- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Brystkræft hos mænd
- Undersøgelser
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser ved brystkræft hos mænd
Du blive undersøgt med mammografi og ultralyd, hvis der er mistanke om, at du har fået brystkræft.
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Først vil lægen vil undersøge brystet grundigt for at mærke knuden og føle efter, om lymfeknuderne i armhulerne er hævede. Derefter vil man som regel få en mammografi og en ultralydsundersøgelse af begge bryster og armhuler.
Mammografi
En mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet.
Ved mammografien presses brystet så fladt som muligt mellem to plader. Der tages to røntgenbilleder af hvert bryst. Selve undersøgelsen tager kun et par minutter. Billederne vurderes af speciallæger, såkaldte radiologer.
Ultralydsundersøgelse
Ud over mammografien vil lægen også lave en ultralydsundersøgelse af brysterne og armhulerne for at vurdere, om der er tale om en væskefyldt cyste eller en solid knude i brystet.
Hvis du skal have taget en vævsprøve (biopsi), bruger lægen også ultralyd for præcis at kunne ramme det væv, der skal tages en prøve fra. Læs mere om, hvordan det foregår:
Hvis lægen sender dig til undersøgelse for kræft
Det kan være chokerende at blive henvist til en kræftundersøgelse. Det er vigtigt, at du husker på, at det ikke er sikkert, at du har kræft.
Vævsprøve
Man kan kun afgøre, om en knude er godartet eller ondartet ved at undersøge en vævsprøve fra den i et mikroskop. Derfor tager lægen en prøve fra knuden. Det kaldes en celleprøve, vævsprøve eller en biopsi. Det kan gøres på flere måder, nemlig ved hjælp af finnålsbiopsi, grovnålsbiopsi eller ved at fjerne hele knuden.
Hvis lymfeknuderne ved ultralydsscanning ser forandrede ud, vil du også få taget en celleprøve (finnålsbiopsi) af lymfeknuderne for at afgøre, om brystkræften har spredt sig til lymfeknuderne.
Finnålsbiopsi
Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud. Det gør ikke mere ondt end at få taget en blodprøve. Cellerne bliver undersøgt i mikroskop.
Grovnålsbiopsi
Ved grovnålsbiopsi bruges en tykkere nål, så man kan tage en større vævsprøve. Dette foregår i lokalbedøvelse.
Fjernelse af hele knuden kan være nødvendigt
Det kan være nødvendigt at fjerne hele knuden for at stille den endelige diagnose. Det kan gøres ved en lille operation i lokal eller fuld bedøvelse, alt efter hvor stor knuden er, og hvor den sidder.
Undersøgelse af celle- og vævsprøver i mikroskop
Prøverne fra knuden bliver undersøgt i mikroskop, hvor man ud over at stille diagnosen også undersøger, hvor ondartede kræftcellerne er. Det kaldes malignitetsgraden (grad af ondartethed).
Der kan gå op til en uge, før du får svar på, om knuden er godartet eller ondartet.
Knuden undersøges for, om den er østrogenfølsom
De fleste brystkræftknuder hos mænd er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen.
Derfor undersøger man, om knuden er følsom over for østrogen. Hvis det er tilfældet, siger man, at kræften er 'østrogen receptor positiv'. Man bliver også altid testet for, om den fjernede kræftknude er HER2-positiv. Dette har betydning for behandlingen af sygdommen.
Supplerende undersøgelser
Hvis vævsprøven viser, at der er tale om kræft, skal man igennem flere undersøgelser for at finde ud af, om kræften har spredt sig. Der kan blive tale om røntgenundersøgelser af lungerne, forskellige blodprøver og eventuelt en PET/CT-scanning.
Læs mere:
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
En knude i brystet vil altid blive opereret væk, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt den er godartet eller ondartet. Jo tidligere man ved, om der er tale om kræft, desto bedre er chancerne for at blive helbredt.
Læs alt om brystkræft hos mænd:
Sidst ændret:10.06.2022
Overlæge, ph.d. Ann Knoop (onkolog) Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og overlæge, ph.d. Marianne Djernes Lautrup (kirurg).