Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ved brystkræft hos mænd behandler man først og fremmest ved at operere. Afhængig af sygdomsstadiet får man ofte strålebehandling eller medicinsk behandling efter operationen - og i nogle tilfælde før.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen. Heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Den primære behandling for brystkræft hos mænd er operation. Kun i ganske få tilfælde lader man være med at operere. F.eks. hvis man ikke ønsker eller ikke tåler en operation. Eller hvis sygdommen er meget fremskreden, når man opdager den.
Hvis man er i højrisikogruppen for tilbagefald, bliver man tilbudt efterbehandling for at gøre risikoen mindre. Efterbehandlingen kan være:
Medicinsk behandling betyder, at medicinen føres med blodet rundt i kroppen, så den kan slå de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført ud i kroppen fra knuden i brystet via blodbanen.
Hvilken medicinsk behandling man bliver tilbudt, afhænger af, hvor udbredt sygdommen er. Derudover afhænger det af, om knuden er følsom over for det kvindelige kønshormon østrogen og/eller har en HER2 receptor, da det betyder, at den dermed er følsom over for målrettet antistofbehandling (trastuzumab/pertuzumab).
Læs mere om højrisikogrupper og lavrisikogrupper for brystkræft hos mænd:
Både sygdommen og behandlingen kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer. Derudover kan bivirkninger fra behandlingen være med til at nedsætte livskvaliteten.
En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet. Ud over mindre træthed oplevede patienterne også øget tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og færre søvnforstyrrelser.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Læs om, hvad du selv kan gøre for at undgå fejl, når du er indlagt:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Gode råd om, hvad du kan gøre ved de bivirkninger, du måske oplever ved behandlingen:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd:
Sidst ændret:16.06.2022
Overlæge, ph.d. Ann Knoop (onkolog) Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og overlæge, ph.d. Marianne Djernes Lautrup (kirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17