Opfølgning efter bløddelssarkomer

Efter behandlingen er afsluttet, bliver du tilbudt at gå til opfølgning på et af landets sarkomcentre hver 4. til 6. måned i minimum 5 år. 

Godartede bløddelstumorer, der vokser aggressivt, bør behandles og kontrolleres på samme måde som sarkomer.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøg?

Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring.

Det er forskelligt, hvilke undersøgelser man skal igennem ved opfølgningsbesøg efter behandling af bløddelssarkom. De undersøgelser, du skal igennem, afhænger bl.a. af den behandling, du har fået.

Spørgsmål til lægen
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen.

Behandling af gener eller viderehenvisning
Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. livsstil eller hjælpemidler. Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.  

Lægen kan også søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener.

Undersøgelser for tilbagefald ved opfølgningsbesøg 
Ved sarkomer, som ikke spreder sig (lavmaligne), undersøger lægen dig for, om der er tegn på, at kræften er kommet igen (lokalrecidiv).  

Hvis sarkomer spreder sig, sker det overvejende med blodet og da oftest til lungerne. Ved sarkomer, der kan sprede sig (højmaligne), får du derfor også taget et røntgenbillede af lungerne. Røntgen kan eventuelt suppleres med en CT-scanning.  

Ved dybtliggende sarkomer vil du i nogle tilfælde også få en MR- eller CT-scanning. Hvis lægen har vanskeligt at vurdere MR- eller CT-scanningen, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt at supplere med en PET/CT-scanning. 

Læs mere om de forskellige undersøgelser her: 

MR-scanning

CT-scanning

PET/CT-scanning

Læs mere:

Læs mere om hverdagsliv og få gode råd til at håndtere eventuelle senfølger efter behandlingen for bløddelssarkomer:

At leve med bløddelssarkomer

Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem: 

Bivirkninger og senfølger 

Kan jeg selv gøre noget? 
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet: 

Hvad kan du selv gøre

Bekymring for tilbagefald   
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.    
  
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.    
  
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere:   

Ved tilbagefald af bløddelssarkomer

Risikoen for at bløddelssarkomer vender tilbage afhænger af sygdommens stadium før behandling, og af hvilken behandling man har fået. For de fleste er det overvældende at få besked om, at kræften er kommet igen, men er det tilfældet, er der flere muligheder for behandling. 
 
Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning. 

Lokalt tilbagefald 
Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod. 

Tilbagefald med spredning 
Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen. 

Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen. 

En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller. 
 
Hvis bløddelssarkomer spreder sig, sker det oftest ved, at kræften spreder sig til lungerne, eventuelt til leveren. I sjældne tilfælde spreder sygdommen sig til lymfeknuderne. 

Risikoen for tilbagefald ved bløddelssarkom er størst inden for de første år efter endt behandling. Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at der kommer tilbagefald. Dette gælder især for de højmaligne (grad II-III) bløddelssarkomer. 

De lavmaligne bløddelssarkomer (grad I) kan komme igen på et meget sent tidspunkt, men dog kun det samme sted, hvor de oprindeligt sad.  

Behandling af tilbagefald 
Hvis sygdommen er blusset op, kan man som regel få behandling igen. Behandlingen af tilbagefald kan enten stile mod at fjerne al kræften eller hvis dette ikke er muligt, kan behandlingen være lindrende.  

Når bløddelssarkom kommer igen, kan det ske enten som lokal spredning i samme område, som den oprindelige kræftknude eller i form af metastaser, som er spredning til andre dele af kroppen. 

Behandling af lokalt tilbagefald 
Hvis man får tilbagefald, der hvor man tidligere har fået fjernet kræftknuden, kan man i nogle tilfælde blive behandlet med operation og/eller strålebehandling. 

Behandling af spredning af bløddelssarkom 
Hvis sygdommen spreder sig til andre organer, kan man i nogle tilfælde få kemoterapi, eventuelt efterfulgt af operation og/eller strålebehandling.  

Det er dog som hovedregel ikke muligt at få udvendig strålebehandling to gange på det samme område, hvis man har fået den maksimale dosis ved første strålebehandling. 

Ved tilbagefald kan kemoterapi holde sygdommen i ro i et stykke tid. Kemoterapien både lindrer symptomer og virker livsforlængende. 

Læs mere om behandling ved spredning af bløddelssarkom her: 

Behandling af spredning ved bløddelssarkom

Forsøgsbehandling ved tilbagefald eller hvis tidligere behandling ikke virker 
Hvis lægen vurderer, at du ikke vil have glæde af standard kemoterapi eller strålebehandling, vil lægen som regel undersøge, om du er egnet til at deltage i en videnskabelig forsøgsbehandling. Det kan f.eks. være et forsøg, hvor lægerne afprøver en ny type kemoterapi eller en ny form for immunterapi.  

Her finder du generel information om at deltage i forsøg: 
Forsøgsbehandling

Forsøgsbehandling kan også være en mulighed, når tidligere behandling ikke længere virker. Se her, om der findes forsøgsbehandlinger for bløddelssarkomer: 

Find forsøgsbehandling 

Smertebehandling 
Der findes gode muligheder for behandling af smerter. Læs mere om smertelindring ved spredning af bløddelssarkom: 

Smertebehandling

Hvis kræften ikke forsvinder 
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes. 

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente. 

Læs mere: 
Hvis kræften er kommet igen 

At leve med uhelbredelig kræft 

Læs alt om bløddelssarkomer:
Bløddelssarkomer – forsiden