Undersøgelser ved bløddelssarkomer

Sarkomer er sjældne og vanskelige at diagnosticere og mistolkes derfor ofte som godartede knuder.

Hvis lægen har mistanke om et bløddelssarkom, bliver du henvist til nærmere undersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling eller til børneafdelingen, hvis man er barn.

Hvis der efter nærmere undersøgelse og eventuelt en MR-scanning fortsat er mistanke om bløddelssarkom, bliver du henvist til et specialiseret sarkomcenter. Sarkomcentre findes på universitetshospitalet i Århus og på Rigshospitalet/Herlev Hospital.

Undersøgelser, der skal vise, om der er tale om et bløddelssarkom:

• Almen helbredsundersøgelse
• Blodprøver
• Ultralydsundersøgelse
• MR-scanning
• Røntgen
• Vævsprøver

Undersøgelser, der skal vise, om bløddelssarkomet har spredt sig:

• Røntgenundersøgelse af lungerne 
• Ultralyds- eller PET/CT-scanning for spredning

Indledende undersøgelser ved bløddelssarkom

Har lægen mistanke om bløddelssarkom, får du først en almen helbredsundersøgelse. Du skal også igennem andre undersøgelser, der alle har til formål at af- eller bekræfte, om der er tale om bløddelssarkom.

Almen helbredsundersøgelse

På sarkomcentret begynder lægen med at foretage en almen helbredsundersøgelse og tage blodprøver. Blodprøverne kan ikke afsløre, om der er tale om et sarkom, men giver lægen nyttige oplysninger om eventuelt anden sygdom.

Ultralydsscanning af knuden

Ultralydsscanning kan ved små overfladiske knuder være en hjælp til at afgøre, om det er en godartet knude, eller om den kan være ondartet og dermed skal undersøges nærmere med MR-scanning.

Røntgen bruges sjældent

Røntgenundersøgelse kan kun anvendes ved bløddelssarkomer, hvis der er tale om et sarkom, der indeholder brusk eller knogle.

Vævsprøve

Du kan først få stillet diagnosen bløddelssarkom, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.

Sarkomer er sjældne, men da der findes mange forskellige typer, kan endelig diagnose være meget vanskelig og kræve et stort antal specialfarvninger.

Nogle gange er det nødvendigt med en mindre operation, for at lægen kan tage en prøve af vævet. Hvis knuden ligger meget dybt, eller hvis indgrebet øger risikoen for spredning, vil lægen i enkelte tilfælde vælge at fjerne knuden uden for at tage en vævsprøve forinden.

I de fleste tilfælde kan man nøjes med at få taget en vævsprøve med en nål gennem huden i lokalbedøvelse.

Vævsprøver skal tages på et sarkomcenter

Lægen tager vævsprøven fra knuden, så diagnosen kan stilles. Samtidig skal stikkanalen eller operationsarret senere kunne fjernes sammen med sarkomet. Det er for at sikre, at der ved prøvetagning ikke efterlades kræftceller i sundt væv. Vævsprøven tages på det sarkomcenter, der skal foretage den endelige operation, hvor lægerne fjerner tumoren.

Det tager mindst fem arbejdsdage at analysere vævsprøverne

Vævsprøven bliver sendt til et laboratorium, hvor den bliver undersøgt i mikroskop efter forskellige farvninger.

Der går mindst fem arbejdsdage, før du får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet. Det kan være svært at bedømme sarkomer, fordi der findes mange forskellige undertyper. Analyserne af vævsprøverne kan derfor i særlige tilfælde tage længere tid, da der skal suppleres med flere farvemetoder, som hver tager op til et døgn at færdiggøre.

Vævsprøve (biopsi)

Undersøgelser for spredning

Har du fået konstateret et bløddelssarkom, laver lægen flere undersøgelser, der kan afgøre, om kræften eventuelt har spredt sig til andre dele af kroppen.

Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne

Hvis et sarkom spreder sig, sker det oftest via blodbanen og oftest til lungerne. Derfor får du som regel foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning, så lægen kan vurdere, hvad der er den bedste behandling.

Røntgenundersøgelse

Undersøgelse for spredning til lymfebanerne

Enkelte bløddelssarkomer (synovialsarkomer, clearcellesarkomer, epiteloide sarkomer og hæmangiopericytomer) kan desuden sprede sig via lymfesystemet. Det undersøges ved den lægelige undersøgelse, evt. sammen med ultralydsscanning eller PET/CT-scanning. Hvis der er mistanke om spredning til en lymfeknude, må lægen ofte tage en vævsprøve eller fjerne en lymfeknude for at undersøge den i mikroskop.

Ultralydsscanning

CT-scanning

PET/CT-scanning af bløddelssarkomer

PET/CT-scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor lægen ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i hele kroppen. En PET/CT-scanning kan derfor give lægen oplysninger om, hvor den aktive del af sarkomet sidder, og om sarkomet har spredt sig til andre steder i kroppen. 

Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig.

PET/CT-scanning

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Kan det være kræft? 

Her kan du få gode råd om at håndtere ventetiden.

At håndtere ventetiden

Læs alt om bløddelssarkomer

Bløddelssarkomer – forsiden