld forbedre din livskvalitet.

Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Læs alt om kræft i galdeblære- og galdegange

Galdeblære- og galdegangskræft - forsiden

Sidst ændret:21.07.2022

Tekst:

Digital redaktør Marianne Aglund og læge Elisabeth Kjems

Foto:

Tomas Bertelsen

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen, Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) og overlæge, ph.d. Finn Ole Larsen, Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top