Gå til sygdomsliste

Symptomer på kræft i galdeblære og galdegange

Symptomer på kræft i galdeblæren og galdegangene er ofte svære at opdage. Symptomerne kan f.eks. være gulsot, træthed og nedsat appetit.

Symptomer på kræft i galdeblære og galdegangene kan være:

  • Gulsot
  • Træthed
  • Pludselige smerter, der kommer i anfald opadtil i højre side af maven
  • Kvalme
  • Manglende appetit
  • Vægttab
  • Natlige svedeture
Læge undersøger kvinde

Symptomerne behøver ikke være kræft, men det er vigtigt, at du kontakter din læge, så du kan blive undersøgt.

Gulsot kan være symptom på kræft i galdegangene

Hvis kræften blokerer galdegangene, kan galden ikke løbe fra leveren til tolvfingertarmen. I stedet løber galden via blodbanen ud i kroppen. Det betyder, at hud og slimhinder bliver gule på grund af at galdefarvestoffet bilirubin derved ophober sig i kroppen. Man kalder tilstanden gulsot (icterus).

Gulsot kan give hudkløe, og det gør urinen mørkere og afføringen lys.

Gulsot betyder ikke, at man har kræft. Det kan også skyldes andre sygdomme, f.eks. galdesten eller betændelse i galdeblæren. Men man bør blive undersøgt, så kræft kan blive udelukket.


Læs alt om kræft i galdeblære- og galdegange

Galdeblære- og galdegangskræft - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud



Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.