Gå til sygdomsliste

Hvad er galdeblærekræft og galdegangskræft?

Kræft kan opstå i både galdeblæren og galdegangene. Den præcise årsag er ofte ukendt, men forskellige sygdomme kan øge risikoen. Symptomer kan bl.a. være gulsot (hvor hud og slimhinder bliver gule), pludselige smerter opadtil i maven og kvalme. Behandlingen vil ofte være operation og/eller kemoterapi.

Her får du et kort overblik over kræft i galdeblæren og galdegangene med links til mere viden:

Illustration af galdeblære- og galdegang

Galdeblære- og galdegangskræft er en sjælden kræftsygdom, og det er som regel personer over 55 år, der får diagnosen.

Årsager til kræft i galdeblæren og galdegangene

Årsagen til sygdommen er ukendt, men den forekommer lidt hyppigere hos patienter med sygdomme, der påvirker galdevejene og galdeafløbet (f.eks. galdesten og kronisk betændelse i galdevejene).

Overvægt øger sandsynligvis risikoen, mens nogle kemikalier og radioaktive stoffer er under mistanke for at øge risikoen. Læs mere om mulige årsager:

Årsager til kræft i galdeblæren

Symptomer på kræft i galdeblæren og galdegangene

Gulsot er et hyppigt symptom ved kræft i galdeblære og galdegange. Andre hyppige symptomer er smerter i maven under højre ribbenskant, kvalme, nedsat appetit og vægttab. Læs mere:

Symptomer på kræft i galdeblæren og galdegangene

Undersøgelser og diagnose ved kræft i galdeblæren og galdegangene

Ved mistanke om kræft i galdeblæren og galdegange får man foretaget en række scanninger (ultralydsscanning, CT- og MR-scanning).

I nogle tilfælde bliver man også undersøgt med en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse af galdevejene.

I forbindelse med scanningerne tages en vævsprøve, som i de fleste situationer er nødvendig for at stille diagnosen. I nogle tilfælde hvor lægen ud fra billederne kan se, at operation er nødvendig, kan lægen dog vælge at operere uden først at have taget en vævsprøve. Læs mere:

Undersøgelser ved kræft i galdeblæren og galdegangene

Diagnose af kræft i galdeblæren og galdegangene

Behandling af kræft i galdeblære og galdegangene

Kræft i galdeblære og galdegangene behandles ved at fjerne kræftknuden ved operation. Operationens omfang afhænger af stadieinddelingen, og hvor kræftknuden sidder.

I nogle tilfælde er det ikke muligt at operere. Så kan der lægges en såkaldt stent, der udvider galdevejene, så der ikke opstår gulsot. Kemoterapi kan også være en mulighed:

Behandling af kræft i galdeblære og galdegange

Screenshot fra video om galdegangskræft

Professor Michael Bau Mortensen fortæller om kræft i galdeblære og galdegangene

At leve med sygdommen

Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag, og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde - og find gode råd til kost og motion:

At leve med galdeblære- og galdegangskræft

Opfølgning efter galdevejskræft

Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt at gå til kontrol på hospitalet. Her bliver du undersøgt og taler med en læge om eventuelle symptomer eller gener efter behandlingen:

Opfølgning efter galdeblære- og galdegangskræft

Tilbagefald ved galdevejskræft

Risikoen for, at kræft i galdeblæren eller galdegangene vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. Læs mere:

Tilbagefald ved galdeblære- og galdegangskræft

Statistik for galdevejskræft

Galdeblære- og galdegangskræft opstår hos cirka 205 personer om året i Danmark. Sygdommen rammer oftest ældre personer – og er mest almindeligt hos personer over 55 år. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den:

Statistik om galdeblære- og galdegangskræft

Mere viden om galdevejskræft

Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om galdeblære- og galdegangskræft:

Links om galdeblære- og galdegangskræft


Læs alt om kræft i galdeblære- og galdegange

Galdeblære- og galdegangskræft - forsiden


 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende