Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
For det meste er årsagen til brystkræft hos mænd ukendt. Dog ved man, at svær overvægt, stort alkoholforbrug, indtag af kvindelige kønshormoner og nedsat testikel- eller leverfunktion kan øge risikoen. I nogle tilfælde kan man være arveligt disponeret.
Du kan få kræft, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld.
Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Når en stamcelle deler sig, opstår der ofte fejl. Fejlene kaldes genvarianter, og de opstår helt tilfældigt i stamcellens dna.
Ofte betyder fejlene ikke noget, men efterhånden som vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrollabelt og bliver til en kræftcelle.
Ny forskning tyder på, at disse spontane sygdomsdisponerende genvarianter kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag som f.eks. asbest eller rygning.
Hos både mænd og kvinder spiller hormoner en rolle for udviklingen af brystkræft. Hovedparten af mænd, der får brystkræft, får den type brystkræft, som er hormonfølsom. Kun omkring 5 pct. rammes af den alvorlige form for brystkræft, som ikke er hormonfølsom.
Forskning har vist, at hvis der hos en mand er ubalance mellem mængden af det kvindelige kønshormon (østrogen) – som alle mænd naturligt har en lille mængde af i kroppen – og de mandlige kønshormoner (androgener), så er der en øget risiko for at udvikle brystkræft.
De mandlige kønshormoner har en hæmmende effekt på hormonfølsomme brystkræftceller. Men det er stadig uvist, hvilken betydning mandlige kønshormoner helt præcist har i udviklingen af brystkræft.
Mænd, der er svært overvægtige, har færre af de proteiner i blodet, som binder østrogen. Det er en kendt risikofaktor for udvikling af brystkræft hos mænd, hvis der er en øget mængde aktivt af det kvindelige kønshormon østrogen.
Svært overvægtige mænd får hyppigere gynækomasti. Det er en godartet tilstand, hvor mandebrystet vokser og ofte bliver ømt.
Gynækomasti er mistænkt for at kunne være en risikofaktor for udvikling af brystkræft hos mænd. Gynækomasti skyldes også en ubalance i hormonerne.
BMI står for Body Mass Index. Dit BMI er din vægt / (højde x højde). Vægt måles i kg og højde i meter.
Vejer du 75 kg og er 180 cm høj, ser regnestykket således ud:
75 / (1,8 X 1,8) = BMI 23
Læs mere om overvægt og kræft:
Mænd, som har et stort alkoholforbrug, har - ligesom kvinder med et stort forbrug af alkohol - en øget risiko for at udvikle brystkræft.
Læs mere om alkohol og kræft:
Der er flere faktorer, som kan påvirke balancen i kroppen mellem de mandlige og kvindelige kønshormoner. Blandt andet kan balancen mellem kønshormonerne blive forstyrret og øge risikoen for brystkræft, hvis mænd indtager kvindelige kønshormoner (som lægemiddel eller af selvvalgte årsager).
Læs mere om hormoner og kræft:
Mandlige kønshormoner dannes i testiklerne. Hvis testiklernes funktion er nedsat, kan balancen mellem mængden af mandlige og kvindelige kønshormoner blive forstyrret. Dermed øges risikoen for at udvikle brystkræft. Man kan have nedsat testikelfunktion af forskellige årsager, f.eks. hvis testiklerne ikke naturligt er vandret ned i pungen, eller hvis der er sygdom i testiklerne.
De mandlige kønshormoner cirkulerer i blodet og bliver derefter nedbrudt i leveren med kvindeligt kønshormon som mellemprodukt. Hvis man har nedsat leverfunktion f.eks. på grund af skrumpelever eller anden leversygdom, bliver de mandlige kønshormoner ikke nedbrudt tilstrækkeligt, og det giver en ubalance mellem mængden af mandlige og kvindelige kønshormoner. Dermed øges risikoen for at udvikle brystkræft hos mænd.
Risikoen for at få brystkræft er større, hvis der er flere nære familiemedlemmer – det kan både være kvinder og mænd – der har haft brystkræft. Særligt hvis det drejer sig om brystkræft i begge bryster, eller han/hun fik konstateret sygdommen inden 40-årsalderen.
Risikoen kan også være øget, hvis der er flere i familien, der har kræft i æggestokkene.
Hvis man gerne vil vide, om man selv eller andre i familien har en øget risiko for at få brystkræft, kan man gå til lægen og bede om en henvisning til genetisk rådgivning.
Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:
Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?
Der er mange forskellige årsager til, at kræft opstår. Vores livsstil og det miljø, vi lever i, kan spille ind. Biologiske faktorer – som f.eks. visse hormoner – kan også have en betydning, mens nogle kræftsygdomme kan være arvelige. Oftest er der tale om et samspil mellem flere faktorer.
Sidst ændret:10.06.2022
Overlæge, ph.d. Ann Knoop (onkolog) Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Overlæge, ph.d. Marianne Djernes Lautrup (kirurg).
Postdoc, Louise Hansen, Kost, gener og miljø, Kræftens Bekæmpelse
Professor, overlæge og ph.d. i genetik Anne-Marie Gerdes
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17