Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Bløddelssarkomer er en kræftsygdom, der opstår i kroppens støttevæv, f.eks. muskler, bindevæv, fedtvæv og kar. Bløddelssarkomer kan forekomme forskellige steder i kroppen, men opstår oftest i arme og ben.
Her får du et overblik over bløddelssarkomer og links til mere viden.
Cirka 270 personer får årligt konstateret bløddelssarkomer. Det mest almindelige tegn er en nyopdaget knude, der vokser.
Bløddele er de typer væv, der støtter, forbinder eller omgiver organer og andre strukturer i kroppen. Bløddele kan f.eks. være muskler, sener, fedtvæv, nerver, eller blodkar. Et bløddelssarkom er kræft, der er opstået i kroppens bløddele. Læs mere:
Årsagen til bløddelssarkomer er oftest ukendt. Men højdosis strålebehandling, immunhæmmende medicin efter transplantationer, en speciel type herpesvirus og kronisk lymfødem kan øge risikoen.
Nogle kemikalier er mistænkt for at kunne udvikle bløddelssarkomer. Arvelige forhold kan også have en betydning for risikoen for at udvikle bløddelssarkomer. Læs mere om mulige årsager:
Det mest almindelige tegn på bløddelssarkomer er en nyopdaget knude, der vokser. I de fleste tilfælde giver knuden ingen symptomer, og kun i enkelte tilfælde giver knuden smerter.
Ved mistanke om bløddelssarkom bliver du henvist hurtigt til en ortopædkirurgisk afdeling, hvor du får en specialistundersøgelse og eventuelt en røntgenundersøgelse og en MR-scanning. Hvis lægerne finder tegn på bløddelssarkom, bliver man sendt videre til et af landets to specialiserede sarkomcentre til videre undersøgelser.
Den endelige diagnose stilles ved, at en vævsprøve fra knuden undersøges i mikroskop. Der findes en lang række undergrupper inden for bløddelssarkomer, hvilket kan have betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt.
Diagnose og stadieinddeling af bløddelssarkomer
Behandlingen af bløddelssarkomer er først og fremmest operation, hvor knuden bliver fjernet. Dette kan oftest gøres som et mindre indgreb. I nogle tilfælde skal behandlingen suppleres med kemoterapi eller strålebehandling.
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'bløddelssarkomer' på cancerforum.
Om bl.a. kost, familieliv og arbejde – og også om opfølgningsforløb og reaktioner efter et kræftforløb.
Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt at gå til opfølgning på et af landets sarkomcentre. Her bliver du undersøgt og taler med en læge om eventuelle symptomer eller gener efter behandlingen.
Opfølgning efter bløddelssarkomer
Risikoen for, at sygdommen bliver aktiv igen, afhænger blandt andet af sygdommens stadium før behandlingen. Hvis sygdommen vender tilbage, er der flere muligheder for behandling.
En særlig undertype af bløddelssarkomer hedder GIST (gastro-intestinal stromal tumor), som forekommer i mave-tarmkanalen. Læs mere om GIST her:
Vores erfaring er, at nogle finder styrke i overlevelsestal, mens andre bliver kede af det eller bange. Inden du læser videre, kan du overveje, om gennemsnitlige overlevelsestal kan tilføre noget positivt i kræftforløbet. Her kan du se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den:
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om bløddelssarkomer.
Sidst ændret:04.01.2021
Overlæge dr.med. Johnny Keller og overlæge ph.d. Akmal Safwat. Begge Dansk Sarkom Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17